Only 59 kr./mth.

Peter Malberg

Peter Malberg gik i sin storebrors fodspor og blev med tiden en af Danmarks flittigste og mest folkekære skuespillere. Listen over hans teaterforestillinger, stumfilm og tonefilm er lang, og sent i livet blev han Danmarksberømt takket være Onkel Anders og Morten Korch-filmene. Han var en mester i at give liv til skæve skikkelser, ofte ved brug af omfattende maskearbejde, som han selv udførte.

En ung Peter Malberg betages af storebrorens skuespil 

Peter Martinus Malberg blev født i 1887 i Aarhus, og det var også her, han voksede op. Udover sine forældre – vognmand Peter Broch Malberg og Cathrine Marie Scheibye – havde han sin 15 år ældre storebror, Henrik Malberg. Malbergs storebror var skuespiller og debuterede på Aarhus Teater i 1897. Som 10-årige så lille Peter storebroren i forestillingen Eventyr på fodrejsen, hvor han spillede ”Skriver-Hans”. 

Det blev en oplevelse, som skulle gå hen og få stor betydning for Peter Malbergs karriere. For under stykkets dramatiske højdepunkt, hvor ”Skriver-Hans” bryder ind hos Assessor Svale og vil stjæle en pung, lød Peters stemme pludselig gennem teatret: ”Gør det ikke, gør det ikke, Henrik! Det bliver bare opdaget!” Denne uofficielle debut på teatret var ikke planlagt, men den viste alligevel to aspekter, som skulle vise sig at blive kendetegnende for Peter Malbergs skuespil: komisk timing og stor indlevelse.

Selvom Peter Malberg fra barnsben var fascineret af skuespillet, blev han i første omgang uddannet maler. Hans entré i teaterverdenen skete også som dekorationsmaler på Aarhus Teater. Her fik han nemlig et kig bag kulisserne og så blandt andet Henrik Malberg medvirke i flere forestillinger. Det gav ham lyst til at lægge malerpenslen på hylden og i stedet selv træde op på de skrå brædder. 

Peter Malberg får sit debut på teaterscenen 

Peter Malberg fik sit gennembrud i 1907, da Aarhus Teater havde premiere på Gustav Wied-stykket Ranke viljer. Den unge Peter Malberg spillede fangevogter og blev rost for sin præstation i lokalpressen. I vinteren 1913 flyttede han ind i sin brors villa i København. Da han indtog hovedstadens scener, var det primært på Alexandra Teatret på Frederiksberg. Nu var det Henrik Malbergs tur til at gå i lillebrorens fodspor. Året efter sluttede han sig nemlig til Alexandra Teatret. 

I 1917 kom Peter Malberg til Betty Nansen Teatret, hvor han optrådte som karakterskuespiller i dramaer. Inspireret af tidens store internationale stjerne, Charlie Chaplin, havde han dog et stort ønske om at forsøge sig med de komiske roller. Det skifte skulle vise sig at blive afgørende, da han her fandt sin helt egen niche, som garanterede ham fast arbejde. Talentet for at svinge en pensel brugte han, når han skulle lægge maske på sig selv til en rolle. Det kunne nemt tage mange timer, når han omhyggeligt forvandlede sit ydre før en forestilling.

Sin ubetinget største teatersucces fejrede han i stykket Peter den Store, som var skrevet specifikt til ham af Paul Sarauw. Her spillede han plattenslageren Balder Svanemose, og stykket blev så populært, at han formåede at spille det over 1500 gange i løbet af mere end 30 år. Faktisk blev det nærmest fast procedure, at når et teater kæmpede med økonomien, så satte det Peter den Store op, hvilket sikrede teateret en god indtjening.

Endelig på det store filmlærred

Allerede i 1910 begyndte Peter Malberg at medvirke i film. Det var i stumfilmens dage, og indspilningerne foregik i hjembyen Aarhus. Da han kom til København, begyndte han straks at deltage i den københavnske stumfilmsproduktion. Hans første rolle var i Store Claus og lille Claus, som blev instrueret af Poul Reumerts far, Elith Reumert. Sit første rigtige hit fik han i 1938 i Bolettes Brudefærd, hvor han spillede over for Bodil Ipsen. Derefter gik det slag i slag med roller på film. I 1943 fik han chancen for at spille Balder Svanemose på film i Hans onsdagsveninde.

