Hvis der ikke bliver fundet en arving, falder det smukke Rosensteen slot i hænderne på godsbestyreren og hans udspekulerede mor. I sidste øjeblik opsporer sagfører Berg en datter af den afdøde baron. Hun er dog bedre med en skruetrækker end et sølvbestik, og spørgsmålet er, om hun overhovedet har lyst til at være baronesse.
1960
Valentinsdag
Det er med stor stolthed, at den nyuddannede radiotelegrafist Else påmønstrer skibet Warrigal og gør sin største drøm til virkelighed: at blive sømand. Hendes optimisme får dog hurtigt et skud for boven, da hun møder den strenge kaptajn Barker. Hendes begynderfejl hjælper ikke på populariteten hos det kritiske mandskab, men Else nægter at kaste drømmen om et liv på havet over bord.
1965
Dansk filmskat
Da køkkenpigen Hansy ved en fejl vinder en klækkelig sum penge på travbanen, vil hun bruge den med manér. Hun indlogerer sig på et fashionabelt badehotel som konsulinde og møder her godsejer, enkemand og hesteejer Rosen. Luften bliver varm imellem dem – men hvad sker der, når han senere opdager hende som syngepige på Bakken?
1932
Musik
Grete er ekspedient i et stormagasin, og fritiden spiller hun på køkkentøj og passer sin nabo, Anna, der er alenemor. Efter at have optrådt hos sin direktør, hjælper Grete militærordonnansen Peter, der sover en brandert ud: Grete tager hans uniform, og snart er hun på militær manøvre som ordonnans.
1952
I landsbyen Karrild føder to kvinder fra meget forskellige kår hver deres datter. Den lille Betina mister sin mor ved fødslen, mens Maria vokser op hos komtessen. 17 år senere møder de to unge kvinder hinanden tilfældigt og bliver veninder. Og deres venskab bringer ny viden frem om den dag, de kom til verden.
1961
Danske film
På Rigshospitalet ligger kvinder med komplicerede graviditeter indlagt til observation. De har vidt forskellige aldre og baggrunde, men alle forskelle til trods opbygger de et stærkt fællesskab. De deler op- og nedture, imens hver af dem venter på at skulle sætte nyt liv i verden med lige dele håb og frygt.
1978
Lotte, Hanne og Dorthe møder i toget til Paris de jævnaldrende Harald og Frederik. Ankommet i byernes by viser de to mænd vej til et hotel, inden de selv drager videre til Rivieraen. Veninderne følger dem til toget og vinker farvel. Men bagefter har de uheldigvis glemt hotellets navn. Så da Harald og Fredrik kommer tilbage for at lære de tre piger i Paris bedre at kende, er de svære at finde, og eftersøgningen går over stok og brosten.
1963
Betty Larsen er igennem et langt ægteskab blevet holdt i kort snor af sin tyranniske ægtemand. Da han dør, beslutter hun, at en fremskreden alder ikke skal være en hindring for at nyde livet. Men hendes familie er forargede over at se, hvordan deres arv går op i røg, når bedstemor går amok.
1944
På ugebladet ‘Tit og lyt’ skyr man ingen midler for at få en god historie i kassen. Journalisten Lene og fotografen Bastian er et effektivt team, men i arbejdet med artiklen “Ugens ægteskab” får de hvirvlet op i de romantiske intriger på redaktionen – og vendt op og ned på deres eget forhold.
Bitten og Herbert er lykkeligt gift og har to børn. Herbert er lærer, og Bitten arbejder på en slipsefabrik. Da hushjælpen siger op, og Bitten bliver direktør på fabrikken, vendes der op og ned på gamle kønsroller. Men hvordan reagerer omverdenen, når mor er chef, og far laver sovsen?
1967
Nelly er vokset op i den lille by Fjordby hos sin plejemor, den gæve fru Ingeborg. Gennem årene har Nelly ikke haft meget kontakt til sin biologiske mor. Men pludselig sender hun Nelly en kjole til at have på ved Fjordbys 500-års jubilæum. Kjolen medfører forandringer i forholdet mellem Nelly og Fru Ingeborg - og et hastigere bankende hjerte hos den unge dyrlæge Kåre.
1955
Tre piger fra hvert sit sted i Jylland, som ikke kender hinanden, modtager det samme brev fra en advkoat: En invitation til en måneds ophold i deres afdøde mors hus. Overraskelsernes tid er dog først lige begyndt for de tre, der i løbet af opholdet kommer til at lære hinanden – og ikke mindst sandheden om deres fælles fortid – at kende.
