Axel Strøbye

Axel Strøbye – et uventet barn

Axel Strøbye blev født i 1928 af forældrene Aksel Ingvard Jacobsen og hustru Aleksia Vilhelmine Petersen. De købte aldrig noget, de ikke havde råd til. Dette princip gjaldt også deres egen reproduktion: De fik ikke børn, før de var sikre på, at de havde penge til de medfølgende udgifter. Efter at have fået datteren, Inge, sparede de op i fire år, og så blev Aleksia gravid med et drengebarn. Ved fødslen havde de velforberedte forældre allerede et navn klar; han skulle hedde Jørgen. Men jordemoderen havde en overraskende meddelelse til forældrene. Der var nemlig endnu et barn inde i maven, som ville ud. Et kvarter senere kom endnu en dreng til verden, hvor han blev modtaget af de noget chokerede forældre. Kort tid efter åbnede faderen en manufakturforretning med sin bror – formentlig for at kunne brødføde den ekstra mund.

I lang tid var han bare “ham den anden”, da forældrene ikke vidste, hvad de skulle kalde ham. De valgte at gå med farens navn og døbte ham derfor Aksel Strøby Jacobsen. Tvillingerne voksede op på Amager, og ifølge broren var Axel fræk i skolen og lidt af en spasmager. Til deres konfirmation – under en af de mange højstemte taler fra de voksne - spurgte Axel Jørgen: ”Skal jeg ikke også rejse mig op og sige et par ord?”. “Jo”, sagde broren overrasket. Axel slog derefter på glasset, rejste sig op og sagde: ”Der kommer en tid i enhver ung mands liv, hvor han føler en trang til at sige noget. Nu vil jeg sætte mig ned og vente på at trangen kommer.”

Axel Strøbye havde talent for underholdning

Til portrætbogen om lillebroren Axel Strøbye: En tragisk komedie af Peer Kaae og Per Kuskner fortalte Jørgen Strøby Jacobsen, som emigrerede til USA i en ung alder, følgende:

”Min tvillingebror fik alle talenterne. Han kunne alting, var fingernem, kunne tegne og var god i skolen. Lige så lang tid jeg kan huske tilbage, ville han optræde, og drømmen om at blive skuespiller har han altid haft. På et tidspunkt fik han fingre i et dukketeater, og sammen opførte vi blandt andet Genboerne. Axel spillede naturligvis alle rollerne, jeg fik bare lov til at føre et par dukker ind og ud. Han tegnede alle kulisserne, og i pausen var der reklamer for min far og onkels butik.”

Da Axel fortalte forældrene, at han ønskede at blive skuespiller, blev det et prompte nej fra faren. I stedet skulle han være jurist. Axel foreslog dog kunstmaler. ”Men da min far opdagede, at kunststuderende malede efter nøgne modeller, var også det udelukket. At være skuespiller og kunstmaler var i mine forældres verden kun fantasifostre. Det var folk af en helt anden race, så det kunne slet ikke komme på tale.”

1950’erne: Aksel blev til Axel, og vejen til succes var hård

Axel blev i stedet uddannet arkitekt og ansat ved landvæsenet. Men som den fødte komiker han var, havde han ikke opgivet sine scenedrømme til fordel for en stabil og velanset ansættelse. Under sine studier læste han i smug hos skuespilleren Olaf Ussing. Han anbefalede Aksel Strøby Jacobsen til Det Kongelige Teaters Elevskole, og i 1950 aflagde han prøve og blev optaget. Under sin elevtid mødte han blandt andre Frits Helmuth , som senere skulle spille en betydningsfuld rolle og give Axels vaklende karriere luft under vingerne. Samme år skiftede han navn til Axel Strøbye. Aksel og Jørgen hed Jacobsen til efternavn og Strøby til mellemnavn, fordi deres farfar var født i Strøby syd for Køge. Men Aksel blev til Axel, da han bedre kunne lide den stavemåde. Der var dog en teaterdirektør ved navn Axel Jacobsen, og ham skulle han jo nødig forveksles med. Han strøg derfor Jacobsen og ville kalde sig Axel Strøby. Det ville Strøby-familien dog kun give tilladelse til, hvis han satte et ’e’ i enden.