Peter Malberg i Far til fire og Morten Korch

Selvom Peter Malberg allerede var en anerkendt skuespiller i 1930'erne, var dette blot en forsmag på den store berømmelse, som han opnåede senere i livet. For som den skøre Onkel Anders i Far til fire -filmene og særling i Morten Korch -filmene blev han i en forholdsvis høj alder et meget kendt og folkekært ansigt. 

Den første Morten Korch-filmatisering, som Peter Malberg var med i, var De røde heste, som havde premiere i 1950. Få havde nok forudset, at filmen skulle blive så stor en succes, som tilfældet blev. For publikum væltede i biografen i hobetal, og i København måtte politiet endda tilkaldes for at holde styr på de lange køer af utålmodige biografgængere. Det bliver anslået, at 2,3 millioner danskere så filmen, hvilket var – og stadig er – rekordmange solgte biografbilletter for en dansk film.

Med tiden blev Peter Malberg dog træt af at medvirke i de populære film. Ofte efter premieren på en ny Morten Korch-film fortalte han, at det var hans sidste af slagsen. Men når der skulle indspilles en ny film, havde han alligevel svært ved at sige nej, og endte med at spille med endnu en gang. Dette hang efter sigende sammen med, at han fik forhandlet sig til gager af betydelig størrelse. Det samme skete med Far til fire-filmene, hvor han blev tildelt dobbelt løn ud fra det argument, at han jo spillede to roller; nemlig tvillingerne Onkel Anders og Onkel Sofus.

De sidste film og samarbejdet mellem Dirch Passer og Peter Malberg

Den sidste film, som Peter Malberg indspillede, viste sig også at blive et giganthit. Filmatiseringen af operetten Sommer i Tyrol med en kavalkade af tidens mest populære skuespillere, blandt andet Dirch Passer , Susse Wold , Ove Sprogøe og Lone Hertz , blev indspillet i de østrigske alper i gloende hede til et rekordstort budget på to millioner kroner. 

Filmen gav publikum mulighed for at se Peter Malberg og Dirch Passer sammen på film. Peter Malberg var dog nærmest uigenkendelig som Kejser Franz Joseph, der redder dagen og Leopolds romance med Josepha. Filmen var således et sidste bevis på Malbergs store evne til at transformere sig ved hjælp af fremragende skuespil, stor indlevelse og sit imponerende maskearbejde.

Peter Malberg privatliv og død 

I 1925 mødte Peter Malberg sin udkårne Ellen Nimb-Olsen. Hun var på det tidspunkt 22 år og Peter Malberg var 38 år. I starten ville han ikke stå ved, at han havde forelsket sig i Ellen. Han præsenterede hende derfor konsekvent som sin søster. Forelskelsen var dog kommet for at blive, og han endte selvfølgelig med at erklære sin kærlighed til Ellen. De gik til alters den 27. december 1925 i Brønshøj Kirke. De blev sammen resten af livet. 

Parret fulgtes ad til det sidste: Ellen Malberg døde i 1964, og kort tid efter – den 23. juni 1965 – fik Peter Malberg en hjerneblødning og gik bort. Deres samliv havde varet omkring 40 år, og Peter Malberg ligger nu med sin kone begravet på Assistens Kirkegård.  

Stream film med Peter Malberg på Nordisk Film+

I løbet af sin lange karriere nåede Peter Malberg at medvirke i over 80 stum- og tonefilm, og hans talent for at spille finurlige karakterer med stor indlevelse og komik har sikret ham en stor plads i den danske filmskat. På Nordisk Film+ kan du finde et udvalg af hans mest folkekære film. Så se eller gense din yndlings Morten Korch -film eller andre gamle klassikere med Peter Malberg her hos os.