Ib Schønberg

Ib Schønberg spillede med i alt

“Jeg synes, det er tomt, når de drejer en film, jeg ikke er med i. Det behøver kun være en ganske lille rolle. Jeg skal nok gå ind med bakken, så folk ser det.” Sådan sagde Ib Schønberg til B.T. i 1950 om sit eget behov for at spille med i alt, hvad der blev indspillet af danske film. Året inden var det faktisk lykkedes ham at have en rolle i samtlige otte danske film, der havde biografpremiere. 

Det var dog ikke kun på film, at han var et velkendt ansigt. Udover de 137 film, som han nåede at medvirke i, spillede han mere end 400 teater- og revyroller, indsang 123 viser på grammofon og deltog i et utal af formelle og uformelle sammenhænge som konferencier, dommer i konkurrencer med mere. Den store virketrang gjorde ham til hele Danmarks ‘Ibbermand’ – en højt elsket skuespiller, som med tiden fik vist, at hans evner rakte til mere end at spille godmodige hverdagshelte.

Fra handelseksamen til teatermand

Udover sin unikke status var der noget andet bemærkelsesværdigt ved Ib Schønbergs karriere. Modsat de fleste af hans kolleger, blev han nemlig aldrig formelt uddannet som skuespiller. Han kom til verden i 1902 i København, hvor han fik sit fulde navn Ib Christian Albert von Cotta Schønberg. Som 16-årig tog han en handelseksamen, og derefter kastede han sig direkte ud i showbusiness. 

Debuten kom allerede året efter i 1919, hvor han fik rollen som greve i Herren ser dine veje hos Holger Rasmussens teaterselskab på Sønderborg Teater. De følgende år turnerede Ib Schønberg rundt på de danske scener, hvor han ofte bijobbede som teatrenes PR-mand og forretningsfører. I 1926 debuterede han som revyskuespiller i Svendborg, og revyfaget holdt han ved lige resten af livet – blandt andet i sit eget “Cirkus Ib” i Fælledparken i København, og i Cirkusrevyen, hvor han optrådte med Liva Weel. I 1931 forlod han de omrejsende teatre for en plads på Det Ny Teater, og det var her, at han i 1933 fik sit store gennembrud som politibetjenten Bobby i komedien Mr. Cinders.

Ib Schønberg havde sans for forretning og PR

Udover at være en talentfuld skuespiller, var Ib Schønberg yderst aktiv som teater- og revymand. Schønberg havde også sans for forretning og PR, hvilket gjorde listen over teatre, hvor han også arbejdede på kontor, lang. Alene eller sammen med andre nåede han at drive flere teatre – heriblandt Allé-Scenen, Nørrebro Teater og Det Ny Teater. At han var et menneske, der kastede sig ud i livet og sit arbejde med en usædvanlig kraft og energi, illustreres af en beskrivelse af hans morgenritual fra biografien ‘– og Ib Schønberg’ skrevet af Jørgen Stegelmann:

“Hver dag klokken 6 kastede Ib Schønberg sig over en omfattende avislæsning, og en time senere begyndte han at ringe rundt for at give videre af sine ideer og initiativer og omsorgsfulde anbefalinger og flammende protester og hjertelige hilsner og ildnende ansporinger og prægtige opfordringer.”

Ib Schønbergs imponerende CV af film

Ib Schønberg havde en filmkarriere uden sidestykke. Hans debut var dog beskeden med en mindre rolle som kronraget munk i stumfilmen Häxan fra 1922. Efterfølgende medvirkede han i flere små roller, blandt andet i film med Carl Schenstrøm og Harald Madsen, også kendt som Fy og Bi. Det var først i begyndelsen af 1930’erne , at hans filmkarriere rigtig tog fart. 

Tonefilmens unge dage viste sig at blive en succesfuld tid for Ib Schønberg, og det er også svært at forestille sig i dag, at han skulle være blevet en lige så stor succes, hvis ikke han havde haft sin stemmes instrument at spille på. Dens blødhed kunne bruges både til komiske optrin, at vise elskværdighed, og til at synge så jovialiteten og fælleskabet gav ekko fra lærredet. Men også i de roller, hvor han ikke spillede “en af de gode”, er den bemærkelsesværdig. Et eksempel på dette er Alice O’Fredericks film Afsporet fra 1942, hvor han med falsk belevenhed og en stemme af gift gør livet surt for sine omgivelser.