1957
Kvindedag
HVIDSTENGRUPPEN II - DE EFTERLADTE er en uafrystelig og gribende dramatisk fortælling om en dansk families ubærlige tab og totale splittelse, men først og fremmest om den tro og det håb, der på mirakuløs vis giver dem den overmenneskelige styrke til ikke at give op.
2022
2. verdenskrig
Helene er vokset op på et gods og er både ung og uskyldig. Lidt for uskyldig mener hendes bedstemor, der sender hende til København for at lære noget om livet. I byen åbner en ny verden sig for Helene, ikke mindst da hun møder Peter. Men hendes godtroenhed – og slægtninge – med urene intentioner truer deres kærlighed.
Den nyligt fraskilte singlemor Eva tager på wellness-weekend med barndomsveninden Marlene, for at hjælpe hende gennem sin midtvejskrise.
2019
Sus og Sonny bliver gravide, og Niller og Lizzie adopterer en lille pige. Familielivet kører tilsyneladende på skinner for begge par, men trafikuheld og affærer kan afspore det meste. Og så kan den eneste ene vise sig at være en helt anden, end man troede.
1999
Kaotiske Ditte på 30 og hendes storesøster, den alt for fornuftige Sigrid, tager til Malta med deres mor Lise, for at fejre hendes 60-års fødselsdag. Lise er lige blevet forladt af sin mand, pigernes far, og de to søstre er ikke helt enige om, hvordan de skal få deres ulykkelige mor op af kulkælderen igen.
2014
ROSE er en stærk og hjertevarm fortælling om familie, kærlighed og om, at intet er, som man tror ved første øjekast.
Det smukke slot Liljenborg og dets adelige beboere er i frit økonomisk forfald. En industrimagnat går med planer om at købe slottet billigt og anlægge en fiskerihavn. Alt er klappet og klart - indtil hans datter, Lise, møder greven fra Liljenborg.
1964
Som ung, attraktiv sekretær tiltrækker Eva stor opmærksomhed fra sin direktørchef. Situationen spidser til, da direktørens kone dukker op, og snart er Eva arbejdsløs. Hun må nu finde ud af, hvordan hun skal agere i en verden, hvor hun nok har skønheden, men mændene sidder på magten.
Takket være en nærtkørende bil i en vandpyt bliver den allerede forsinket skuespillerinde Mai gennemblødt. Det skaber ringe i vandet, som leder til Mais fyring. Men da en forveksling skaber rygter om, at Mai er kommet i velhavende selskab med en skibsredder, får fløjten hos både kreditorer og teaterdirektører en anden lyd.
1958
Alt kører for Maja (Mille Dinesen). Hun bliver snart forfremmet til overlæge og bor sammen med sin mand, Claes (Ulrich Thomsen), og teenagesønnen, Magnus (Jesper Svabo), i et skønt hus, der snart får en flot dyr tilbygning. Det kommer som et chok, da Claes meddeler, at han vil skilles og foreslår, at Maja lige logger ind på borgerservice.dk og vælger rubrikken straksskilsmisse.
Da Marinus og Johanne åbner dørene til deres hjem for unge piger, som uplanlagt er blevet gravide, får de to lejere på diskret ophold: Aase, som er udadvendt og Jytte, som er en lukket bog. Begge plages de af fortiden, og selvom de er modsætninger, har de samme mål: En lysere fremtid for dem selv og deres ufødte børn.
1946
Saras tilværelse som direktørfrue ramler, da hun opdager, at hendes mand har en affære. Hun må derfor begynde et nyt liv i knap så mondæne omgivelser, men livet blandt almindelige mennesker viser sig at gemme på positive overraskelser.
2003
Et besøg fra Kong Frederik d. 7. og Grevinde Danner vender bunden i vejret på forholdene på herregården Stensskov. Kongen vil undersøge områdets fortidsfund, men hans kone er ikke populær blandt adlen. Det bliver derfor pålagt husjomfruen Lise at agere frue i huset - med forviklinger og forelskelser til følge.
1940
Den forhenværende, seriøse skuespillerinde, Elsa Bruun, har nu slået sig på den lettere operette. Hendes nedtur skyldes primært dårlig samvittighed over, at hun i sin tid svigtede sit syge barn til fordel for karrieren.
1935
I en baggård på Vesterbro i 1930’erne drømmer arbejderpigen Ester om at blive forfatter. Hun holder sine digte hemmelige for sine forældre og bror, men voksenlivet lurer, og Ester får vanskeligere og vanskeligere ved at leve i sin egen verden.
1986
Baseret på en bog
Rikki må klare sig så godt, hun kan efter at være blevet skilt fra sin mand. Hun skal også tage sig af sin datter Karin, så det er småt med tid og penge. Mandlige bejlere skorter det dog ikke på, men Rikki kæmper for at holde sig fri og uafhængig.
