Bodil Udsen

En entertainer bliver født 

Bodil Birgitte Udsen blev født den 12. januar i 1935. Hendes mor var lægesekretær, og faren var klaverstemmer. Hun havde også en storesøster og storebror. Bodil Udsens barndom var fyldt med musik, for faren havde som ung drømt om at gøre karriere som tenor. De første tegn på, at Bodil Udsen måske skulle træde i farens fodspor, kom tidligt. Når familien havde gæster, optrådte hun ofte for dem, og allerede som treårig, under et af familiens selskaber, sagde hun til sine søskende: ”Jeg må vel til det”. Dette refererede til dét, som hun altid gjorde, når der var gæster. Nemlig at underholde dem. 

Barndommens fascination af cirkus og særlinge

Den lille Bodil Udsen kastede sin kærlighed på Cirkus Benneweis, der slog teltpælene ned i det nærliggende Bellahøj. Hun havde ikke penge til en billet, så hun mavede sig ind under teltdugen og fulgte opmærksomt med fra sit skjul i de mange forberedelser med at gøre cirkusset klar til de betalende gæster. Her fik hun også mulighed for at dyrke en af sine andre interesser – nemlig farverige personligheder. En af dem var Ebbe Rodes far, digteren Helge Rode, som boede i samme kvarter. Hun sugede til sig af deres historier, men var heller ikke for genert til at fortælle om sig selv, gerne med en god portion fantasi indblandet.

Familien Udsen deltager i modstandsbevægelsen

Bodil Udsen gik på Rysensteen Gymnasium under 2. Verdenskrig. Det var en periode, der var ekstra hård for familien Udsen. Udover krigens usikkerhed og materielle mangel, så gik Bodil Udsens far nemlig bort i 1941. Sorgen til trods besluttede moren, at de måtte hjælpe i kampen mod tyskerne. I kortere og længere perioder skjulte familien forskellige modstandsfolk på deres loft. Det betød blandt andet, at Bodil Udsen flere gange måtte spille forlovet til de unge mænd, for at deres tilstedeværelse ikke skulle vække opsigt.

Bodil Udsen i en tidlig #MeToo-sag på elevskolen 

Bodil Udsen var ikke meget interesseret i skolen. Det blev derfor til mange pjækkedage, som hun tilbragte på Glyptoteket eller Københavns Hovedbibliotek. Hun begyndte også at tage lektioner i skuespil, og i 1944 søgte hun ind på Det Kongelige Teaters Elevskole. På trods af at der var mange ansøgere, og at hun kun var 18 år, så lykkedes det Bodil Udsen at blive optaget. Hun gik direkte fra gymnasiet til Det Kongelige Teaters hellige haller. I begyndelsen var hun begejstret, men snart udviklede hendes elevtid sig radikalt anderledes, end hun havde håbet.

Rektoren dengang hed Robert Neiiendam, som selv var skuespiller. Han valgte Bodil Udsen til at spille Dorine i en skoleopsætning af Molières Tartuffe, hvori Robert Neiiendam selv ville spille titelrollen. Neiiendam mente, at prøveforløbet krævede enetimer mellem de to, som han havde for vane at afholde mellem sig selv og unge kvindelige skuespillere. Under en af disse enetimer begyndte han at befamle Bodil Udsen, mens han sagde ”Jeg elsker piger med former”. ”Nå,” svarede hun, ”men jeg kan ikke lide gamle mænd.” Hun fik på den måde afværget hans ubehagelige tilnærmelser, men han tog sin hævn ved semestrets afslutning: Her blev hun kaldt op på hans kontor og meddelt, at hun ikke var velkommen på elevskolen efter sommerferien. 

For at fuldende sin nedværdigelse af hende, spurgte han: ”Ikke en tåre, Bodil?” ”Nej,” sagde hun. ”Jeg kan godt finde bedre selskab at græde i.” Chokeret og ulykkelig måtte hun forlade Det Kongelige Teaters Elevskole. På vejen ud fik hun dog opmuntrende ord med på vejen af Poul Reumert, som hun mødte tilfældigt. ”Nå, ja, ja, det bliver alle vi genier,” var hans reaktion på bortvisningen.

