Bodil Kjer

En dansk skuespiller bliver født 

Bodil Kjer blev døbt Valborg Ellen Karen Bodil Harries Kjer, og fødselsdatoen var den 2. september 1917. Som navnet måske antyder, blev hun født ind i det bedre borgerskab. Faren var en forretningsfører fra Sønderjylland, og Bodil Kjer voksede op i et pænt, borgerligt hjem i Odense. Måske var det derfor også uden protester fra forældrenes side, at hun efter endt realeksamen fra Skt. Knuds Gymnasium begyndte på Det Kongelige Teaters elevskole i 1936.

Allerede fra hun var seks år gammel, optrådte hun i hjemmet med at læse vers op, og hun fortalte også tidligt, at hun gerne ville være skuespiller. Efter eget udsagn var begyndelsen dog hård på teatret. Hun sagde senere, at hun som ung pige ankom “lutter bollefjæs og kalveskanker”, og at hun var så nervøs, at hun ikke turde spørge nogen om, hvor hun kunne sætte sig og spise sin madpakke. 

Trods usikkerheden skinnede hendes talent igennem, for allerede året efter sin ankomst til elevskolen debuterede hun i en lille rolle i Inger Bentzons Hvo som forarger.

Stykket blev dog ikke godt modtaget, men Bodil Kjer fik ros for sin indsats, og da hun var færdig som elev, blev hun fastansat. Selvom hun blev flittigt brugt, var det kun i mindre roller. På Det Kongelige Teater rådede man på det tidspunkt også over to andre formidable skuespillere, nemlig Karin Nellemose og Ingeborg Brams. Denne konkurrence resulterede i, at Bodil Kjer havde tid og incitament til at søge væk fra teatret og hen til filmen. Her debuterede hun i 1937 i Flådens blå matroser som ‘navnløs kontordame’.

Bodil Kjer bryder igennem på film

Allerede året efter sin filmdebut fik Bodil Kjer sin første hovedrolle. I Balletten danser spillede hun balletdanserinden Else Møller, som kunne mere end det klassiske repertoire. Else gjorde store øjne til Ebbe Rodes unge maler, Jørgen, og blikkene mellem de to var lange. Der var amoriner i luften både inden og uden for Palladiums studier og Det Kongelige Teater, hvor nogle af dansescenerne blev indspillet. Bodil Kjer og Ebbe Rode blev nemlig viet i 1938 på Frederiksberg Rådhus. Balletten danser og Bodil Kjers præstation fik dog en hård medfart i pressen, og der skulle gå nogle år, før hun igen kunne se sit navn øverst på en filmplakat. 

De næste film, som hun medvirkede i, var alle ensemble-komedier, hvor hun sammen med andre af datidens populære skuespillere skulle forsøge at give danskerne lidt håb og humor under den tyske besættelse. Hendes karakterer var unge kvinder, som var todimensionelle heltinder, som ofte havde begrænsede muligheder for at udtrykke følelser.

Fire gode film med Bodil Kjer i front 

I Tag til Rønneby Kro fra 1941 fik hun dog chancen for at vise en flig af sine evner som skuespiller, da hun som kroværtens barnebarn Anne-Lise måtte gå igennem jalousiens helvede, inden hun fik sin elskede. 

I Bodil Ipsens En herre i kjole og hvidt fra 1942 viste hun en ny side af sit talent. Bodil Ipsen havde givet Bodil Kjer sin første store rolle på teatret, og nu gav hun hende altså også rollen som Lilli Jensen, der ikke blot var ung og køn, men også selvstændig og klog. Her spillede hun i øvrigt over for Mogens Wieth, som hun på både film og teater havde et meget langt og vellykket partnerskab med.

Året efter var Bodil Kjer med i sit første regulære drama på film, Det brændende spørgsmål. Dramaet behandlede et tilbagevendende tema for dansk film i 1940’erne: Unge kvinders fare for at “komme galt af sted”, som det at blive gravid uden for ægteskabet hed i datidens sprog. Det var før p-pillen blev opfundet, og et øjebliks løssluppenhed kunne blive skæbnesvangert for et ungt menneske. 

Dette er også problematikken i Elly Petersen, hvor Bodil Kjer spiller titelrollens uheldigt besvangrede husassistent. Hun rejser til hovedstaden med bagagen fuld af storbydrømme, men løber ind i platuglen Hjalmar, spillet af Poul Reichhardt , som gør hende gravid. Elly ender med at vende tilbage til Jylland som en slagen kvinde. 

Soldaten og Jenny og Bodilprisen

I februar 1945 måtte Bodil Kjer flygte til Sverige sammen med ægtemanden Ebbe Rode og kollegerne Mogens Wieth og Frits Helmuth , da der gik rygter om, at deres antinazistiske holdninger havde bragt dem i værnemagtens søgelys. Efter krigens afslutning vendte de tilbage og lavede i 1945 den første danske film om besættelsen, Den usynlige hær. Her spiller Bodil Kjer den kvindelige hovedrolle Alice, som er splittet mellem sin fraværende modstandsmand, Paul, og hans heftigt tilbedende bedste ven, Jørgen. 

Allerede før hun fyldte 30 år, havde Bodil Kjer medvirket i flere film, der ikke bare var populære i deres samtid, men som i dag har status som filmklassikere. To af hendes mest ikoniske roller lå dog stadig og ventede på hende. 

