Se den fra

Olsen Banden

Vi skal bruge en bowlerhat, et sæt gule strømper, en jordemodertaske, tre bandemedlemmer og en bestemt kvinde til at holde dem i ørerne. Det bliver til kuppet over alle kup og dansk filmhistories ubestridt største succes. Med sine geniale påfund, folkekære skuespillere og ikoniske replikker formåede Olsen Banden ikke alene at lokke millioner af danskere i biografen. De 14 Olsen Banden-film, som strækker sig over 30 år, har også et eftermæle som ingen andre, og karaktererne lever videre i de danske stuer år efter år. Se eller gense hele Olsen Banden samlingen her - med Egon, Benny og Kjeld er du sikret skidegodt selskab.