Olsen Banden på sporet - 7: Olsen Banden har endelig fået millionerne og det halve kongerige på Mallorca. Alligevel har Egon svært ved at slappe af. Hans værste frygt bliver da også til virkelighed, da Bøffen stjæler deres penge for øjnene af en godt bedugget Yvonne. Snart er Egon tilbage i fængsel, og Olsen Banden på sporet af et nyt kup.
1975
Dansk filmskat
Der opstår krisestemning i huset på Christianshavn, da en boligspekulant vil rive hele gaden ned. Beboerne har ellers nok at gøre med at feje foran deres egne døre, men da Meyer bliver fyret, tager de kosten i den anden hånd.
1971
Bodil-vinder
Olsen Bandens sidste bedrifter - 6: Egons tur i fængsel har denne gang resulteret i en uventet jobmulighed. Vekselerer Holm-Hansen har nemlig hyret ham til at åbne et Franz Jäger-pengeskab i Schweiz med de berømte Bedford-diamanter i. Egon er blevet lovet 25 % - men har Holm-Hansen mon rent mel i attachemappen?
1974
På Dyrehavsbakkens traditionsrige syngepavillion Bakkens Hvile arbejder Myrna og Lillian som syngepiger, mens Bertram er pianist, og Mowitz er tjener. Hormoner og amoriner flyver lavt imellem de fire unge mennesker, og de romantiske tråde er godt filtret sammen i den grønne skov. Ihærdigt forsøger Mowitz at finde svar på spørgsmålet: Hvad er ægte kærlighed?
1968
Olsen Banden ser rødt - 8: Børge skal giftes, og sådan et bryllup er jo ikke gratis. Men en baron, der også er forsikringssvindler, har snydt Egon. Olsen Bandens hævn involverer blandt andet en kostbar kinesisk vase og et brag af et kup i Det Kongelige Teater til tonerne af Elverhøj.
1976
Olsen Banden går amok - 5: Et kup i Palads-biografen mislykkes, og da Egon kommer ud af fængslet, er der ingen Benny og Kjeld. Til sin store frustration bliver han i stedet modtaget af en ædru, uduelig Dynamit-Harry. Desperat prøver Egon at få de nu lovlydige Benny og Kjeld med på sin geniale plan om at snuppe 6 millioner kroner i sorte penge på Christianshavn.
1973
I Yvonnes stue lufter Egon sit nyeste mål: 4 millioner kroner i en pengetransport. De andre er skeptiske over for Egons store planer, men med hjælp fra en pølsevogn lykkes Olsen Bandens store kup faktisk. I hvert fald indtil den rivaliserende bande Kongen og Knægten melder sig på banen.
1972
Yvonne og Kjeld står foran at kunne fejre sølvbryllup, og Yvonne ønsker sig en pels, så millioner må der til. Jagten går derfor ind på en rød kuffert med vigtige dokumenter, der kan bringe verdensfreden i fare og give fem millioner i findeløn. Kufferten fører Olsen Banden over alle bjerge til de mange sovses by, Paris.
1981
Olsen Banden - 1: Egon Olsen er måske en småforbryder, men hans ambitioner er store: Han fantaserer om at begå et spektakulært kup, og så må hans to medhjælpere, den fiffige Benny og den forsigtige Kjeld, hjælpe til. Lige i hælene har Olsen Banden dog den ihærdige kriminalbetjent Mortensen. Dette er den første Olsen Banden-film, Olsen Banden 1, ud af i alt 14 film fra 1968 til 1998.
Olsen Banden deruda' - 9: Egon får et chok, da han kommer ud af fængsel og opdager, at han er blevet udskiftet med en yngre model. Yvonnes nevø Georg er bandens nye leder, og han mener, at Egons metoder er forældede: Talkum og stetoskop er skiftet ud med computer. Egon nægter dog at blive kastet på skrotpladsen uden kamp.
1977
Olsen Banden går i krig - 10: Udenlandske pengemænd har skumle planer om at omdanne Danmark til en feriepark for tyskere. Så denne gang går Egon, Benny og Kjeld ikke bare i aktion for millionerne, men for moderlandet og Daisy. Den kyniske kapitalist Bang-Johansen har dog ikke tænkt sig at gøre det nemt for dem, og snart hænger Egon på ydersiden af Københavns rådhusur.
