Malene Schwartz var stadig teenager, da hendes talent blev opdaget i en skolekomedie. Hurtigt blev hun et af de mest kendte ansigter på dansk film og teater med roller i elskede klassikere. Senere trak hun sig fra rampelyset og arbejdede bag scenen som teaterdirektør på flere danske teatre. Undtagelsen var Matador, hvori hun gav et ikonisk portræt af overklassefruen Maude Varnæs, som var med til at gøre serien til den mest folkekære tv-serie i dansk historie. Den 10. august 1936 kom Malene Schwartz til verden på Frederiksberg. Hendes mor var lægesekretær, og hendes far var blandt andet kunstkritiker og redaktør. Farens familie stammede fra Skagen, og han kan faktisk ses på P.S. Krøyers store figurmaleri “Sankt Hansblus på Skagen Strand” fra 1906 sammen med sine forældre i selskab med celebre medlemmer af Skagens kunstnerkoloni.
Trangen til at klæde sig ud og spille andre end sig selv boede i Malene Schwartz helt fra barnsben. Og da teaterdirektøren Arne Weel, tidligere gift med skuespilleren Liva Weel, blev opfordret til at se en skolekomedie, hvor 2.g-eleven Malene Schwartz medvirkede, tog det for alvor fart. Malene Schwartz spillede nemlig så godt, at Arne Weel, efter kun den ene forestilling, var overbevist om hendes evner. Han overtalte hende derfor til at gå skuespillervejen, og tilbød hende sågar en plads på hans teater med det samme.
Som den fornuftige pige Malene Schwartz var, valgte hun først at tage en uddannelse som skuespiller, inden hun begyndte at leve af faget. I 1955 kom hun ind på Privatteatrenes Elevskole, og da hun var færdig i 1957, blev hun med det samme fastansat på Allé-scenen.
I 1956 debuterede hun som filmskuespiller med en birolle i lægedramaet Den kloge mand. Som debutant var hun i yderst godt selskab. Rollelisten talte nemlig blandt andet Osvald og Frits Helmuth , som spiller far og søn, Ove Sprogøe , Sigrid Horne-Rasmussen, Arthur Jensen og Kirsten Walther . Samme år fik hun en større birolle i den svenske film Pige søger natkvarter.
I 1957 indspillede hun desuden – ved siden af sin nye karriere på de skrå brædder – to film. I den ene af dem, Natlogi betalt, fik hun mulighed for at vise spændvidden af sit store talent, idet hun her indtog rollen som prostitueret ‘amerikanerpige’. Denne rolle lå langt væk fra de mere yndige og fromme karakterer, som hun senere i sin karriere udfoldede sig i. Derudover dikterede tidens moral, at den slags persontype ikke kunne vække publikums sympati i særlig høj grad, og rollen i Natlogi betalt gav dermed Malene Schwartz mulighed for at spille sig ud ad en dristig tangent.
Hendes kometkarriere nåede for alvor et foreløbigt højdepunkt i 1961, da hun blev tilknyttet Det Kongelige Teater og fik sin første hovedrolle i Palladium-filmen Komtessen.
På nærmest rekordtid blev Malene Schwartz et kendt navn i hele Danmark. Og ganske symbolsk stod hun også i en selvsikker positur på forsiden af Komtessens filmprogram. Her ses hun i rollen som den forbyttede komtesse Betina med benene solidt plantet, en arm i hver side og med et fast blik. Med Komtessen indtog hun således sin plads blandt dansk films førstekvinder.
De følgende år blev filmmæssigt hendes mest produktive. Fra 1961 til 1963 medvirkede hun nemlig i hele 13 film, og blandt dem er klassikere som:
Selvom hun medvirkede i færre film i den anden halvdel af 1960’erne, så består hendes filmografi fra den tid alligevel af nogle folkekære titler som for eksempel Halløj i himmelsengen, Pigen og millionæren og Pigen og greven.