1962
Den unge direktør Peter er sin mors - og sit eget - et og alt. Stakkels Magda har derfor længe kun fået lov til at besøge ham om onsdagen. Hun håber dog stadig på at blive forfremmet fra onsdagsveninde til hustru. Men Peters mor vil også have noget at skulle have sagt.
1943
Korpigen Mette er egentlig ikke interesseret i mænd. Men da en af hendes kollegaer påstår, at det skyldes Mettes manglende tiltrækningskraft, bliver det alligevel for meget. De indgår et væddemål: På én måned skal hun få tre ægteskabstilbud fra tilfældigt udvalgte mænd.
1941
Året er 1918. Første Verdenskrig hærger ude i Europa, mens Erna Jensen lever sit jævne, stilfærdige liv hjemme i Sønderjylland, hvor hun bor med sin enfoldige søn, Kalle.
2020
I en nær fremtid, i ruinerne af dét, der en gang var Nordamerika, udvælges hvert år 24 teenagedrenge og -piger til The Hunger Games - et storstilet realityshow med kun én vinder: den sidste overlevende!
2012
Ungdom
Det er ikke ren afslapning for overklassen på det nordsjællandske badehotel: Kapelmesteren Hans spiller med sine Charme Boys og charmerer fru vekselerer Winther så grundigt, at hendes mand foretager et spontant selvmordsforsøg. Det tolkes af fru fabrikant Holgersen som en kærlighedserklæring til hende, så der er redt op til skandale, da hr Holgersen melder sin ankomst.
1950
Frk. Møller er kasserer i et stort flygelmagasin og kan snart fejre sit 25 års jubilæum. Hun vil gerne hjælpe den søde unge Grete Holm i pakkeriet. For at den fattige og forældreløse Grete kan træffe en rig ung mand, inviterer frk. Møller hende med på skiferie i Sverige.
1937
Et drømmehold af respektindgydende kvindelige stjerner mødes i den hårdtpumpede og originale spionfilm ”Agents 355”.
2021
17-årige Majs største drøm er at komme på en scene eller til en mikrofon. Hun banker på alle vegne uden at komme nærmere på at få en fod inden for showbusiness-døren. Så da hendes søster vinder konkurrencen “Prinsesse for en dag” og bliver syg, ser Maj sit snit til at springe til.
Året er 1402, og en kvinde står i spidsen for et nyt nordisk storrige. Margrete I har samlet Danmark, Norge og Sverige i en union, som hun egenhændigt styrer gennem sin adoptivsøn, kong Erik. Unionen er omgivet af fjender, og Margrete planlægger derfor et ægteskab mellem Erik og den engelske prinsesse Philippa. En alliance med England vil kunne styrke Kalmarunionen og sikre den mod angreb.
Den sande historie om krigskorrespondenten Marie Colvin, en stærk, fandenivoldsk og aldeles frygtløs kvinde. Fast besluttet på at vise verden, at krigens allerstørste ofre altid er de civile, rejser hun til de farligste steder i verden, efterhånden i følgeskab med fotografen Paul Conroy.
2018
Regitze og hendes mand, Karl Aage, dækker op til fest i deres kolonihave for venner og bekendte. Som aftenen skrider frem, flyder minderne op til overfladen – om deres liv sammen, om sejre og nederlag, konflikter og forløsninger. Og under det hele ligger en afgørende hemmelighed, som giver festen ekstra tyngde.
1989
Bodil-vinder
Mød Thorbjørn, en mislykket bankrøver, tyren, Jens Ole, hvis organ har medvirket i 137 pornofilm og smukke Casper, der ikke er andet end det. Og så er der selvfølgelig Mona, der er alene og mobbes af sin coke-sniffende chef. Hun savner eventyret, men det begynder nu!
2001
Robert-nomineret
Mesterkokken Babette flygter i 1871 fra Frankrig og ender ved Vesterhavet hos de to præstedøtre Martine og Fillipa. Årene går med smalkost og religiøs forknythed. Men da Babette en dag vinder en stor sum penge, beslutter hun, at de skal bruges på at give de fromme søstre og resten af den lille menighed en oplevelse for livet.
1987
Oscar-vinder
Imod alle odds er Katniss og hendes medkombattant, Peeta, kommet hjem efter at have overlevet de 74. Hunger Games. Men fordi de har vundet, skal de efterlade deres familier og starte på en sejrsturné igennem alle 12 distrikter.
