Eventyrfilm

Eventyrfilm er en genre i familie med fantasyfilm, hvis handlinger kan være vidt forskellige. Nogle eventyrfilm indeholder eventyrlige verdener med helte, heltinder og skurke, mens andre handler om en farefuld rejse eller mission i den virkelige verden, som hovedpersonen skal på. 

Eventyrfilm er en genre for både børn og voksne, som familien kan nyde sammen på en afslappende filmaften. I vores udvalg af eventyrfilm kan du eksempelvis finde The Hunger Games-filmene, Divergent-filmsamlingen eller film om snehvide eller søde hunde. Udforsk mulighederne, og vælg jeres foretrukne film på Nordisk Film+.

Eventyrfilm i kombination med andre genrer

Ordet “eventyr” kan hurtigt lede vores tanker tilbage til de gamle eventyr og fortællinger fra eksempelvis H.C. Andersen og Brødrene Grimm. Eventyr som filmgenre behøver dog hverken være bygget på kendte eventyr eller have magi eller alternative verdener involveret - selvom det mange gange er tilfældet. Eventyrfilmen kan sagtens finde sted i den virkelige verden med fokus på heltens eller heltindens rejse. 

Oftest bliver eventyret kombineret med andre filmgenrer, der giver mulighed for at bryde grænserne, bruge anderledes filmiske virkemidler og berøre nogle andre tematikker. 

  • Fantasy: Når eventyr kombineres med fantasy, træder vi stort set altid ind i en alternativ verden med mystiske væsener og urgamle magier. 

  • Science fiction: Eventyr kombineret med science fiction foregår typisk i et fremtidigt samfund, hvor vi bliver introduceret til nye, teknologiske vidundere og anderledes samfundsproblematikker. 

  • Action: Eventyr med action-elementer tilføjer et ekstra lag af spænding og højt tempo.

  • Drama: Drama har en fantastisk evne til at gøre eventyrgenren mere dyb med fokus på personlige konflikter, relationer og karakterudvikling. 

  • Musical: Eventyr og musical er en populær kombination, som du blandt andet kan se i Disney-filmatiseringer. 

Fra de første eventyrfilm til de største hits

De første eventyrfilm blev allerede produceret i slutningen af 1800-tallet. Her så man en af de første filmatiseringer af Brødrene Grimms historie Askepot, som var en stumfilm, der varede blot 6 minutter. Herefter, i første halvdel af det 20. århundrede, blev der lavet film om rejser til månen og overnaturlige dyr som King Kong og Godzilla. 

I anden halvdel af det 20. århundrede blev eventyrfilm større og mere spektakulære, ofte kombineret med fantasy-elementer. De første Star Wars (1977-1983)- og Indiana Jones-film (1981-1989) introducerede nye måder at fortælle eventyrlige historier på, ofte med komplekse karakterer og avancerede special effects.

I dag er mange eventyrfilm store biografhits, som kombinerer CGI og live-action, såsom filmsamlingerne:

  • Ringenes Herre (2001-2003) 

  • Harry Potter (2001-2011)

  • The Hunger Games (2012-2015)

  • Divergent (2014-2016)

Disse film har skabt massive verdener og komplekse historier, der appellerer til et globalt publikum, og de har cementeret eventyrfilmens position som en vigtig genre i moderne film.

Oplev de skandinaviske eventyrfilm

En tidsmaskine, der kaster en flot teenagevenner tilbage til middelalderen. En lillesøster, der er født med særlige hudlapper, som gør, at hun kan flyve. Lyder det som noget, dine børn ville blive optaget af? Selvom eventyrfilm ikke er en stor tradition i Danmark, har vi alligevel lavet nogle stykker, som kan nydes af hele familien her på Nordisk Film+.

Norge har en stærk tradition for eventyr og folklore, som er dybt forankret i deres kultur, og det afspejler sig i de mange gode norske eventyrfilm – lige fra Askedrengen til den sande historie om Kon-Tiki. 

Stream eventyrfilm på Nordisk Film+

På Nordisk Film+ kan du finde både danske og internationale film i eventyrgenren. Er du mere til uhygge, kærlighed eller humor? På Nordisk Film+ finder du også thrillers, komedier, romantiske film og meget mere. Vi håndplukker vores film ganske nøje og udskifter løbende vores filmudvalg, så du ikke løber tør for ny underholdning til din filmaften. God fornøjelse.