Se den fra

Dirch Passer

Dirch Hartvig Passer kom til verden 18. maj 1926 på Østerbro, og han forlod den igen 3. september 1980 – på scenen i Tivolirevyen. I løbet af sine 54 leveår blev han Danmarks måske mest folkekære skuespiller nogensinde. I de cirka 30 år i rampelyset, nåede Dirch Passer at indspille i nærheden af 100 film, ligesom han har utallige forestillinger og udødelige sketches under bæltet fra de mange revyer, han sugede opmærksomheden til sig i. Dirch Passer har tryllebundet generationer, og det vil nok fortsætte mange år fremover.