Fra Det Kongelige Teater til reklamefilm

Skuespillerdrømmen var langsomt ved at gå i opfyldelse. I 1952 blev han færdiguddannet og endda fra elevskolen på Det Kongelige Teater. Alligevel var det vanskeligt for Axel Strøbye at finde arbejde som skuespiller, bortset fra et mindre engagement på Aalborg Teater, som han måtte supplere med et arbejde som bladtegner for Aalborg Amtstidende. I 1953 vendte han tilbage til København og blev her gift med en anden spirende skuespiller – nemlig Kirsten Jessen. Også for hende kneb det med rollerne, så de måtte leve af det arbejde, Axel Strøbye kunne få fra diverse reklamefilm. Filmroller havde han også nogle af, men de var så små, at hans karakterer sjældent havde navne. Faktisk medvirkede han i hele 15 film fra 1951 til 1960 - hvoraf debuten var, mens han stadig var elev, i Naalen med Ebbe Rode i hovedrollen.

Reklamerne betalte regningerne men risikerede også at stemple Axel Strøbye som useriøs. Han medvirkede på et tidspunkt i en stor kampagne for at spise mere ost, hvorefter han til BT udtalte: ”Jeg foretrækker at gå ned i indtægt og så være mig selv. Man bliver forskrækket, når en instruktør siger, at ham kan vi ikke bruge, for han er kendt for en reklamefilm, og det nytter ikke noget, publikum kommer til at tænke på et stykke ost, når de ser mig på det rigtige teater.”

Axel Strøbye blev en rigtig skuespiller

Én mand så dog igennem fingrene med Axel Strøbyes reklameberømthed og blev en nødvendig redning. I 1960 fik teaterdirektør Stig Lommer øje på ham i en reklame for vaskepulveret Valo. Han kunne lide, hvad han så, og tilbød Axel Strøbye at medvirke i flere forestillinger på Aveny Teatret. 

Et andet og større løft fik Axel Strøbye takket være sin gamle ven fra elevskolen, Frits Helmuth. I årene 1960-1962 var han nemlig direktør for Allé Scenen, og her fik Axel Strøbye fast engagement. Det store gennembrud kom i rollen som Jean i Eugene Ionescos Næsehornet om en lille by, hvor befolkningen begynder at forvandle sig til næsehorn. Axel Strøbyes præstation blev rost til skyerne i både dansk og svensk presse, og med et kraftspring havde han ladt reklamefilmenes skygge bag sig og var blevet det, han havde drømt om, fra han var barn: En rigtig skuespiller.

1960’erne: Folkekomedier, professor Erik Lund og samliv med Lone Hertz

Det er bemærkelsesværdigt, at en skuespiller, som i dag måske er mest kendt for sine komiske roller, ikke medvirkede i en eneste komedie i de første år af sin filmkarriere. Det ændrede sig for alvor i 1960’erne i takt med, at hans karriere tog fart. Den første store rolle var dog som modstandsmand i det roste drama Den sidste vinter. Men året efter var han med i komedieklassikeren Den grønne elevator som den mandlige halvdel af filmens ene ægtepar. Derefter gik det slag i slag med roller i mange af 1960’ernes folkekomedier, som eksempelvis:

• Han, hun, Dirch og Dario (1962)
• Pigen og Pressefotografen (1963)
• Een pige og 39 sømænd (1965)
• Flådens friske fyre (1965)
• Nu stiger den (1966)
• Dyrlægens Plejebørn (1968)

Selv mente Axel Strøbye ikke, at han var komiker men blot en skuespiller med sans for timing. Han ses ofte i nogenlunde den samme type rolle – som slagfærdige og ubesværede maskuline direktører og advokater. Mænd med status og selvtillid, der, uanset om de gør livet sværere eller lettere for heltinden og helten, giver filmen liv. Titlen til trods gælder dette også for Selvmordsskolen. Her fik Axel Strøbye mulighed for at vise flere sider af sit alsidige talent over for Jørgen Ryg s selvmordsivrige hverdagsdansker.

Ikonisk rolle som børneprofessor Erik Lund 

I 1966 kom den første Min søsters børn-film i biograferne. Den var instrueret af Annelise Reenberg og cementerede Axel Strøbye som en af landets mest populære skuespillere. Her spiller han den uforglemmelige børneprofessor, Erik Lund, som må sande, at der kan være langt fra teori til praksis, da han bliver sat til at passe sine seks nevøer og niecer – heriblandt Axel Strøbyes gamle ven og velgører Frits Helmuths datter, Pusle Helmuth. 

Filmsamlingen løb i første omgang i fire film: Min søsters børn (1966), Min søsters børn på bryllupsrejse (1967), Min søsters børn vælter byen (1968) og Min søsters børn når de er værst (1971). Axel Strøbye medvirkede dog ikke i Min søsters børn vælter byen, hvor onklen er på rejse i Sydamerika. Alligevel får han dog lavet rav i den, da han sender Pusle en magisk figur, som kan opfylde ønsker. 

