Selvom S/S Martha har set bedre dage, vil hendes farverige besætning ikke bytte hende for noget andet skib i verden. Ved hjælp af lidt kreativ bogføring nyder de en udstrakt grad af frihed - med rigelige mængder alkohol og fest indenbords. Så da skibsredderen melder sin ankomst, skaber det derfor panik hos søfolkene ombord på Martha.
1967
Dansk filmskat
Pusle fylder seks år. Og selvom Onkel Erik er på ferie, lykkes det ham alligevel at lave rav i den, da han sender en gave fra Sydamerika. Det er en indiansk amulet, som kan opfylde alle ejerens ønsker. Det er Pusle ikke sen til at udnytte, og følgerne bliver både festlige og omfangsrige.
1968
Egons tur i fængsel har denne gang resulteret i en uventet jobmulighed. Vekselerer Holm-Hansen har nemlig hyret ham til at åbne et Franz Jäger-pengeskab i Schweiz med de berømte Bedford-diamanter i. Egon er blevet lovet 25 % - men har Holm-Hansen mon rent mel i attachemappen?
1974
Bodil-vinder
At der kan være langt fra tanke til handling, finder børnepsykologen Erik ud af, da han skal passe sin søsters børn. Hans tålmodighed og teorier om børneopdragelse bliver nemlig sat på utallige prøver af de seks livlige børn og deres kreative påfund.
1966
Onkel Erik er blevet gift og skal på bryllupsrejse til Østrig med sin udkårne Lisbeth. Endelig alene, langt væk fra nevøer og niecer, tror de. Men hans søsters børn nægter at gå glip af et eventyr og finder en kreativ måde at snige sig med på bryllupsrejse.
Da Egons forsøg på at lege bankrøver går galt, må han rykke direkte i fængsel. Ude igen er han – takket være den besnærende socialrådgiver Bodil – fast besluttet på at blive resocialiseret. Nogle amerikanske gangstere har dog andre planer, og så er Olsen Banden på spanden.
1969
Egon får et chok, da han kommer ud af fængsel og opdager, at han er blevet udskiftet med en yngre model. Yvonnes nevø Georg er bandens nye leder, og han mener, at Egons metoder er forældede: Talkum og stetoskop er skiftet ud med computer. Egon nægter dog at blive kastet på skrotpladsen uden kamp.
1977
Axel Strøbye og Karl Stegger spiller to gnavne naboer, der ikke bestiller andet at skændes og konkurrere mod hinanden.
1965
Det kan godt være, de rider på ponyer, men de fire cowboy'dere Biggy, Shorty, Ben og Sam er dedikerede i deres kamp for at rydde op i det ganske danske vilde vest. Selv når det betyder at tage kampen op imod en bande guldstjælende forbrydere.
1970
Et forestående vagtskifte i en hæderkronet århusiansk virksomhed skaber intern uro: Da den unge Jacob tager til kongres i København, sender hans konkurrent Terkelsen sin sekretær afsted for at udspionere ham. Snart sætter det også Jacobs privatliv på prøve.
Susanne og Hans har kun været gift i nogle måneder, men bølgerne går højt, og igen-igen er Susanne flyttet hjem til sin mor. Denne gang dog meget ubelejligt, for Hans’ chef og onkel – Bill fra New York – vil møde Susanne. I nødens stund iklæder vennen Johny sig dametøj og rollen som Susanne. Med festlig forvirring til følge.
1960
Grosseren Allan kan ikke vente med at bliv skilt fra sin kone Bodil og kaste sig i armene på sin nye flamme, Tenna. Han tager Bodil med på ferie til Norge i håbet om, at hun her møder en ny mand. Planen går over al forventning - lige indtil han opdager, at han er blevet nyforelsket i Bodil. Og så melder Tenna sin ankomst.
Danske film
Som ung, attraktiv sekretær tiltrækker Eva stor opmærksomhed fra sin direktørchef. Situationen spidser til, da direktørens kone dukker op, og snart er Eva arbejdsløs. Hun må nu finde ud af, hvordan hun skal agere i en verden, hvor hun nok har skønheden, men mændene sidder på magten.
1963
Kvindedag
Stewarden Walter og hælebarsejeren Carlo rodes denne gang ind i kaffesmugling. En gruppe folkepensionister vil ikke tolerere de stigende kaffepriser og tyer derfor til kriminelle metoder for at få kaffe fra Sverige til Danmark.