Er Bodil Udsens bandlyst fra skuespil og de danske teatre? 

På trods af opmuntringen fra Poul Reumert tog Bodil Udsen slaget hårdt. Hun var gået til skuespilleruddannelsen med sjæl og entusiasme, og stod nu uden mulighed for at fortsætte. De andre elever, som blandt andet talte Helle Virkner , købte heller ikke ledelsens forklaring om, at hun var blevet smidt ud på grund af dovenskab. De forsøgte at få Robert Neiiendam til at give hende en chance til, men han nægtede pure.

Adgangen til en fremtid som skuespiller var tilsyneladende blevet blokeret, da en bortvisning fra landets fineste elevskole sendte et signal til hele branchen. Bodil Udsen opgav derfor drømmen og tog i stedet arbejde på et kontor. Senere fik hun arbejde som ung pige i huset hos en familie og blev også brevcensor for briterne i Tyskland.

Reddet af revyscenen 

Fem år skulle der gå, før scenens sirenesang fik Bodil Udsen tilbage på de skrå brædder. Hun begyndte at optræde i Studenterrevyen, og blev her opdaget af Stig Lommer, som fik hende til ABC-Teatret. 

I 1956 fik hun sit folkelige gennembrud i Helsingør Revyen, hvor hendes fremførelse af visen ”Fløjtetønden Victoria” blev en landeplage. Revyen blev vejen ind til den skuespillertilværelse, hun havde drømt om. Op gennem 1950’erne og 1960’erne medvirkede hun i de fleste store danske revyer. Hendes sidste revy blev Dragør Revyen i 1970, og også den kastede et hit af sig i form af en vise om det evigt aktuelle spørgsmål: "Hva´ fa’en går de rundt og gør i banken efter tre?"

Bodil Udsen på film

Bodil Udsens debut på film kom året inden gennembruddet i Helsingør Revyen. Her medvirkede hun i sømands-og krigsdramaet Blændværk som ”Dame fra børneværnet”. Filmen havde Poul Reichhardt i hovedrollen og var instrueret af Johan Jacobsen. 

Bodil Udsens rolle var lille, men kastede heldigvis flere af sig. I 1958 var hun med i den indtil da dyreste danske film, nemlig Styrmand Karlsen. Her spillede hun Olga, som bestyrer sømandskroen, Havfruen. I rollen som Olga gav hun smagsprøver på sin sangstemme, og så fik hun sørme også kysset en tophueklædt Ove Sprogøe . Dette var den første rolle inden for en kategori, som hun formåede at gøre til sin helt egen i dansk film- og tv-historie. Bodil Udsens personlighed og den naturlige karisma, som hun besad, gjorde nemlig, at hun allerede i en ung alder fik roller som en autoritetsfigur for eksempel som kroværtinde, vaskeribestyrer, økonoma og jordemoder. I disse roller sås hun ofte som en stærk kvinde, der behændigt og slagfærdigt holder styr på en gruppe mænd. 

Inden hun blev Emma i tv-serien Huset på Christianshavn, medvirkede hun i mange af dansk films største klassikere, blandt andet: 

• Poeten og Lillemor-filmene
• Støv -filmene
• Der brænder en ild 
• Nyhavns glade gutter

To uforglemmelige roller i tv-serier 

Det er svært at forestille sig Huset på Christianshavn uden Emma og Rottehullet. Men faktisk var det lige før, at Rottehullet, som var samlingsstedet for den populære opgangs farverige beboere, ikke var blevet til noget. Og det var da også først i afsnit 7, at værtshuset og Bodil Udsen bag disken gjorde sin entré. Rottehullet kom nemlig til live, fordi personerne i serien skulle bruge et sted, hvor de kunne løse deres konflikter. Og som udenforstående i beboernes skærmydsler kunne Emma lægge et lyttende øre til problemerne, komme med gode råd og ikke mindst knappe bajere op.

