Jørgen Ryg
Jørgen Ryg begyndte som trompetist – verdens bedste ifølge nogle – men skiftede spor og blev en af dansk komiks største navne. I første halvdel af 1960’erne udgjorde han sammen med Preben Kaas et formidabelt makkerpar på film og i ABC-Teatrets revyer. Efter et dramatisk og offentligt brud optrådte Jørgen Ryg med monologer, der er gået over i dansk revyhistorie. På film leverede han også uforglemmelige præstationer, før han som kun 54-årig gik bort i 1981. Er du nysgerrig på Jørgen Rygs karriere og livshistorie, så læs videre her på siden. Du kan også dykke ned i filmudvalget på Nordisk Film+ og finde alverdens gamle, danske film – inklusiv flere favoritter med Jørgen Ryg på rollelisten.
Jørgen Ryg kom til verden
Jørgen Ryg kom til verden den 11. august 1927 og blev modtaget af sine stolte forældre, pianist Ellen Kirstine Ryg og operasanger Asger Ryg. Kun få måneder efter Jørgens fødsel fandt en filmhistorisk begivenhed sted. I oktober samme år havde The Jazz Singer nemlig premiere, og med den kom der toner og tale på filmen. Det er kun passende, at denne begivenhed fandt sted så tæt på Jørgen Rygs fødsel. Hans talent og karriere hørte i særlig grad tonernes verden til.
Jørgen Ryg var den fødte entertainer
Film og musik fulgtes ad for multitalentet, som voksede op i København og boede i Store Kongensgade. Han drømte om at blive dyrlæge, men sirenesangen fra showbusiness var for dragende til, at han kunne sidde den overhørig. Faktisk var det først som værnepligtig i Den Danske Brigade i Tyskland kort efter Anden Verdenskrigs afslutning, at han lærte at spille trompet. I folkeskolen havde han mest optrådt i skolegården, hvor han havde en ven, der også hed Jørgen, og som også senere skulle gøre sig bemærket som skuespiller. Efternavnet var Reenberg, og de to venner forfinede kunsten at fornærme hinanden i skolegården på Nyboder Skole, så det blev til et show. Som Jørgen Reenberg senere fortalte om sin barndomsven: “Når han åbnede munden, faldt man jo om af grin.”
Karrieren startede gennem musikken
Trompetspillet tog fart, da Jørgen Ryg kom tilbage fra værnepligt i Tyskland. Først begyndte han at spille med orkestret på Hotel Skandia i København, og senere fik han plads i selveste Leo Mathisens orkester. Han var da 23 år gammel, turnerede med jazz-koryfæet og blev endda udråbt som “verdens bedste trompetist” i en artikel i New York Times. Desværre døde Leo Mathisen allerede tre år efter, hvilket kom som et chok for den unge Jørgen Ryg. Han stiftede derefter sin egen jazzkvartet, mens han sideløbende arbejdede med at lave tegninger til jazz-anmeldelser i Politiken.
Selv forklarede Jørgen Ryg sit karriereskifte meget enkelt: En dag så han Poul Müller i en morsom rolle og besluttede sig for at blive skuespiller. Han ringede til Poul Müller og fik lov til at tage timer hos ham. Han dumpede dog til prøverne på teaterskolerne og fik i stedet job som regissør ved Skolescenen. Her fik Jørgen Ryg så i 1955 sin store chance som skriverkarl i Holbergs Den stundesløse. Samme år debuterede han i Nykøbing Falster Revyen, og derefter begyndte han at medvirke i små roller på film – i begyndelsen kun som en del af et orkester. Første gang, hvor man kan tale om egentligt skuespil fra hans side, er i Forelsket i København, hvor han spiller trommer i stedet for trompet.
Makkerparret Jørgen Ryg og Preben Kaas
Sideløbende arbejdede Jørgen Ryg på revyer og var i 1960 på Stig Lommers ABC-Teater. Det var kun et par år efter, at Kjeld Petersen og Dirch Passer for sidste gang havde lagt et revypublikum ned med deres unikke form for komik og efterladt både ABC-Teatret og revy-Danmark i et vakuum. Som det havde været tilfældet med Kjeld og Dirch, var det Stig Lommer, der fik en lys idé. “Vi laver sgu et par” skulle han efter sigende have sagt en aften efter en forestilling, hvor Jørgen Ryg og Preben Kaas var fortsat med at udveksle morsomheder i garderoben. Det var en tung arv, der skulle løftes, og Jørgen Ryg var rystende nervøs, mens Preben Kaas var ganske sikker på, at det nok skulle blive en succes.