1978
Olsen Banden overgiver sig aldrig - 11: Egon har under sit seneste fængselsophold været på kursus i moderne emner som management og virksomhedsledelse. Derfor skal Olsen Banden nu i gang med lovlige forbrydelser som økonomiske transaktioner og transnationale papirkup. For én gangs skyld bakker Yvonne Egon op. Men som sædvanlig går det ikke helt efter planen.
1979
Egons nære forhold til Vridsløselille er i fare. Den nye inspektør truer nemlig med at sende ham på psykiatrisk anstalt, hvis han bliver anholdt igen. Det lægger selv sagt ekstra pres på bandens kommende kup mod det storsvindlende forsikringsselskab Høje Nord. Men de er ikke nemme at bide skeer med, som kriminalbetjent Holm har måtte sande.
Olsen Banden på spanden - 2: Da Egons forsøg på at lege bankrøver går galt, må han rykke direkte i fængsel. Ude igen er han – takket være den besnærende socialrådgiver Bodil – fast besluttet på at blive resocialiseret. Nogle amerikanske gangstere har dog andre planer, og så er Olsen Banden på spanden.
1969
Stakkels Krumme kommer ubevidst til at drive sine omgivelser til vanvid igen og igen med daglige uheld og ballade. Heldigvis har han en sød og overbærende familie, som altid står klar til at hjælpe ham.
1991
Baseret på en bog
Alt er normalt hos familien Krumborg - men når man kender dem, så kan intet længere overraske. De to røvere Boris og Ivan vil gerne kidnappe Krumme. Krumme vil gerne lære at ride. Mor vil gerne have en sundhedsjul. Far vil ikke have en sundhedsjul.
1992
Buschaufføren Martin tager det hele med et smil. Selvom bussen har set bedre dage, er der ingen stress, og ikke det, der ikke kan klares med en sang. Alligevel bryder byens nye kæmner sig ikke om Martins busdrift. Han planlægger derfor at lade et stort selskab overtage ruten. Men så tager byens kvinder affære.
1963
På grund af kammerherren Falkes alvorlige ludomani er det smukke slot Falkenborg på falittens rand. Datteren Bente har studeret i England, og bliver forfærdet, da hendes søster fortæller hende om gælden. Falke har dog en sidste plan i ærmet: Et spil poker med slottet og livet som indsats.
1964
Så er familien Krumborg tilbage for fuld udblæsning. Denne gang handler det om et nymalet hus, der ikke vil tørre, et gammelt telt fyldt med huller, en skrammelkasse af en bil, der ikke vil køre, en ferie der er blevet lovet...
1994
Det vækker opsigt i den lille by Fjorslev, da den unge læge Jens flytter til byen. Med sin dygtighed og flotte ydre får han hurtigt skabt sig et godt ry, især blandt byens kvinder. Mindre begejstret er den gamle læge i Fjorslev, som ser sine patienter forsvinde. Han sværger derfor at gøre sit bedste for at gøre livet surt for den nye landsbylæge.
1961
Da Ras vender retur fra jægerkorpset til sin tidligere kaserne, finder han alt ved det gamle: Oversergent Vældegaard spiller stadig med stemmemusklerne over for de tidligere rekrutter, som giver igen med konstante drillerier. På orlov kommer soldaterkammeraterne dog for alvor på afveje og tager blandt andet en tur tilbage til 1864.
1962
Kalle er i midten af tyverne, og ved siden af sine retorikstudier dyrker han sin store interesse for at ryge hash sammen med vennen Agge. Den sorgløse tilværelse slutter brat, da Kalle en dag går med til at arbejde for pusheren ‘Paten’. Værre endnu bliver det, når Kalle får følelser for ‘Patens’ kæreste.
2006
Danske film
Sus og Sonny bliver gravide, og Niller og Lizzie adopterer en lille pige. Familielivet kører tilsyneladende på skinner for begge par, men trafikuheld og affærer kan afspore det meste. Og så kan den eneste ene vise sig at være en helt anden, end man troede.
1999
Valentinsdag
Menige 614 og 615 er nye i oversergent Vældegaards regiment. På en march møder soldaterne sønnen af en cirkusdirektør, og inden længe blander barnesko og bjørnepoter sig med soldaternes støvletramp på kasernen.
17 år er gået, og meget har forandret sig for Olsen Bandens medlemmer. Ét er dog ved det gamle: Egon har en plan. Det er nemlig lykkedes ham at slippe ud af sit fangenskab, og Benny og Kjeld må derfor afbryde deres alderdom for at deltage i et uigenkaldeligt sidste kup.
