Advokaten Helene arbejder ikke bare for lighed og retfærdighed fra 9 til 17. I sit privatliv går hun også langt for at hjælpe andre. ”Gå med mig hjem” er hendes faste tilbud til mennesker i nød, og hun omgiver sig således med mange farverige karakterer. Men da Helenes eksmand en dag kommer i vanskeligheder, bliver hun tvunget til at kaste et nyt blik på sin fortid.
1941
Danske film
De nybagte studenter Eigil og Arne fejrer skolens afslutning. ”I er nu voksne mænd og kvinder med en kødelig lyst, som ethvert menneske indeholder. Denne lyst kan være som en ild i kroppen, men lad jer nu ikke brænde ihjel,” formaner deres gamle lærer. Alligevel bliver mødet med København og dets mange fristelser skæbnesvangert for charmøren Eigil og den ellers trofaste Arne.
1944
Godsejeren på det hæderkronede Elleholm har vanrøgtet både ejendom og privatliv, og han dør alene med undtagelse af niecen Gerda. Hans eneste søn, Niels, vender hjem fra eksil i Australien i den tro, at han er arving til Elleholm. Men han opdager, at Gerda har franarret ham alt undtagen galophesten Ibrahim. Den vil Niels nu bruge til at genvinde sin ære i egnens store løb.
1952
Efter en mislykket turné i Tyskland vender Cirkus Karla tilbage over grænsen. Hjemme i Danmark opdager cirkusdiretøren Karla, at den rutinerede klovn og altmuligmand Lavs har skjult en vagabond i sin vogn. Lavs forklarer, at han fandt ham udsultet og uden hukommelse et sted i Tyskland. Den unge mand får lov til at blive i cirkusset, og snart opdager Lavs, at han har et helt særligt talent.
1953
Baseret på en bog
Da Marinus og Johanne åbner dørene til deres hjem for unge piger, som uplanlagt er blevet gravide, får de to lejere på diskret ophold: Aase, som er udadvendt og Jytte, som er en lukket bog. Begge plages de af fortiden, og selvom de er modsætninger, har de samme mål: En lysere fremtid for dem selv og deres ufødte børn.
1946
15-årige Vibeke har et tæt forhold til sin far, som er modemaler. Efter skilsmissen fra Vibekes mor, lever han med en ny hustru. Far og datter fantaserer om rejser til Paris og Venedig, men da Vibeke opdager, at han har en affære, falder hendes verden fra hinanden.
1939