Jesper Langberg
Kun 59 kr./md.

Jesper Langberg

Den danske skuespiller Jesper Langberg har ikke uden grund sikret sin plads i den danske filmhistorie. Hans karriere strakte sig over 50 år, og han medvirkede i over 80 produktioner på både tv, film og teater. I alle sine præstationer formåede Jesper Langberg at levere varen og sætte sit helt eget præg på folkekære film og tv-serier med sine alsidige roller. Hos Nordisk Film+ er vi vilde med Jesper Langberg, og her på siden kan du få et indblik i hans glorværdige karriere og streame flere af favoritterne.

Skuespillergenet føres videre

Jesper Langberg kom til verden den 20. oktober 1940. Han var søn af skuespillerne Sigurd Langberg og Karna Langberg. Og så var han selvfølgelig også lillebror til en af vores helt store helte, nemlig skuespiller og instruktør Ebbe Langberg. Jesper Langberg blev derfor bekendt med skuespillerfaget fra en ganske ung alder, hvor forældrene og ikke mindst Ebbe Langberg viste vejen frem for ham. 

Jesper Langberg blev optaget på Det Kongelige Teaters elevskole i 1962, og tre år senere blev han færdig og blev ansat samme sted. Han fik med det samme vind i sejlene på de skrå brædder, og han fik også små roller i film som:

  • Flådens friske fyre
  • Mig og min lillebror
  • Far laver sovsen

Folkekomedierne tilhørte storebroderen, Ebbe Langberg, selvom lillebroderen også gjorde det meget godt med den portion charme og blide blikke, der var begge brødres kendetegn.

En lang og glorværdig karriere

Gennem sin lange karriere nåede Jesper Langberg at skrive sig ind i den danske kulturhistorie gennem både store og små roller. Jesper Langberg leverede nemlig altid varen, og i slutningen af 1970’erne fik han endnu en gang mulighed for at brillere i folkekære roller. Her spillede han nemlig den milde, modige og melankolske Kristen Skjern i tv-serien Matador. Desuden husker mange nok Jesper Langberg for sin rolle som den håbløse kriminalassistent Mortensen i Olsen Banden -filmene. 

Jesper Langbergs film

Karrieren på det store lærred ændrede sig langsomt hen ad vejen. For selvom farcerne stadig fyldte en del, så fik han efterhånden også roller med lidt mere dybde. Det fik han blandt andet med rollerne i filmene I den grønne skov og Midt i en jazztid

Langberg leverede et par fine komediepræstationer i Olsen Banden-filmene og som den ordentlige, men besofne, Karlsen i Julefrokosten og Firmaskovturen. I 1993 gjorde han det også fremragende, da han fortolkede den plagede Edvard Ellerstrøm i Det forsømte forår. Film som Kongekabale og Kandidaten kan også nævnes blandt nogle af de nyere film, der nåede at få fornøjelsen af at have Langberg på rollelisten.

En Bodilpris mere til samlingen 

I sin karriere har Jesper Langberg medvirket i et hav af danske film, tv-serier og teaterforestillinger. For nogle af de præstationer har han selvfølgelig også vundet en række prestigefyldte danske priser. Helt præcist har han vundet tre Bodilpriser og én Årets Reumert. Listen er som følger: 

  • 1968: Bodilprisen for bedste hovedrolle i Sådan er de alle
  • 1993: Bodilprisen for bedste birolle i Det forsømte forår 
  • 2003: Årets Reumert for sit bidrag til dansk film gennem hele sin karriere

I 2013 valgte den rødhårede skuespiller at trække sig tilbage fra skuespillerfaget. Det gjorde han kort efter sin 50-års jubilæumsforestilling Kærestebreve på Folketeatret. 

Jesper Langbergs bedste tv-roller

Der er ingen tvivl om, at de præstationer, hvor Jesper Langberg spillede sig ind i den danske folkesjæl, skal findes i tv-serier. Først som den gode Kristen Skjern, der må uendeligt meget igennem, før han får sin Elisabeth Friis. Den dengang 38-årige skuespiller leverede en pragtpræstation, og samspillet med Helle Virkner endte som den måske største danske kærlighedshistorie siden Elvira Madigan og Sixten Sparre.

30 år senere stjal han igen billedet som den alzheimersramte patriark, Christian Sommer, i tv-serien Sommer. En rolle, hvor han leverede varen og cementerede sin evne til det store drama i det nære.

Jesper Langbergs død 

Jesper Langberg blev 78 år gammel. I 2019 tog han sit sidste åndedrag i hans hjem, hvor han var omgivet af sine tre ekskoner, skuespilleren Susanne Heinrich, digteren Hanne Mørup og skuespilleren Eva Jensen. Jesper Langberg døde efter kort tids sygdom. Han efterlod sig tre børn.

Stream dine yndlingsfilm med Jesper Langberg på Nordisk Film+

Jesper Langberg nåede at give os en masse uforglemmelige oplevelser. Både i Olsen Banden og andre gode film med blandt andet Dirch Passer, Karl Stegger og en række af vores store skuespillere fra den danske filmskat. På Nordisk Film+ kan du se eller gense mange af Langbergs allerstørste præstationer. Vores filmudvalg bliver løbende udskiftet, så du altid kan finde ny og spændende underholdning til din filmaften på sofaen. God fornøjelse.