Karakterroller som “Jammerherren” i Afsporet var længe kun en drøm for Ib Schønberg. I begyndelsen af sin filmkarriere blev han nemlig mest brugt som munter mand og hyggeonkel. Eksempler på denne type roller kan findes i klassikere som skibskok i Barken Margrethe, politibetjent i Panserbasse, tilbeder i Giftes, nej tak og bogholder i Frøken Kirkemus. 

I 40’erne og 50’erne fik han dog mulighed for at bruge en større del af sit register: De år bød nemlig på karakterroller af forskellig art i dramaer som Ta' hvad du vil ha, Mens porten var lukket, Otte akkorder og Café Paradis. Der var også fortsat bud efter ham i komedier og lystspil som Mød mig på Cassiopeia, Hold fingrene fra mor, Hendes store aften og Ved Kongelunden, hvori du kan se ham spille over for blandt andre Bodil Kjer, Poul Reichhardt , Dirch Passer og Ove Sprogøe . I den lette afdeling medvirkede han også i flere Morten Korch-film og som familiens overhoved, Far, i de to første Far til Fire -film sammen med blandt andre Peter Malberg og Ib Mossin . 

“Ib elskede at opfinde unge mennesker”

Det var dog ikke kun på film, at han spillede en far. Flere store navne i filmbranchen har senere fortalt, hvordan han var en stor støtte og hjælp for dem i deres karrierers tidlige år. Som Erik Balling sagde efter hans død:

“Ib elskede at opfinde unge mennesker. Lige så trofast han var over for gamle venner, lige så levende optaget var han af de nye, der kom til. Ungdommens uforløste muligheder inspirerede ham. Ib opfandt også mig. Bag Ibs lystigt fremsatte, men ofte gentagne påstande om min opdagelse lå den alvorlige sandhed, at han flere år før min debut var mig en virkelig ven. Midt i sin hastige tilværelsesform gav han sig tit og ofte tid til samtaler, råd og opmuntring, som var mere end flygtige ord til en ung og lidt ivrig assistent. Han var mig en impulsiv fortaler og en usvigelig loyal støtte under min første selvstændige produktion.”

Ib Schønbergs levede et hastigt liv

Ib Schønbergs “hastige tilværelsesform”, som Erik Balling kaldte det, gjorde ham i stand til at medvirke i ikke færre end 60 film i løbet af de sidste seks år af sit liv. Om det høje tempo udtalte han selv få år før sin død: “Den gang karrusellen ikke gik hurtigere, end at jeg kunne springe fra, da havde jeg ikke lyst. Nu drejer den, så jeg ikke kan komme af, om jeg så havde aldrig så megen lyst.” Om han faktisk havde lyst til at springe af karrusellen, er et åbent spørgsmål. Han arbejdede i hvert fald uafbrudt, så længe han var i stand til det.

Lungebetændelse satte en kæp i hjulet

Da han den 4. maj 1955 blev ramt af en lungebetændelse, var han midt i prøverne til sommerens forestillinger i Cirkus Ib. Han lå først indlagt på Bispebjerg Hospital og blev senere overført til Skodsborg Sanatorium, hvor han gik bort den 24. september 1955. Han efterlod sig hustruen Astrid Inger Lisbeth Rosenberg Hammer, som han havde mødt i 1922, og sønnen Bent Schønberg. Ib Schønberg blev kun 52 år gammel men nåede at være med i flere forestillinger og film, end det er de fleste andre skuespillere forundt. Han opnåede at blive en højt elsket skikkelse i hele Danmark takket være sit skuespiltalent og sin altid åbne facon over for pressen. Hans mange karakterer lever også videre i hans film – om det så er i en hovedrolle, eller om han bare kommer ind med bakken.

Se Ib Schønbergs film på Nordisk Film+

På Nordisk Film+ har vi mange timers underholdning med skønne Ib Schønberg. I filmudvalget kan du både finde flere af favoritterne og nogle af de mere ukendte filmperler. Vi udskifter desuden løbende vores film, så du hele tiden har ny underholdning ved hånden.