Preben Kaas fik ret; makkerparret blev hyldet som dansk komiks nye førstepar. Fra begyndelsen var rollerne faste, både når de optrådte, og når de udviklede numre. Jørgen Ryg var den distræte, verdensfjerne og lidt tilbageholdende, mens Preben Kaas var den utålmodige og frække.
Når de arbejdede – ofte på byens barer – var det Preben, der skrev ned, mens Jørgen gik mere op i at improvisere. Deres hit “Hvad skal vi med kvinder” kom til verden ved samme opskrift: Jørgen Ryg havde købt rettighederne til Stan Getz’ “One Note Samba” og fandt en dag hjemme hos Preben Kaas på deres sangtitel. “Fint, hold så kæft og læg dig over og sov på sofaen,” skulle Preben Kaas have sagt. Da Jørgen Ryg vågnede fra sin lur, var sangen færdig. Det, de havde tilfælles, var deres musikalitet, som gav deres replikudvekslinger et nærmest jazzet præg; de kunne gå i mange retninger, variere i tempo og ofte overrumple publikum.
Konflikten mellem Jørgens Ryg og Preben Kaas
Jørgen Ryg og Preben Kaas optrådte første gang som par i 1961 og nåede at optræde i flere end 10 revyer sammen, før det i 1966 gik galt. Et stort alkoholindtag for begges vedkommende, et enormt arbejdspres og deres forskelligheder havde fået spændingerne til at stige støt over årene. Preben Kaas var i mellemtiden blevet direktør for ABC og var nu også Jørgen Rygs chef. Derfor blev det endnu sværere for ham at tolerere, når Jørgen Ryg kom for sent til prøver og altid lærte sine replikker i sidste øjeblik – nogle gange når de stod på scenen med hjælp fra suffløren. Alligevel var det Jørgen, som anmelderne fremhævede, og publikum lo højst af.
En sommeraften i 1966 eksploderede det så. Jørgen Ryg var på scenen igen gået uden for manuskriptet, endda med hentydninger til Preben Kaas’ affære med Anne Mari Lie. Det fik teaterdirektøren til at eksplodere i garderoben efter tæppefald. “Du er fyret,” råbte han. “Den er mægtig,” svarede Jørgen Ryg, tog sine ting og gik. Deres brud fik massiv opmærksomhed fra pressen. Dramaet var ikke slut, for Preben Kaas havde store økonomiske interesser bundet op på revyen og stod nu uden sin hovedkraft. Samtidig kunne publikum se dem i biografen i Nu stiger den, som var blevet indspillet før bruddet. Mens Preben Kaas gik i selvsving for at sætte en ny revy sammen på 14 dage, skrev på livet løs, og rejste til London og Paris for at suge inspiration til sig, tog Jørgen Ryg til Sverige: “Jo større afstand des bedre,” som han kortfattet udtalte til pressen.
I Sverige indspillede Jørgen Ryg filmen Tre mand frem for en trold. Hans kone, Jytte Ryg, måtte ofte køre den lange vej for at komme til den nærmeste Systembolaget, som er en svensk butikskæde med spiritus. Blandt filmholdet sagde man, at hvis man ikke kunne finde Jørgen Ryg, så stod han bag et træ og drak snaps. Det endte med en indlæggelse, og oven i alt det andet var Jørgen Rygs finanser på gyngende grund. Preben Kaas valgte at træde til og hjalp med en særforestilling af filmen, hvis overskud gik til den slunkne Ryg-kasse. Senere begyndte de at optræde sammen igen – i det små på scenen, men især på det store lærred, i blandt andet filmene Julefrokosten og Firmaskovturen, hvor også skuespillere som Jesper Langberg , Judy Gringer og Lisbet Dahl er på rollelisten.
