Karl Stegger

Karl Steggers barndom og tid ved teateret 

Karl Stegger, født Carl Johan Stegger Sørensen, kom til verden den 1. november 1913. Han var søn af Marie Kathrine Sørensen og en norsk matros. Efter at Karl Steggers mor døde, da han blot var 10 år gammel, voksede han op på et børnehjem. Efter sin konfirmation havde han adskillige jobs blandt andet som slagterbud, mejeribud, frugtvognssælger og skrothandler.  

Sammen med sin svoger spillede han i nogle år amatørteater, men i en alder af 33 år fik han lyst til at gå efter drømmen om at blive skuespiller. Og det blev han så – selvfølgelig. Han blev optaget på elevskolen ved Århus Teater i 1944. Og allerede samme år debuterede han på Aarhus Teater i To Traade, hvor han spillede en lille rolle som læge. I elevtiden arbejdede han både som vicevært, gadefejer og regissør på teatret.

Han blev ved Aarhus Teater indtil 1951, og tog blandt andet initiativ til Holbergspillene i Den Gamle By i Aarhus. I 1951 kom han til København, hvor han var tilknyttet forskellige scener i byen. Først var han ansat ved Frederiksberg Teater, hvor han blandt andet medvirkede i Kirsebærhaven og en række andre forestillinger. Senere på Allé-scenen og et par sæsoner på Pantomimeteatret. I 1953 blev han hentet til ABC Teatret af Stig Lommer, hvor han blandt andet spillede med i Retten på vrangen. I 1954 fik han sit gennembrud som Per Degn i Erasmus Montanus på Folketeatret. 

Udover de skiftende scener i København, medvirkede han også i blandt andet Odense og Aalborg Teater. Karl Stegger var også flittig som skuespiller i revyen og fik i 1974 stor succes i Holstebro Revyen. 

C’et erstattes med et K, og en skuespiller fødes 

Om det lige var en navneændring, der skulle til for at kickstarte filmkarrieren for vores allesammens folkekære skuespiller, vides selvfølgelig ikke. Men ikke desto mindre byttede Karl Stegger i sin tid det oprindelige ‘C’ i Carl ud med et ‘K’, så han i stedet kom til at hedde Karl Stegger. Og ikke lang tid efter satte han for alvor gang i filmkarrieren.

I 1950 debuterede Karl Stegger som filmskuespiller i filmen Smedestræde 4. Og i 1955 fik han så sit egentlige folkelige gennembrud, da Ib Schønberg blev syg, og man måtte finde en afløser til rollen som Far i den tredje film i rækken af filmsamlingen, Far til fire .  

Et folkeligt gennembrud i Far til fire

Karl Stegger skulle egentlig bare have været en midlertidig afløser, fordi Ib Schønberg var blevet syg og derfor ikke selv kunne spille rollen i Far til fire på landet. Men da Ib Schønberg døde, blev rollen som Far overdraget til Karl Stegger. Selvom han overtog for Schønberg, så gjorde Karl Stegger alligevel rollen til sin helt egen. For hvor Ib Schønbergs fortolkning af rollen var mere afdæmpet, så var Karl Steggers fortolkning på én og samme tid både karikeret og fjollet, men også utrolig hyggelig og troværdig. Han levede i den grad op til rollen og bevarede værdigheden og filmenes kvalitet. Mange vil også mene, at det var rollen som Far i Far til fire, der for alvor satte Karl Stegger på landkortet og gjorde ham til den folkekære skuespiller, vi i dag forbinder ham med. 

Karl Stegger og alle birollerne

Karl Stegger, eller kæmpen Karl som nogle kaldte ham, var især kendt for sine mange biroller. Faktisk blev det nærmest ikke til nogle hovedroller for ham. Én hovedrolle huskes han dog for, nemlig som præsten, Søren Quist, i Præsten i Vejlby fra 1972. De mest kendte biroller, som han særligt huskes for, er blandt andet som skrothandleren i Olsen Banden i Jylland fra 1971 og selvfølgelig som Konsul Holm i tv-serien Matador. 

Han var mesterlig i rollen som jordbesidder i  Den forsvundne fuldmægtig, men allerskarpest stod han nok i rollen som tjener i Man sku’ være noget ved musikken fra 1972. Her spillede han blandt andet over for Jesper Langberg og Otto Brandenburg . I filmen fik han virkelig mulighed for at vise alle de facetter, som hans skuespil indebar. Han mestrede både det hyggelige, det sure, det melankolske og det jævne i denne rolle. 

Karl Stegger kunne også opleves på tv, hvor han viste sit komiske talent i de satiriske udsendelser Hov Hov og Uha Uha.

Karl Steggers privatliv og død 

Karl Stegger blev gift i Vor Frue Kirke i Aarhus den 14. maj 1938 med syerske Frederikke Elisabeth Hansen, kaldet Rikke, der senere blev påklæderske på Frederiksberg Teater.

Karl Stegger gik bort den 13. april 1980 efter mange år med alvorlig sukkersyge. En sygdom, der fik stærkere og stærkere tag på ham, og altså til sidst resulterede i, at han fik hjerteproblemer og gik bort. Karl Stegger ligger begravet på Søndermark Kirkegård.

Se gode film med Karl Stegger på Nordisk Film+ 

Er du ligesom os ret vild med Karl Stegger og de mange film, han nåede at medvirke i? Så kan du roligt læne dig tilbage og glæde dig over vores store udvalg af gamle danske film fra den danske filmskat med alle de folkekære skuespillere, som du kender. Vi udskifter løbende vores filmudvalg, så du altid kan finde ny og spændende underholdning til din filmaften her på Nordisk Film+. God fornøjelse!