Se den fra

Lone Hertz

Lone Hertz kom til verden 23. april 1939 i København, og siden hun som barn charmerede alt og alle i uskyldige familiefilm, har hun medvirket i 33 spillefilm og tre tv-serier, ligesom hun har haft et hav af uforglemmelige roller på de skrå brædder. Starten af karrieren bød på sødme, sang og masser af smilehuller, mens de senere og tungere roller bød på dybde såvel som bryskhed. Lone Hertz’ karriere på det store lærred var travlest i de sene 50’ere, de glade 60’ere og i starten af 1970’erne, mens de senere årtier har budt på lederstillinger i teaterverdenen, forfatter-succeser og foredragsrækker. Hendes skuespil har indbragt hende to Bodil-priser, mens hendes evner bag kameraet har indbragt hende en enkelt.