Poul Bundgaard

Fra brugsuddeler til teatersanger 

Det stod ikke skrevet i kortene, at Poul Bundgaard skulle blive en af vores mest folkekære skuespillere nogensinde. Han voksede nemlig op som søn af en mejerist i Hellerup og blev udlært brugsuddeler. Glæden ved sang og optræden blev i hans unge år mest dyrket i hjemmet.

Hvor karakteren Kjeld Jensen ikke ligefrem er kendetegnet ved at være modig og tapper, forholdte det sig anderledes for Poul Bundgaard. Den unge amatørsanger var nemlig aktiv i modstandsbevægelsen under Anden Verdenskrig. Efter krigen begyndte musikken at fylde mere og mere, og i 1946 startede han med at synge i kor på Nørrebros Teater. Et sygeafbud sendte den unge brugsuddeler frem i geleddet, og hans pragtpræstation banede vej for flere og større roller.

Poul Bundgaard og de mange operetter

Det var først og fremmest stemmen, der definerede starten på Poul Bundgaards karriere. Han arbejdede hårdt og intenst på at blive en endnu bedre sanger, og efter 10 år på de mindre teatre fik han en ansættelse på Det Kongelige Teater. Han fik også flere roller på det store lærred, men det var faktisk en tv-optræden i 1961, der gav ham det folkelige gennembrud. Det skete i operetten Farinelli, der blev sendt på Danmarks Radio. Sangen om bordets glæder gik rent ind hos danskerne, og den har siden været en elsket evergreen i den danske sangskat.

Tilløbet til Bundgaards livs vigtigste rolle

I 1965 fik Poul Bundgaard tilbudt en rolle i en film med nogle helt særlige navne på plakaten. Filmen hed Slå først, Frede, og instruktøren var ingen ringere Erik Balling og medspillerne var blandt andre Ove Sprogøe og Morten Grunwald .

Filmen indvarslede en ny tid for folkekomedien, som indtil da mest havde handlet om forviklinger, fejltagelser og den nære historie. Men Balling slog et betydeligt større brød op i denne koldkrigskomedie, hvor stormagter, verdensfreden og læderklædte bøller gav anledning til mange gode grin. Filmen var et gennemført dansk svar på James Bond-filmene såvel som den kolde krigs anspændte verdenssituation.

Poul Bundgaard spillede mesterligt i rollen som den morderiske, læderklædte skurk Kolick, der er meget opsat på at tage livet af spøg-og-skæmt-agenten, Frede Hansen, som blev spillet af Morten Grunwald. Rollen indbragte Poul Bundgaard en Bodil-pris for bedste mandlige birolle. Bravo, Poul, siger vi bare! 

Året efter fik han en stor hovedrolle i komedien Soyas tagsten, hvor den sure og kedelige adjunkt Tvebo får øjnene op for livets glæder, efter han en dag rammes af en tagsten i hovedet. Tagstenen forvandler ham nemlig til en lystbetonet og dameglad charmør, og Poul Bundgaard får her lov til at føre an i en uforglemmelig hovedrollepræstation.

Kjeld Jensen, det sølle skvat og tøffelhelt! 

I 1968 kom Erik Balling og Henning Bahs elskede folkekomedie Olsen Banden til verden. Dette blev starten på en filmserie af 14 mesterlige kupfilm, som har et eftermæle som ingen andre, og hvis karakterer lever videre i de danske stuer år efter år. De første 13 film strakte sig over 13 år, mens Olsen Bandens sidste stik blev indspillet i 1998 - 17 år efter den næstsidste i rækken.

En stor del af succesen skal naturligvis tilskrives Balling og Bahs’ manuskripter, der var lige så opfindsomme, som de var underholdende. Filmsamlingens anden stensikre succes-ingrediens er dog uden tvivl karaktererne, og ikke mindst de fantastiske skuespillere, der spillede dem. 

Poul Bundgaard spiller sublimt som Kjeld Jensen. Kjeld, der både er familiefar og loyal bandemedlem med flossede nerver. Kjeld, der ofte sidder som en lus mellem to negle; konen og bandelederen. Kjeld, der må tage imod den ene verbale øretæve efter den anden. Kjeld, der gang på gang overkommer sin galoperende angst og redder Egon fra den visse død. Kjeld, der forgæves forsøger at holde sønnen på dydens smalle sti. Kjeld, der i bund og grund holder sammen på det hele.

Poul Bundgaard fik i rollen som Kjeld lov til at lege med den underspillede komik, der bor i karakteren. Kjelds kamp mod flymadens emballage i Olsen Banden går i krig fra 1978 er et skoleeksempel på, hvor elegant det kan gøres. Det var generelt ikke et sjældent syn at se den arme Kjeld Jensen være presset til det yderste – gerne med sved på panden og brillerne siddende skævt.

Der er blevet sat mange lighedstegn mellem Kjeld Jensen og Poul Bundgaard, og der er heller ingen tvivl om, at det følsomme bandemedlem var Bundgaards glansrolle. Det betyder dog ikke, at den godmodige og frygtsomme Kjeld var alt, som han rummede.

Bundgaard hiver en Bodil med hjem 

Poul Bundgaard fik senere i sin karriere smag for de mere seriøse roller, som han også mestrede. Dette blev tydeligt i filmatiseringen af Tom Kristensens roman, Hærværk, fra 1977. Under kyndig instruktion af Ole Roos går Ole Ernsts karakter, Ole Jastrau, i opløsning, mens Poul Bundgaards karakter, Den evige Kjær, har været i frit fald længe.

Rollen som drankeren, der fra tid til anden viser glimt af tidligere format og formåen, er intet mindre end fremragende spillet af Bundgaard. Den evige Kjær, med sved i ansigtet og giftgrønne cocktails i glasset, burde være lige så ikonisk for Bundgaards karriere som jordemodertasken og den lille fløjlsjakke var. Det var da også en præstation, som han vandt en Bodil-pris for.

I de efterfølgende år fik han flere dramatiske roller, blandt andet som skurken Buhmann i Erik Ballings publikumssucces Midt om natten. Han vendte også stærkt tilbage til folkekomedie-genren, blandt andet som skurken Ateza i Walter og Carlo – op på fars hat og han bragte lidt lune til julekalendere i Nissebanden i Grønland og The Julekalender. 

Poul Bundgaards død

I de sidste år af Poul Bundgaards liv begyndte det at gå ned ad bakke med helbredet. Han led af sukkersyge, men han havde mod på mere. Han var nemlig den drivende kraft bag opbakningen til Olsen Bandens sidste stik, som også skulle blive Bundgaards sidste film. 

Poul Bundgaard gik bort, før filmen blev færdig, og kort tid efter døde filmens instruktør, Tom Hedegaard, også. Filmen, der skulle have været et positivt punktum for Bundgaard og den elskede bande, fik dermed et tragisk skær i stedet.

Poul Bundgaard kom til verden den 27. oktober 1922 i Hellerup, og han forlod den igen den 3. juni 1998. I mellemtiden formåede han at sætte et stort aftryk på dansk film med sine folkekære roller, som stadig vækker begejstring i de danske stuer.

Stream favoritterne med Poul Bundgaard på Nordisk Film+

Leder du efter god og sjov underholdning til i aften? Så kan du her på Nordisk Film+ se eller gense nogle af de bedste klassikere med Poul Bundgaard. 

Hos Nordisk Film+ har vi det største udvalg af danske film, og vi sørger for løbende at udskifte vores filmudvalg, så du ikke løber tør for ny underholdning. Så sæt en god film med Poul Bundgaard på, og glæd dig til en aften i godt selskab. God fornøjelse!