Jørgen Rygs kendte monologer og film
Bruddet med ABC-Teatret satte dog ikke en stopper for Jørgen Rygs revykarriere. Resten af sit liv var han en højt skattet revyskuespiller hos publikum og anmeldere. Hans monologer indeholder nogle af dansk revys absolutte klassikere: “Ananaskuren”, “Øjenlægekongressen”, “Min kone vil skilles”, “Skolesøgende pensionister” og ikke mindst “Enlig far”. I sidstnævnte er han, som titlen antyder, manden, der må forsøge at navigere et nyt liv som alenefar med to børn. Han gør sit bedste for at klare sig igennem hverdagen med kreativ problemløsning – skræller kartofler med en kam og putter stegen i vaskemaskinen og den slags.
Svend Erichsen beskrev Jørgen Ryg sådan i 1973: “Det er som om, at Jørgen Ryg er ankommet fra en anden planet og er overrasket over alle mennesker, og alt hvad der sker, og forsøger at regne det ud – det kan han ikke”. Et meget klart eksempel på denne type ses i Selvmordsskolen sammen med blandt andre Axel Strøbye og Bodil Udsen . Rollen som selvmordskandidaten, der kontakter et firma for at få hjælp til sit forehavende, var da også skrevet særligt til ham af instruktør Knud Leif Thomsen. Den er en af Jørgen Rygs få hovedroller, og hvis der havde været en pris for de største, mest troskyldige øjne, ville han uden tvivl have vundet den. I stedet måtte han nøjes med en Bodilstatuette for bedste birolle for sin præstation i Kirsten Stenbæks Lenin, din gavtyv. Et andet filmisk højdepunkt er tv-filmen Syg og munter, hvor han som den fortvivlede Arntsen måske sætter ord på mange af sine karakterers livsfilosofi i en udveksling på stamværtshuset Høvlen.
Jørgen Rygs store kærlighed
Jørgen Ryg var gift to gange. Første gang med Jytte Ryg og anden gang med Birgitte Ryg, født Poulsen. Sidstnævnte ægteskab varede resten af hans liv. Han mødte hende, da hun en sommerdag i 1971 ringede på døren til den lejlighed på Nørrebrogade, som han delte med Otto Brandenburg , med et “Undskyld, men er det her, Otto Brandenburg bor?” Otto var dog bortrejst, og da han kom hjem nogle dage senere og hørte historien, ærgrede han sig over, at han ikke havde været hjemme til at møde den unge dame. “Det kan du nå endnu,” sagde Jørgen Ryg, “for hun er her stadig.” Jørgen og Birgitte Ryg flyttede sammen til Brønshøj, hvor de levede en tilbagetrukket tilværelse. Udover hustruen så Jørgen Ryg kun få mennesker, heriblandt taxachaufføren, der fragtede ham frem og tilbage mellem forestillingerne.
“Farvel Jønne”
Jørgen Rygs helbred var notorisk dårligt, og igennem årene måtte han kæmpe med mange sygdomme. Et betydeligt indtag af alkohol hjalp heller ikke på helbredet, men hans iboende generthed gjorde, at flydende støtte var nødvendig for at kunne gå på scenen. “Jeg er blufærdig. Jeg er genert. Jeg er stort set alt det forkerte, man kan være,” sagde manden, der i begyndelsen af sin karriere som musiker måtte stå med ryggen til publikum for overhovedet at kunne spille. Den generthed delte han med Dirch Passer , og skæbnen ville, at de også deltes om deres sidste film, nemlig Fængslende feriedage fra 1978, hvori også Preben Kaas og Ulf Pilgaard medvirkede.
I 1979 fik han konstateret strubekræft. Selvom han blev erklæret rask året efter, fik han et alvorligt tilbagefald, i samme periode hvor han optrådte på scenen i Tivolirevyen. Han måtte sygemelde sig resten af sæsonen, og året efter, i sommeren 1981, kun få måneder efter, at hans gamle makker Preben Kaas var gået bort, sov Jørgen Ryg ind på Rigshospitalet i København. Klokken var to om natten, da Birgitte Ryg vågnede med en fornemmelse af, at noget var galt. Da hun ringede til hospitalet, fortalte de, at Jørgen Ryg var død to minutter forinden. Han blev begravet på Brønshøj Kirkegård, og på hans gravsten fik hun indskrevet:
"Farvel Jønne
fra hende du ved nok
Birgitte"