Jens Okking

Jens Okkings vej til det store lærred

Jens Okking kom til verden 18. december 1939 i København, og i løbet af sin ungdom prøvede han kræfter med Søværnet i nogle år. Det var dog hverken hans skæbne eller drøm at skulle til søs, så i stedet blev han i 1960 tilknyttet studenterscenen i Aarhus. 

Selvom det skulle have været startskuddet til et langt liv i rampelyset, så gik der alligevel et helt årti, før han fik sin debut på det store lærred. Det gjorde han i filmen Oktoberdage fra 1970 om de danske jøders flugt under besættelsen, hvor han spiller flugtleder. Filmen, der gav Jens Okking vind i sejlene, har også Helle Virkner , Ebbe Rode og Ove Sprogøe på rollelisten.

Biroller i flere store folkekomedier

De tidlige 1970’ere bød på en blandet landhandel, hvad angår roller. I folkekomedierne er han altid en korporlig bøf, der spiller på fysikken. Det ser man eksempelvis i Olsen Banden , Familien Gyldenkål og Huset på Christianshavn. I 1974 fik han heldigvis en stor, seriøs rolle som Kriminalassistent Brask i Nitten Røde Roser – en rolle som han velfortjent modtog en Bodil for. Døren blev herefter åbnet for en ny type roller, og det skulle vise sig, at Okking var ret genial som betjent.

Jens Okking skriver sig ind i filmhistorien

I 1976 får den store skuespiller en af sit livs roller. Han spiller politibetjenten Karl Jørgensen i Anders Refns film Strømer, hvor han blandt andet spiller over for Bodil Kjer , Dick Kaysø og Otto Brandenburg . Hans portræt af den pressede strømer, der indeholder lige dele sårbarhed og voldeligt temperament, cementerer hans plads i den danske filmhistorie – og vinder ham endnu en Bodil.

Filmen er så populær, at den bliver fulgt op af tv-serien Een gang strømer i 1987. Danmarks måske mindst action-agtige skuespiller leverede her endnu en action-pragtpræstation, og Strømer-universet blev noget af det bedste danske krimi, der hidtil var set.

Mindeværdige præstationer fra Jens Okking

Jens Okkings filmroller veksler fra altoverskyggende hovedroller til mindeværdige biroller i uforglemmelige film. Du husker ham måske som:

• Far til Mulle i Zappa
• Far til arme Thygesen i Det forsømte forår
• Gymnastiklæreren i Gummi Tarzan
• Lagmanden i Barbara
• Den gale attentatmand i Skytten

Sidstnævnte film er en af Okkings mest mindeværdige roller. Som den gale attentatmand, der kæmper mod atomkraften og får selveste Allan Simonsen på kornet, leverer han en fremragende præstation med en autenticitet, der sjældent var set i dansk film i 1970’erne.

At klappe med een hånd blev hans sidste store hovedrolle på det store lærred, og det var da også endnu en pragtpræstation, hvor han viste sit kæmpe format. Okking nød efter sigende en anderledes rolle som den gamle og småkyniske forretningsmand, selvom det lå langt fra kriminalverdenen, hvor han ellers trivedes så godt. 

Ondskabsfuld eller komisk: Okking kan det hele

Skuespilleren har lavet næsten lige så meget TV, som han har lavet spillefilm, og der er mange gode roller at fremhæve. To af dem skiller sig dog ud fra mængden. Den ene er ondskabsfuld og den anden er lodret komisk.

I Gøngehøvdingen fra 1992 spiller Okking rollen som Kaptajn Manheimer, og her leverer han en pragtpræstation som skurk. Selvom filmen i dag får de fleste til at trække på smilebåndet, så formår hans præstation som Manheimer stadig at give gåsehud – for han er virkelig ubehagelig på alle leder og kanter.

I Riget fra 1994 finder vi et væld af gale karakterer, onde ånder og absurde påfund. Alligevel lykkes det på forunderlig vis Jens Okking at stjæle billedet med sin godmodige portør, Bulder Harley Drusse. Samspillet med Kirsten Rolffes og Otto Brandenburg viser med tydelighed, at hans store underspillethed også kan bruges komisk.

Dansk film blev en stor mand fattigere

I 1999 blev den folkekære skuespiller i stedet politiker og valgt ind i Europa-Parlamentet. Livet som parlamentariker var dog ingen dans på roser, og efter et par år måtte han trække sig på grund af stress og depression. En depression, der mærkede ham i tiden efter. I 2004 blev han endda ramt af en blodprop, og i 2007 valgte han at indstille karrieren.

De sidste år levede han et tilbagetrukket liv, hvor han ikke gjorde meget væsen af sig. Den 21. januar 2018 sov han stille ind, og dansk film blev en stor mand fattigere.

Jens Okking var far til hele seks børn

Udover mange talenter havde skuespiller og politiker Jens Okking også mange børn. Han efterlod sig seks voksne børn og otte børnebørn. Blandt børnene finder vi tv-værten Silja Okking og de to sønner Mads og Niels Okking, som var med faderen – og resten af Danmark – med rundt på åbningen af Margueritruten i 1991.

Nyd Jens Okkings talenter her på Nordisk Film+

På Nordisk Film+ kan du se Jens Okking-film, lige når du har lyst. Vi sørger desuden for løbende at udskifte udvalget, så du har ny underholdning ved hånden hele tiden. Så hvis din favoritfilm med Jens Okking ikke er her lige nu, så hold godt øje, for måske kommer den snart.

Vi har et væld af forskellige genrer, som du kan nyde godt af her på Nordisk Film+. Udover det største udvalg af danske film, kan du også finde drama - og actionfilm samt mange flere til din familieaften.