En anden tv-karakter, som Bodil Udsen vakte til live med så stor dygtighed, at den er blevet folkeeje, var murermester Jessens frue, og Lauras gamle skolekammerat, Sofie, i Matador. En selvhøjtidelig bikarakter, som i hendes gestaltning aldrig forfaldt til at blive ren karikatur, selv med sin gentagne insisteren på, at hun ikke havde lyst til kage, men trængte!

De sidste roller, Bodil Udsen vækker til live 

Mens Bodil Udsen på tv og film sjældent fik plads øverst på plakaten som hovedkarakterer, kom de store seriøse roller på de danske teatre. Her fik hun mulighed for at spille på hele sit register og udfordre sit talent i monologer og store hovedroller. Det var dog ikke kun ansvaret på scenen, der voksede, men også sceneskrækken. Skuespiller-kollegaer og instruktører har fortalt, hvordan hun før en premiere led store kvaler og var sikker på, at hun ikke kunne gennemføre. På scenen leverede hun dog altid mindeværdige præstationer for teatergængerne.

Det gode kollegaskab med Helle Virkner havde holdt lige siden, at Virkner var gået i brechen for Bodil Udsen i forbindelse med bortvisningen fra elevskolen. Da Helle Virkner var direktør for Allé-Scenen med Frits Helmuth i 1959 og 1960, havde de engageret Bodil Udsen i en periode af sin karriere, hvor hun endnu ikke var folkeeje eller en anerkendt teaterskuespiller. Da Helle Virkner så i 1982 overtog ABC-Teatret, var situationen en anden. Det var dog ikke nødvendigt for den nye teaterdirektør at tage kontakt til Bodil Udsen – hun ringede selv med ordene ”Har I brug for mig, så er jeg klar.”

Det skulle hun ikke sige to gange. For i foråret 1984 var der premiere på ABC-Teatret på Lokomotivet af André Roussin med Bodil Udsen og Ove Sprogøe i hovedrollerne. Forestillingen blev en stor succes, selvom premieren forløb noget uventet. I kulisserne sad Helle Virkner og hørte et latterbrøl fra publikum. Stemningen i salen steg til uanede højder, for Bodil Udsen havde trådt i sit skørt, som faldt ned om hælene på hende. Hun klarede den dog ved at træde ud af skørtet og spille videre i sit undertøj. “Betyder det nu, at jeg skal lave det nummer i hver forestilling?”, spurgte hun på sin sædvanlige facon.

Farvel til Bodil Udsen

I sine sidste år var Bodil Udsen plaget af en livslang astma, der i perioder holdt hende fra at arbejde. Hun nåede dog at medvirke i en håndfuld film, blandt andet: 

• Barbara
• Monas Verden
• Trækfugle
• Jeg er Dina

I 2008 gik hun bort med sine nærmeste omkring sig. Instruktør Kaspar Rostrup udtrykte efter Bodil Udsens død hendes betydning som ven og skuespiller sådan her:

”Bodil Udsen var en af de største og en af de mest originale skuespillerinder, vi nogensinde har haft. Hun kunne jo i alle genrer. Hendes død er et meget stort tab. Hun var en stor, sjælden kunstnerinde. Det var hun virkelig. Og min meget gode ven. Som menneske var hun vidunderlig. Meget klog, meget klog. Sagde altid sandheden. Meget loyal. Meget trofast.”

Stream dine yndlingsfilm med Bodil Udsen på Nordisk Film+

Trænger du til et godt grin? Så kan du med fordel sætte en film på med Bodil Udsen og nyde hendes sprudlende selskab. Hos Nordisk Film+ får du det største udvalg af danske film samlet i én streamingtjeneste. Glæd dig til at se nye danske film og gode gamle klassikere fra den danske filmskat med alle de folkekære skuespillere, som du kender.

Er du mere i Hollywood-humør i aften? Så gå på opdagelse i vores udvalg af action -, thriller - eller komediefilm , og find noget for enhver smag. Til familiens yngste har vi også sjov og lærerig underholdning i vores børneunivers.