1986
Forfatteren Claus lever et liv i sus og dus med større udgifter end indtægter. Han glæder sig derfor til at indkassere arven fra sin fjerne tante Tut fra Paris. Den unge skuespiller Bent ønsker inderligt at gøre indtryk på Claus. Så meget at han påstår at kende Tut. Men da den virkelige Tut dukker op, bliver alle overraskede.
1956
Efter et lukrativt kup får nogle udspekulerede diamantrøvere den fikse idé at gemme deres bytte i en kage. Ordensmagten rykker ud, men både politi og forbrydere får deres sag for, da en række dobbeltgængerkager kommer i omløb. Den gæve Brand-Børge deltager også i jagten - ikke mindst med at spise sig igennem et stort antal kager.
1976
Folkekomedie om familien Hansen, der pludselig befinder sig i en om ikke uventet, så dog ret så alvorlig krise, da de skal flytte fra en saneringsmoden ejendom på Nørrebro.
1988
Emilie har igennem mange års ægteskab troet, at hendes mand var et dydsmønster. Efter hans død finder hun dog en dagbog, der antyder, at han var en damernes ven med et utal af erotiske eventyr bag sig. Fuld af overraskelse og nysgerrighed går Emilie i gang med at undersøge, om dagbogen taler sandt.
Privatdetektiv Antonsen er en undselig mand, hvis arbejde består af rutineovervågninger af utro ægtefæller. Men så bliver han vidne til et mord, som trækker tråde til republikken Guateraguas afsatte præsident, der i al hemmelighed er i Danmark for at købe våben. Pludselig er Antonsen involveret i storpolitik med både den danske efterretningstjeneste og CIA rendende om ørerne.
Der er lavvande i familiekassen hjemme hos 8-årige Bertram, så onkel Georg tager en rask beslutning: Han og børnene skal kidnappe en millionærsøn og kræve løsepenge. Det går dog ikke helt efter planen, og snart må ungerne flygte fra en kostumefest på en pony, mens onkel Georg får selskab af et skelet i bilen.
1982
Baseret på en bog
Journalisten Claudius og rigmandsdatteren Dorte bliver forelskede, men Dortes far, som er blefabrikant, har dog ikke megen fidus til den arbejdsløse Claudius. For at kunne gifte sig må det unge par derfor bevise, at de selv kan tjene til føden. Og hvad de mangler i forretningssans, kompenserer de for med kreative påfund.
1964
Som led i et beskæftigelsesprojekt får Jacob den følsomme praktikant Finn i sit detektivbureau Jydekompagniet. Det umage par må lære at arbejde sammen, når de får til opgave at vriste en ung kvinde ud af kløerne på en religiøs sekt.
En stjernespækket Cirkusrevy anno 1967 med legendariske optrædener som “Hvem har du kysset i din gadedør?”, “Sonny Boy” og “Brudens mor”. Dirch Passer gjorde comeback på en revyscene, Preben Kaas instruerede for første gang, og Daimi gjorde revydebut med et brag så stort, at Dirch måtte bære hende af scenen i brandmandsgreb.
Musik
Da et internationalt selskab forsøger at få retten til Finns organer, fordi han anses for at være hjernedød, må han og Jacob tage alle Jydekompagniets sparsomme talenter i brug mod de hensynsløse organsvindlere.
1990
Sus er ikke så lidt foretagsom. Udover sit arbejde som avisbud for bladet Byen træner hun til VM i brystsvømning. Anderledes passiv er hendes digterven med det sigende navn Stille. Han ønsker sig inderligt et job på Byen, men bliver kontant afvist af redaktøren med kravet “Skaf en sensation!”. Sus springer klar til at hjælpe, og vennerne turer byen rundt efter et scoop. Det går galt på et utal af måder. Lige indtil de kommer på sporet af en gruppe juveltyve.
1934
Den sangglade fru Adda er kommet i den alder, hvor synet ikke er helt, hvad det har været. Hun nægter dog at lytte til sine børns råd: Ta' briller på, så hverdagen er fuld af forvekslinger og underholdende optrin. Men hvordan klarer fru Adda sig, når hun ved en fejl står midt en filmoptagelse?
1942