I 1968 medvirkede hun i dramaet Jeg elsker blåt. Derefter skulle der gå næsten 16 år, før hun igen kunne ses på det store lærred. De søde ungpige-roller havde nu veget pladsen for karakterroller; hendes filmcomeback var nemlig i en mindeværdig rolle i Bille Augusts ungdomsdrama Tro, håb og kærlighed.
Kigger man tilbage på Malene Schwartz’ karriere, så står det ret klart, at hun har været en skuespiller, der har ønsket at udfordre sig selv. Med tiden blev hun træt af at spille de samme søde, lidt endimensionelle roller, og hun søgte derfor langt væk fra filmene og hen mod teater og revy. I 1970 opsagde hun sin kontrakt på Det Kongelige Teater, fordi hun ikke længere mente, at hendes roller var tilstrækkeligt udfordrende. Hun spillede efterfølgende revy i tre sæsoner i Cirkusrevyen, inden hun skiftede til Tivolirevyen.
Hendes revykarriere er i dag nok bedst kendt for visen, som hun sang i Cirkusrevyen i 1972 sammen med Helle Virkner . Nummeret hed “Vi to”, og i revyen optrådte de som et par Nyhavnspiger. Visen vakte international opmærksomhed, især fordi Helle Virkner, som var statsministerfrue, spillede prostitueret.
Det er svært at forestille sig Matador uden Malene Schwartz i rollen som Maude Varnæs. Men det var faktisk ganske tæt på, at hun takkede nej til rollen, da Erik Balling i sin tid tilbød hende den. Egentlig skulle hun have spillet Elisabeth Friis, og Helle Virkner skulle omvendt have spillet Maude. Men Erik Balling byttede om på rollerne, da han var af den overbevisning, at skuespillere bør portrættere karakterer, der er deres stik modsætninger. Malene Schwartz var dog meget skeptisk over for rollen som bankdirektørfrue. Hun virkede så kedelig, synes hun. Erik Balling fik hende dog overtalt ved at forsikre hende om, at karakteren kom til at udvikle sig, som serien skred frem.
Karakteren Maude har i dag opnået kultstatus, og Matadors store popularitet og de mange genudsendelser har da også – ifølge Malene Schwartz selv – gjort, at hun er forblevet en del af danskernes bevidsthed, selvom hun i mange år var en yderst sjælden gæst på scenen og foran kameraet.
Matador skulle vise sig ikke kun at være en professionel gave. Den gav nemlig også Malene Schwartz muligheden for at møde sin store kærlighed, Poul Hammerich. De to mødte hinanden i forbindelse med hans arbejde som en af manuskriptforfatterne på tv-serien. Inden da havde Malene Schwartz været gift en gang før, og sammen med hendes daværende mand havde de adopteret datteren Christina i 1972. Christina kom ind i familien kun otte dage gammel. Malene Schwartz skrev i 1982 børnebogen Mor, er du min mor? til Christina, fordi der dengang ikke var nogle bøger, der kunne hjælpe Christina med at forstå, hvad det vil sige at være adopteret.
I 1994 blev Malene Schwartz direktør for Aalborg Teater. Det blev en post, som hun kom til at bestride med stor succes frem til 2001. Senere har hun fortalt, at det også var en tid, som var præget af stor ensomhed. Særligt i begyndelsen, hvor hun netop havde mistet sin mand, Poul Hammerich. Gerningen som teaterdirektør var dog ikke ny for hende. Allerede i 1980 havde hun nemlig – sammen med Lone Hertz – overtaget tøjlerne på Bristol Teatret fra Morten Grunwald .
Hos Nordisk Film+ kan du altid finde en hyggelig og sjov film med Malene Schwartz. Vi håndplukker nøje vores film og udskifter løbende filmudvalget. På den måde kan du altid være sikker på, at der er ny og spændende underholdning til din filmhygge. Så find dit fredagsguf eller et godt glas rødvin frem, og vælg en klassiker med Schwartz. En aften i selskab med en dansk klassiker går du aldrig helt galt i byen med. God fornøjelse!