Bitten og Herbert er lykkeligt gift og har to børn. Herbert er lærer, og Bitten arbejder på en slipsefabrik. Da hushjælpen siger op, og Bitten bliver direktør på fabrikken, vendes der op og ned på gamle kønsroller. Men hvordan reagerer omverdenen, når mor er chef, og far laver sovsen?
1967
Vennerne Arnold og Benny synger og charmerer sig sorgløst igennem tilværelsen. Sammen med en gruppe unge skaber de den lille fristad Haveje i nogle tomme bygninger. Det bringer dem under beskydning fra både rockere og politikere, og presset stiger på både Haveje og de to mænds venskab.
1984
Efter en blodig skudduel, der efterlader hans to partnere henholdsvis død og lammet, bliver vicekriminalkommissær Carl Mørck tvunget til at lede den nyoprettede Afdeling Q, en afdeling for uopklarede sager.
2013
Bodil-nomineret
Familien skal på sommerferie ved Vadehavet, hvor de har lånt Fru Sejersens sommerhus, der ligger helt ud til stranden. Til at begynde med er forventningerne til ferien helt i top, men de ryger lige så hurtigt helt i bund...
2015
Den forældreløse pige Winnie kommer til Danmark med sin bamse for at bo hos sin faster Anna. I lufthavnen bliver hun dog bortført af nogle banditter under ledelse af smugleren 'Fløjten'. Winnie er ikke sådan at ryste - heller ikke da politet ankommer til smuglernes villa en mørk nat, og hele fem tøjbamser pludselig er i spil.
Som ung, attraktiv sekretær tiltrækker Eva stor opmærksomhed fra sin direktørchef. Situationen spidser til, da direktørens kone dukker op, og snart er Eva arbejdsløs. Hun må nu finde ud af, hvordan hun skal agere i en verden, hvor hun nok har skønheden, men mændene sidder på magten.
Kvindedag
Susanne og Hans har kun været gift i nogle måneder, men bølgerne går højt, og igen-igen er Susanne flyttet hjem til sin mor. Denne gang dog meget ubelejligt, for Hans’ chef og onkel – Bill fra New York – vil møde Susanne. I nødens stund iklæder vennen Johny sig dametøj og rollen som Susanne. Med festlig forvirring til følge.
1960
En tur rundt i København efter tre måneder til søs gør styrmandseleven Peters landlov til et rent eventyr. Endnu bedre bliver det, da den smukke Lisbeths halstørklæde lander i hans ansigt. Anderledes alvorligt står det til for Lisbeths direktørfar. Hvis ikke han får solgt nogle maskiner til aftenens middagsgæst, er han fallit. Uheldigvis planlægger Peter og sømændene også et besøg i familiens villa.
Tre arbejdsløse skuespillere finder en alternativ måde at bruge deres talenter på, da den ene af dem får idéen til et bankkup. De sætter alt på et bræt, og forestillingen starter på Hovedbanegårdens herretoilet kl. tretten sekunder i 8. Derefter går intet som planlagt.
Det her er historien om Viktor, der som ny 1. G'er falder pladask for den uopnåelige 3. G'er Anja. Det er den om hikkeanfaldet og det lovende kys af den guddommelige eneste ene.
Ungdom
Hvad sker der når ens kæreste bliver voksen? I fortsættelsen af Kærlighed ved første hik er Anja og Viktor blevet kærester. Viktor lider stadig under, at han er yngre end Anja.
2001
Et forestående vagtskifte i en hæderkronet århusiansk virksomhed skaber intern uro: Da den unge Jacob tager til kongres i København, sender hans konkurrent Terkelsen sin sekretær afsted for at udspionere ham. Snart sætter det også Jacobs privatliv på prøve.
Anja er blevet voksen og er dødtræt af den stadig umodne Viktor, der kun interesserer sig for fodbold og bajere med vennerne Thorkild og Nikolaj. Han bor - eller rettere boede - i Anjas lejlighed. For efter en vild fest, hvor lejligheden bliver totalt raseret, bliver han smidt ud med fuld musik.
2003
Som datter af en velstående dansk-amerikansk oliemagnat er Lisa blevet gemt væk på en klosterskole i Schweiz. Så da hun stikker af for at optræde på natklubber sammen med sin udkårne, calypsosangeren Jacque, skaber det stor opstandelse i verdenspressen. Og hos Lisas far.
1958
Den tidligere bokser, Claus, sendes ud for at inddrive spillegæld fra ludomanen, Laura. Han finder hende, men efter at hun har overnattet hos ham, vågner han ved, at hun ikke alene er forsvundet igen, men har også stjålet alle de penge, han skulle betale sin lånehajen. Så nu er alle på flugt, men denne gang er deres egne liv, der er indsatsen.
