Der er liv og glade dage på Bomø: Broen til fastlandet har bragt turister, og de bringer penge med sig. Én ting savner de lokale dog, for kroen må ikke servere spiritus. Så da fiskerbrødrene Severinsen får smuglervarer i nettet, og sognefogeden ikke vil tage imod de ulovlige flasker, deler de gladeligt ud til hele øen. Men snart er brødrene i myndighedernes søgelys, og et forsøg på at fange de rigtige smuglere bringer dem ud på meget dybt vand.
1968
Dansk filmskat
Kaptajn Hammer bliver trukket ud af pensionisttilværelsen, da en skibsredder hyrer ham til at genbesøge en ø ved Afrikas kyst, hvor han tidligere er gået på grund. Han får sammensat et mandskab med den modige styrmand Karlsen i front. På slæb har de skibsredderens forkælede søn, og kursen sættes imod deres livs eventyr.
1958
Havet har været Frederiks hjem, siden han var 15. Men efter bedstevennens død i en orkan afmønstrer han. På land venter der ham dog store overraskelser - først får han en ny ven i fyrbøderen Vladimir, og derefter opdager han, at en kvinde har efterladt ham en lille søn. Så nu skal Frederik både finde ud af at være landkrabbe og far.
1954
Fjordens muntre sønner Erik og Lars driver en lille færge samt øens kro, hvor de lokale mødes under festlige former. Onde pengemænd på fastlandet pønser dog på en plan, der skal fratage Erik og Lars færgen og forvandle kroen til en benmelsfabrik.
1956
Der udspiller sig mange dramaer i Nyboder: Den unge Lilly vil - mod sin moders ønske - på scenen og være skuespiller. Samtidig lægger rigmandssønnen Eyvind sig i selen for at forføre den unge Karin. Så da Eyvind og Karins bror bliver indkaldt til matroser på det samme af flådens skibe, går bølgerne højt.
1937
Selvom S/S Martha har set bedre dage, vil hendes farverige besætning ikke bytte hende for noget andet skib i verden. Ved hjælp af lidt kreativ bogføring nyder de en udstrakt grad af frihed - med rigelige mængder alkohol og fest indenbords. Så da skibsredderen melder sin ankomst, skaber det derfor panik hos søfolkene ombord på Martha.
1967
I Yvonnes stue lufter Egon sit nyeste mål: 4 millioner kroner i en pengetransport. De andre er skeptiske over for Egons store planer, men med hjælp fra en pølsevogn lykkes Olsen Bandens store kup faktisk. I hvert fald indtil den rivaliserende bande Kongen og Knægten melder sig på banen.
1972
Det er med stor stolthed, at den nyuddannede radiotelegrafist Else påmønstrer skibet Warrigal og gør sin største drøm til virkelighed: at blive sømand. Hendes optimisme får dog hurtigt et skud for boven, da hun møder den strenge kaptajn Barker. Hendes begynderfejl hjælper ikke på populariteten hos det kritiske mandskab, men Else nægter at kaste drømmen om et liv på havet over bord.
1965
En tur rundt i København efter tre måneder til søs gør styrmandseleven Peters landlov til et rent eventyr. Endnu bedre bliver det, da den smukke Lisbeths halstørklæde lander i hans ansigt. Anderledes alvorligt står det til for Lisbeths direktørfar. Hvis ikke han får solgt nogle maskiner til aftenens middagsgæst, er han fallit. Uheldigvis planlægger Peter og sømændene også et besøg i familiens villa.
1963
August 1943. Den danske flåde har en stående ordre om ikke at lade nogen skibe falde i tyskernes hænder. Da der bliver slået alarm i Østersøen, må løjtnant Gad og resten af besætningen på minestrygeren MS 1 træffe det vanskelige valg, om de skal sænke deres skib eller forsøge en farlig færd for at nå i sikker havn i Sverige.
1961
2. verdenskrig
Da tre velhavende københavnere kommer til den lille vesterhavsby Hu, skaber det sandfygning i klitterne. Efter en meget våd aften og nat på kroen – hvor de på flere måder er i nærkontakt med de lokale – beslutter deres hustruer at tage over for at finde ud af, hvad der egentlig foregår i det lille fiskerleje.
1966
Baseret på en bog
Da den unge fisker Kurt vender hjem til fødebyen efter endt militærtjeneste, ser han til sin foragelse, at byens fiskere udnyttes. For at gøre ondt værre er Kurts bror blevet forlovet med hans hjertenskær, Bitten. Så da de to brødre bliver nødt til at arbejde sammen på familiekutteren, er der stormvarsel i sigte.
Eva er kommet fra Danmark til Grønland for at møde sin elskede, men finder ham i en anden kvindes arme. Hun møder dog ikke megen forståelse hos den menneskesky udstedsbestyrer Jens, der gemmer på sin egen triste skæbne. Og bekymring for fangeren Pavia, der skal drage ud på et isfyldt hav som qivitoq (fjeldgænger) for at bevise sig selv og sin nye fiskerbåd.
Cannes-vinder
Det ser måske ud til at gå flydende på vandet, men stemningen bag kulisserne på Poul og Jørgens kaproningshold er højspændt: Det store løb står for døren, og et afsat medlem af holdet forsøger at sabotere dem. Som om det ikke er nok, kan Jørgen ikke holde sig fra Pouls veninde. Kæntringsfaren er dermed overhængende – men så dukker Pouls fætter Basse op.
1935
Benny går en tur og finder en haletudse, som han tager med hjem. Hans mor vil ikke lade ham beholde den, men Benny slipper den løs i badekarret, og endelig sker der noget! Haletudsen er en magisk prins, og snart bliver badekarret forvandlet til et gigantisk hav.
1971
Bodil-vinder
Havet trækker i 16-årige Per og hans kammeratgruppe af Vesterhavsdrenge. De er dog for unge til at deltage i fiskeriet, så deres dage går med at hjælpe til på land og kæmpe imod en lokal drengebande. Men en dag rammer tragedien, og Per mister sin far til søs. Nu må han pludselig blive voksen og finde en måde at forsørge sine mindre søskende på.
1950