Axel Strøbye og Lone Hertz: Privat og professionelt par

1960’erne bragte også nyt på teater- og privatfronten for Axel Strøbye. I 1967 blev han fast tilknyttet Det Kongelige Teater og var det helt frem til 1992. I 1961 blev han skilt fra Kirsten Jessen, og året efter begyndte han at leve sammen med kollegaen, Lone Hertz . Sammen fik de sønnen Tomas og datteren Michaëla. Gennem deres samliv blev han også en slags uofficiel stedfar for den søn, Lone Hertz havde med Stig Lommer, nemlig skuespiller Steen Stig Lommer. Professionelt dannede Axel Strøbye og Lone Hertz også ofte par, idet de medvirkede i et utal af teaterforestillinger sammen – blandt andet i en opsætning af Henrik Ibsens Et dukkehjem på Folketeatret. Og på film kan de ses sammen i blandt andre Det tossede Paradis, Tine, Mig og dig, Bussen, Dyrlægens plejebørn og Takt og tone i himmelsengen. 

1970’erne: Kriminalassistent, svindlerfar, og ægteskab med Hanne Borchsenius

1970’erne bød på flere roller i populære film for Axel Strøbye. De erotiske lystspil gjorde deres indtog efter afskaffelsen af forbuddet imod billedpornografi i 1969. Det gamle produktionsselskab Palladium besluttede sig for at udnytte dette med deres – set med nutidige øjne – ret sobre ’sengekantsfilm’. Den første af dem var Mazurka på sengekanten (1970), hvori Axel Strøbye spiller den afgående rektor på en drengekostskole.

Axel Strøbyes frustrerede kriminalassistent Jensen

I 1973 kom så en af de roller, som han bedst huskes for i dag. I manuskriptet til den femte Olsen Banden -film, Olsen-Banden går amok, havde Erik Balling og Henning Bahs skrevet karakteren Jensen - en frustreret, mælkedrikkende kriminalassistent, som svinger mellem store vredesudbrud og total desillusion i jagten på retfærdighed og forfremmelse. Rollen gik til Axel Strøbye, der her fik lejlighed til at demonstrere sit enorme register. Som filmskribenten Morten Piil skrev i sin Danske filmskuespillere: ”Strøbye gør rollen til sin egen med manererne på fuld styrke men også med fornemmelse for den satiriske sandhed bag figuren.”

I alt kom kriminalassistent Jensen på arbejde i 10 Olsen Banden-film. Selv sagde Axel Strøbye om sit arbejde som kriminalassistenten: ”Rollen som Jensen var svær, fordi den så let ud. Jeg arbejdede hårdt med den, før jeg fik den til at bryde ud. Enhver rolle har en inkubationstid fra det øjeblik, jeg får den, til den bryder ud. Det gælder ikke bare om at få den op på skinnerne men også om at vide, hvor man kører hen. Jeg vadede gennem stuerne nat og dag, og først da toget kom på skinnerne, satte jeg dampen op, fandt frem til Jensen og gav fuldt tryk.”

Eminent rolle som svindlerfar i Gyldenkål-familien

En anden filmsamling, der havde Axel Strøbye på plakaten, var Familien Gyldenkål . Her spiller han Charles Iversen overfor Kirsten Walthers Ketty Iversen, og deres børn spilles af Birgitte Bruun og Martin Miehe-Renard. Når vi første gang møder dem i Familien Gyldenkål fra 1975, er de trætte af at blive plaget af arbejdsgivere, skattevæsnet og pantefogeden. Planen om at svindle sig til hæder og kroner opstår derfor, og de skifter navn fra Iversen til Gyldenkål. Senere kom Familien Gyldenkål sprænger banken og Familien Gyldenkål vinder valget. Filmene var instrueret af en anden Axel, nemlig Gabriel Axel, som senere skulle engagere Axel Strøbye i en helt anden type film, som fik stor international anerkendelse.

Ægteskab med Hanne Borchsenius

I Axel Strøbyes eget familieliv skete der også forandringer. Han og skuespiller Lone Hertz flyttede fra hinanden, og i 1978 blev han gift med skuespilleren Hanne Borchsenius. Deres samliv kom til at vare helt til Axel Strøbyes død. De levede overordentligt komfortabelt med store honorarer fra blandt andet Familien Gyldenkål, der blev set af intet mindre end 1,5 million mennesker. I det daglige havde parret ikke noget med Axel Strøbyes børn at gøre, og der har i årevis været forskellige bud på, hvorfor det endte sådan. 