2004
En frøken og hendes privatchauffør, en gullaschbaron og hans frue, en drikfældig dame med papegøjebure og den mærkværdige T.T. Thönder tvinges alle til at overnatte på en afsidesliggende togstation. Humøret hos det ufrivillige og umage selskab bliver ikke bedre, da en række mystiske hændelser får stationsforstanderen til at fortælle myten om spøgelsestoget. Det hjemsøger stationen om natten, og ser man det, dør man af skræk.
Halloween
Viktor har fundet sit drømmejob som brandmand, men Anja laver fortsat kun kaffe på reklamebureauet, selvom hun er super dygtig. Så får Anja sit livs chance på reklamebureauet samtidig med, at hun bliver gravid.
2007
Anja og Viktor og deres lille datter bor i vennernes ramponerede øvelokale i Sydhavnen, efter de er blevet smidt ud af deres gamle, dejlige lejlighed på Sankt Hans Torv. Det er Peters hysteriske kæreste Regitze, der uretsmæssigt har tvunget dem ud.
2008
En heroin-deal slår fejl. Pusheren, Frank, kommer dermed til at skylde er par hundrede tusinde kroner til sin dealer.
1996
Da tre velhavende københavnere kommer til den lille vesterhavsby Hu, skaber det sandfygning i klitterne. Efter en meget våd aften og nat på kroen – hvor de på flere måder er i nærkontakt med de lokale – beslutter deres hustruer at tage over for at finde ud af, hvad der egentlig foregår i det lille fiskerleje.
1966
Privatdetektiv Antonsen er en undselig mand, hvis arbejde består af rutineovervågninger af utro ægtefæller. Men så bliver han vidne til et mord, som trækker tråde til republikken Guateraguas afsatte præsident, der i al hemmelighed er i Danmark for at købe våben. Pludselig er Antonsen involveret i storpolitik med både den danske efterretningstjeneste og CIA rendende om ørerne.
1970
Journalisten Claudius og rigmandsdatteren Dorte bliver forelskede, men Dortes far, som er blefabrikant, har dog ikke megen fidus til den arbejdsløse Claudius. For at kunne gifte sig må det unge par derfor bevise, at de selv kan tjene til føden. Og hvad de mangler i forretningssans, kompenserer de for med kreative påfund.
Det knaser i Peter og Beatrices ægteskab, og det skyldes én ting: Peters svigtende potens. Beatrice stikker derfor af til Paris med en elsker, og det får Peters manddom til at vågne op til dåd - måske i lidt for høj grad endda.
Den norske studerende Steen indgår et væddemål med sine to charlataner til chefer om, hvorvidt han i 24 timer kan afholde sig fra at sige ét usandt ord. Men et døgn uden løgn bliver sværere, end Steen havde troet, og inden døgnet er omme, er selv hans forlovelse med den smukke Greta kommet i fare.
Set udefra lever Theodor et forbilledligt liv: Som embedsmand er han punktlig og velanset, og han har både hustru og barn. Men noget trykker ham, og da han får muligheden, iscenesætter han sin egen død på spektakulær vis.
En filmdirektør er godt utilfreds med instruktøren og manuskriptforfatterne til en film, der skal indspilles om få dage. De har nemlig hverken et manuskript eller nogen ideer. Direktøren sender derfor mændene i felten for at spørge et bredt udvalg af folket: Hvad vil De ha’?
1955
Rikki må klare sig så godt, hun kan efter at være blevet skilt fra sin mand. Hun skal også tage sig af sin datter Karin, så det er småt med tid og penge. Mandlige bejlere skorter det dog ikke på, men Rikki kæmper for at holde sig fri og uafhængig.
I en baggård på Vesterbro i 1930’erne drømmer arbejderpigen Ester om at blive forfatter. Hun holder sine digte hemmelige for sine forældre og bror, men voksenlivet lurer, og Ester får vanskeligere og vanskeligere ved at leve i sin egen verden.
1986
I 50’ernes København går den 17-årige arbejderdreng Johnny Larsen rundt og er ved at blive voksen. Han er gået ud af skolen og skal forsøge at finde sig et ståsted, men arbejdsmarkedet er barsk, og det samme er kærligheden. Der er ikke mere hjælp at hente derhjemme, for det eneste han ser i forældrene er et billede på, hvordan han ikke vil være.