Veninderne Ruth og Ilses vandrehjemsferie byder på et uventet møde: Den charmerende Pontus, som Ruth kender fra jurastudiet. Han spiller op til dans på den lokale kro, og Ilse bliver straks betaget. Hun forsøger at holde igen på grund af sin kæreste i København og sin borgerlige moral. Pontus har dog ikke samme skrupler og sætter alle segl til for at forføre hende. På trods af sommernattens sødme lykkes det Ilse at modstå hans tilnærmelser. Men da de senere mødes i København, opdager Ilse, at det var mere end en sommerflirt.
1940
Danske film
Under en ferie i det danske sommerland møder maleprofessoren Bang den unge gårdmandssøn Peter. Da Bang opdager, at Peter gemmer på et talent for at male, inviterer han ham til sin skole i København. Peters far er dog meget imod, at sønnen skal vælge kunsten som sin levevej, og beskeden er klar: Det bliver for egen regning. Men en dag står Peter alligevel på Københavns Hovedbanegård uden meget andet bagage end sine store drømme og hunden ”Fjols”.
1943
Sælgeren Peter har i mange år slidt og slæbt for sin strenge chef for at holdes familiens høje forbrug kørende. Hans eneste glæde er datteren Jenny, som i smug har et forhold til chefen. Men da den nedkørte Peter af sin læge får en idé om, at han kun har kort tid tilbage at leve i, bliver det en brat opvågning – både for ham og hans nærmeste.
1941