Den første af dem kom i 1947 i Soldaten og Jenny. Her gav hun liv til den stilfærdige ekspeditrice Jenny, som trues med at blive slæbt i retten for fosterfordrivelse. Jenny støder heldigvis ind i en godhjertet soldat, spillet af Poul Reichhardt, og udviklingen af deres spirende kærlighed ender med at blive deres fælles redning. Filmen var baseret på Soyas skuespil fra 1940, Brudstykker af et mønster, og instrueret af Johan Jacobsen. Filmen er i dag et formfuldendt naturalistisk hovedværk i dansk film, og begge hovedrolleindehavere såvel som instruktøren modtog den nyindstiftede Bodilpris for deres indsats. Navnet på prisen var i øvrigt en hyldest til dansk films gamle og unge Bodil – med efternavnene Ipsen og Kjer. 

En invitation fra Hollywood

Bodil Kjers status som en af Danmarks største skuespillere var nu slået fast, men også udlandet havde fået øjnene op for hende. Da hun i 1998 blev hyldet af National Film Theatre i London med en kavalkade på ni af hendes film, kaldte avisen The Independent hende "Danmarks Greta Garbo.” Hun blev da spurgt, hvorfor hun ikke havde satset på en karriere i udlandet og svarede: “Jeg har fået tilbud fra Hollywood og fra Broadway. Men jeg har altid ment, at jeg arbejder bedst på mit eget sprog. Jeg kan lide at være en dansk skuespiller. Det kunne have været interessant, selvfølgelig, og pengene er altid bekvemme at have. Men jeg har aldrig fortrudt.”

Mød mig på Cassiopeia og Bodil Kjers lange pause fra film

I slutningen af 1940’erne og starten af 1950’erne medvirkede Bodil Kjer i en række filmsucceser som John og Irene og Min kone er uskyldig. Den største var dog Mød mig på Cassiopeia fra 1951, som var den første danske musical med melodier af Kai Normann Andersen. Her spiller Bodil Kjer musen Polyhymnia med det skønne ydre og skælmske smil, som på en arbejdstur til Jorden bliver så betaget af piloten Harry, at hendes far, Zeus, må stige ned fra Olympen for at hente hende. Rollen gav hende endnu en Bodilpris. 

Både filmfolk og den brede offentlighed ville nok have spærret øjnene op, hvis man havde fortalt dem, at der, efter Mød mig på Cassiopeia, skulle gå 17 år før Bodil Kjer igen medvirkede i en film. Måske ville hun heller ikke have troet på det selv, men ikke desto mindre var det først i 1968, at hun vendte tilbage til det store lærred med I den grønne skov. 

Det er svært at vide, om hun havde planlagt at tage en pause fra film, men det står i hvert fald klart, at hun ikke var tilfreds med de roller, hun blev tilbudt, og i stedet kastede alle sine kræfter på sin første kærlighed, nemlig teatret. 

I årene 1955-1960 lykkedes det chefen for Det Ny Teater, Peer Gregaard, at overtale hende til at arbejde dér. Lokkemidlet var klassikere og ny scenedramatik af øverste skuffe. Og ikke mindst muligheden for at arbejde sammen med nogle af landets bedste teaterfolk. På skuespillerfronten var det blandt andet de gamle bekendte Bodil Udsen , Ebbe Rode, Mogens Wieth og Ove Sprogøe , og som instruktør ofte Sam Besekow. 

En sand primadonna 

I 1960 vendte hun tilbage til Det Kongelige Teater, nu som dets absolutte primadonna i ordets egentlige betydning. Her nåede hun nye kunstneriske højdepunkter. Hendes status gjorde det muligt for hende udelukkende at arbejde med roller, der udfordrede hende. Som Peer Gregaard, der i 1966 blev teaterchef på Det Kongelige Teater, sagde om Bodil Kjers mange ‘nej’er: “Det glemtes hurtigt, når man havde fået Bodils ’ja’. Så var al usikkerheden forsvundet, og hendes loyalitet over for forestillingen og teatret kendte ingen grænser.”

Bodil Kjer privat og tilbage på film

I 1968 vendte Bodil Kjer tilbage til film i en række biroller. En af hendes mere mindeværdige præstationer var hendes rolle som overklassefruen Sabina Lund i Anders Refns Strømer, for hvilken hun i 1977 modtog sin tredje Bodilpris. Hun spillede også den ene af de to guds- og faderfrygtige søstre i oscarvinderen Babettes gæstebud. I midten af 1990’erne spillede hun også med i Danmarks Radios stort anlagte serie om Carlsberg-familien, Bryggeren, ligesom hun var aktiv på diverse teatre – når rollerne var gode nok. I 1997 modtog hun en Æres-Bodil. 

Bodil Kjer blev gift fire gange, men boede ved sin død i 2003 alene. Hun afgik ved døden på ældrecentret Kragholmgaard i Vedbæk, ikke langt fra det lille gods Frydenlund, hvor hun havde levet i mere end 30 år.

Se dine favoritfilm med Bodil Kjer på Nordisk Film+ 

Efter Bodil Kjers død talte man om, at dansk films sidste førstedame var væk. Hun var en primadonna, ikke på grund af sin opførsel, men på grund af sit lysende talent og naturlige autoritet, som i løbet af en lang karriere på film og teater fik skabt stor kunst igennem karakterer med nerve og sjæl. 

Hvis du har lyst til at se en dansk klassiker med Bodil Kjer, så kan du roligt blive her på siden. Vi har nemlig håndplukket et udvalg af de bedste Bodil Kjer-film til dig. Vores film bliver udskiftet løbende, så hvis din favoritfilm med Bodil Kjer ikke er her lige nu, så kommer den måske snart. God fornøjelse med filmhyggen!