Se den fra

Morten Grunwald

Morten Grunwald blev født 9. december 1934 i Odense, og gennem en imponerende karriere med 55 film på næsten seks årtier satte han sit grundige aftryk i den danske filmhistorie. Vi kommer ikke udenom, at rollen som den på én gang lurvede, ukuelige og elskelige Benny Frandsen overstråler alt andet i vores fælles bevidsthed, men karrieren byder altså på et væld af store og små roller – såvel foran rullende kamera og levende publikum som bag de selvsamme. Morten Grunwalds karriere rummer et væld af højdepunkter på film, i tv, på de skrå brædder og i chefstolen på flere af Danmarks mest betydningsfulde teatre. Den 14. november 2018 blev der sat punktum for et langt liv, da han gik bort på et hospice nord for København.