2013
Når spillet er slut, begynder kampen! Katniss Everdeen kommer til sig selv i Distrikt 13 - oprørernes hemmelige tilholdssted, hvorfra kampen mod Capitol og præsident Snow organiseres. Hun har tilsyneladende besejret The Hunger Games, men et langt større slag venter.
Det er 17 år siden, Karen Blixen opgav eventyret i Afrika og vendte tilbage til Danmark til et liv i ruiner. Ødelagt af syfilis og knust over at have mistet sin farm og sit livs kærlighed, genopfinder hun sig selv som en kunstnerisk superstjerne.
En af de mest hyldede filmserier nogensinde når sin utroligt spændende slutning i det sidste kapitel af "Hunger Games".
2015
Sygeplejersken Karen bor hos sin søn efter at være blevet skilt fra den lidt for charmerende Søren. Via en insisterende overlæge møder hun Jens, der også er nyskilt. En gensidig interesse opstår imellem dem – men deres børn reagerer meget forskelligt på det spirende forhold.
1981
Ester og Erik er unge mennesker klar til at springe ud i livet. Deres mor er alene efter farens død og kan ikke slutte fred med, at børnene er ved at blive voksne. Uanset hvor meget de forsøger at overbevise hende om deres kærlighed, ulmer hendes ensomhed og frustrationer over at være til overs under overfladen. Så da Ester møder den dyrlægestuderende Klaus, tænder det op under både morens og ekskærestens farlige jalousi.
Julies kæreste er gået fra hende. Nu forsøger hun at få revanche – samtidig med at hendes lejlighed er blevet tilholdssted for hendes tre mandlige venner og deres kampe med fremtidsdrømme og voksenlivets krav.
1997
Den yngste hersker, det mægtigste rige, den største kærlighed! Året er 1837, og den kun 18-årige prinsesse Victoria overtager tronen som dronning af det engelske kongerige.
2009
Baseret på en virkelig historie
Efter en idealistisk FBI-agent bliver rekrutteret af lederen af en taskforce til at forsøge at fange en narkobaron, begynder hun på en livsfarlig mission, som tvinger hende til at sætte spørgsmålstegn ved alle sine værdier...
Diane er for nylig blevet enke efter 40 års ægteskab. Vivian nyder sine mænd uden forpligtelser. Sharon bearbejder stadig en gammel skilsmisse. Carols ægteskab går dårligt efter 35 år. De fire gamle veninder får vendt op og ned på deres liv på hylende morsom vis, da de i deres bogklub kaster sig over den berygtede ”Fifty Shades of Grey”.
Skuespillerstjernen Sonja Wigert levede et farligt liv som dobbeltagent under anden verdenskrig. Dette er hendes historie.
Hun var Paris' mest eftertragtede kurtisaner - en luksuslystpige, der kunne få enhver mand. Men kun valgte de rigeste! Nu har hun fundet en ny hobby: En ung elsker ved navn Cheri - som ikke helt tilfældigt er søn af hendes gamle rivalinde.
Filmen handler om mommy vloggeren Stephanie, og hendes elegante nye veninde Emily, der pludseligt forsvinder.
Den sande historie om, hvordan to stålsatte individer tog kampen op mod verdens mægtigste mand.
I "Serena" befinder vi os i North Carolinas bjerge i slutningen af 1920'erne. George og Serena er forelskede og nygifte, og de er i gang med at opbygge et tømmerimperium. Serena viser sig hurtigt at være mændene ligeværdig.
'Dogville'' handler om den smukke Grace, som i sin flugt fra gangstere ankommer til den lille isolerede bjergby Dogville.
Da den lettere uheldige journalist Fred Flarsky møder Charlotte Field, som var hans allerførste kærlighed, lykkes det ham at charmere hende. Der er bare et lillebitte problem. Charlotte er nu USA’s udenrigsminister og en af de mest magtfulde kvinder i verden.
Journalisten Rachel Armstrong er klar med en historie, der kan sikre hende Pullitzerprisen og vælte den amerikanske regering. Men da hun bliver anholdt af FBI og nægter at afsløre sin hemmelige kilde, starter en kamp mod systemet, der vil sætte Rachels principper på den ultimative prøve!
2008
Historien om den misforståede 90’er-superskurk, verdensklasse-kunstskøjteløberen Tonya Hardings tragiske, men ustyrligt morsomme, storhed og fald.
2017
Betty går aldrig glip af et afsnit af sin foretrukne soapopera, "A Reason to Love". Efter et sammenstød med to lejemordere, mens hun er i gang med at se et afsnit, får Betty vrangforestillinger og forvandles til "sygeplejerske Betty'', og hun begiver sig ud på en mission for at finde sin eneste ene, dr. David Ravell.
2000