1980’erne: Axels medvirken i Oscar-film og Viggo Skjold Hansen

På trods af karrierens begyndelse i mere dramatiske roller og hans kontinuerlige virke på teatre, var og blev Axel Strøbye synonym med folkekomedien. I 1980’erne drejede dansk film dog af fra den brede folkekomedievej og ud på mere uudforskede, ofte bumlede, biveje. Måske derfor blev Axel Strøbyes tilstedeværelse på film noget mindre end tidligere. Fraregnet årtiets to Olsen Banden-film medvirkede han samlet set i 10 film i dette årti. Blandt disse var prominente titler som Babettes Gæstebud og Pelle Erobreren, som begge blev tildelt Oscarstatuetter. Førstnævnte var instrueret af Gabriel Axel, som senere roste Axel Strøbye med følgende skudsmål: ”Vi diskuterede aldrig det, Axel Strøbye skulle lave. Han gjorde det bare. Han var uendelig let at instruere, og jeg betragtede ham som en rigtig kunstner.”

På TV fik han en af karrierens mest mindeværdige roller: Overretssagfører Viggo Skjold Hansen i tv-serien Matador. Serien løb over de danske tv-skærme første gang i årene 1978-81, og det var i afsnit 7 ”Fødselsdagen”, at den hurtigt- og højtsnakkende sagfører og hans elskede fru Musse gjorde deres entré. Axel Strøbye spillede rollen med vanlig liv og sjæl tilsat et glimt i øjet. Af alle Matadors skæbner gennemgår Viggo Skjold Hansen nok den mest radikale forandring; i hvert fald den mest pludselige. Han bliver ved krigens afslutning angivet af kvarterets cykelsmed for være værnemager, hvorefter han bliver ledt op på ladet af en bil med et gevær i ryggen og kørt gennem Korsbæk. Selvom Kresten Skjern og Doktor Hansen henter ham, er skaden sket. Den brovtende selvsikre Skjold Hansen har fået et chok og er blevet spag. Og måske mest overraskende: høflig.

Da Axel Strøbye i 1998 til et tv-program skulle give sit bud på, hvordan Viggos liv kunne have formet sig efter seriens afslutning, malede han et billede af et roligt liv, hvor hans dage var fyldt med små opgaver som at gå tur med hunden Pax og putte bankens breve i postkassen.

Axels Strøbyes sidste stik og stille død

Axel Strøbyes egne senere år var præget af en del mere aktivitet. Sammen med Hanne Borchsenius foretog han mange turneer med teaterforestillinger rundt i landet. Hans sidste egentlige filmrolle kom i 1998 med Olsen Bandens sidste stik. Et passende farvel til en skuespiller, der gjorde så stor fyldest selv i biroller. Filmen led flere tilbageslag under optagelserne. Først gik Poul Bundgaard bort og måtte erstattes af Tommy Kenter, og derefter døde instruktør Tom Hedegaard. Men filmen kom i kassen, og Olsen Banden fik sagt farvel. Det samme gjorde kriminalassistent Jensen med en replik, som indkapslede ikke bare hans, men måske hele Olsen Banden-universets moral: ”Egon Olsen er en hædersmand, fordi han udelukkende beskæftigede sig med ulovlig kriminalitet.”

Den 12. juli 2005 gik Axel Strøbye bort i sit hjem efter en længerevarende kræftsygdom. Han blev 77 år gammel. Hans tvillingebror Jørgen var kommet hjem fra USA for at tage afsked, og de to nåede at tilbringe den sidste måned af Axels liv sammen. Begravelsen foregik efter den afdødes ønske i diskretion. Dagen efter hans død sagde kollegaen Morten Grunwald : ”Det er uforglemmeligt, det han har lavet”.

Se klassiske film med Axel Strøbye på Nordisk Film+ 

Trænger du til et godt grin? Så kan du med fordel sætte en film på med Axel Strøbye og nyde hans fremragende komik. Vi har det største udvalg af danske film samlet på ét sted, så du kan få mange timer til at gå i selskab med alle de skuespillere, du kender og elsker. Vores udvalg af gamle, danske film udskiftes løbende, så hvis ikke din favoritfilm er her lige nu, kommer den måske snart.

Er du mere i Hollywood-humør i aften? Så gå på opdagelse i vores udvalg af action -, thriller - eller komediefilm , og find noget for enhver smag. Til familiens yngste har vi også sjov og lærerig underholdning i vores børneunivers på Nordisk Film+.