Bitten og Herbert er lykkeligt gift og har to børn. Herbert er lærer, og Bitten arbejder på en slipsefabrik. Da hushjælpen siger op, og Bitten bliver direktør på fabrikken, vendes der op og ned på gamle kønsroller. Men hvordan reagerer omverdenen, når mor er chef, og far laver sovsen?
1967
Emilie har igennem mange års ægteskab troet, at hendes mand var et dydsmønster. Efter hans død finder hun dog en dagbog, der antyder, at han var en damernes ven med et utal af erotiske eventyr bag sig. Fuld af overraskelse og nysgerrighed går Emilie i gang med at undersøge, om dagbogen taler sandt.
1969
Efter flere år i Amerika er komtessen Ellie på vej hjem til sin slægtsgård, Stenholt. Her opdager hun, at alt er forandret: Gården er ved at forfalde, familiens gæld vokser, og banken har smækket kassen i. Det ser sort ud, men komtessen på Stenholt smøger ærmerne op sammen med sin nye bekendte, den charmerende greve Torben.
1939
Dansk filmskat
Røverhøvdingen Justi og hans skare af muntre følgere huserer i Jyllands skove. Røverne fra Rold hjælper gladeligt egnens jævne folk med udbytte taget fra velhavende personer. Det sorgløse liv bliver dog kompliceret for Justi og banden, da han møder Kirsten. Herredsfogeden har nemlig også set sig varm på hende - og vil nu gøre alt for at skaffe Justi af vejen.
1947
Danske film
I militæret mødes unge mænd af forskellige støbninger og fra forskellige samfundsgrupper. Musikeren, landmanden, skolelæreren med flere må alle vænne sig til militærlivet og den skrappe oversergent Vældegaards befalinger. Heldigvis er de nye soldaterkammerater opfindsomme, så livet på kasernen bliver ikke en ren stroppetur.
1958
Soldaterkammeraterne beslutter sig for at holde en stor fest, inden de igen skal spænde livremmen rundt om uniformen. Festen bliver et kanon-brag - og næste dags tømmermænd bliver ikke mindre af gensynet med oversergent Vældegaard og et par andre velkendte ansigter blandt de overordnede.
1961
Det knaser i Peter og Beatrices ægteskab, og det skyldes én ting: Peters svigtende potens. Beatrice stikker derfor af til Paris med en elsker, og det får Peters manddom til at vågne op til dåd - måske i lidt for høj grad endda.
1966
Baseret på en bog
Familien Nielsen bor to voksne og fem børn i en lille lejlighed i København. Forældrene Helga og Otto arbejder begge hårdt for at give børnene et godt liv. Deres travlhed medfører, at de glemmer Majas 16-års fødselsdag. Denne forglemmelse får snart konsekvenser for alle i familien. For som Otto siger om børnene: “Altid ballade!”
1955
Bodil-vinder
Efter konens død har gårdmusikanten Bernhards to børn boet hos hans søster i Amerika. Nu sender hun dem retur, så Bernhard og kollegaen Poul får travlt med at opgradere deres bolig. Alligevel er de sociale myndigheder ikke begejstret for situationen. Men så får Bernhard en lys idé.
Korpigen Mette er egentlig ikke interesseret i mænd. Men da en af hendes kollegaer påstår, at det skyldes Mettes manglende tiltrækningskraft, bliver det alligevel for meget. De indgår et væddemål: På én måned skal hun få tre ægteskabstilbud fra tilfældigt udvalgte mænd.
1941
Valentinsdag
Efter købet af deres egen fiskekutter er Svend, Knud og Valdemars økonomi på gyngende grund. Værre endnu går det for de tre venner, da de bliver indkaldt til militæret og tvinges til at forlade kutteren for at gå ombord som menige på et af flådens skibe. Og deres uortodokse opførsel vækker ikke ligefrem lykke hos deres nye overordnede.
1965
Det er med stor stolthed, at den nyuddannede radiotelegrafist Else påmønstrer skibet Warrigal og gør sin største drøm til virkelighed: at blive sømand. Hendes optimisme får dog hurtigt et skud for boven, da hun møder den strenge kaptajn Barker. Hendes begynderfejl hjælper ikke på populariteten hos det kritiske mandskab, men Else nægter at kaste drømmen om et liv på havet over bord.
Betty Larsen er igennem et langt ægteskab blevet holdt i kort snor af sin tyranniske ægtemand. Da han dør, beslutter hun, at en fremskreden alder ikke skal være en hindring for at nyde livet. Men hendes familie er forargede over at se, hvordan deres arv går op i røg, når bedstemor går amok.
1944
Takket være en nærtkørende bil i en vandpyt bliver den allerede forsinket skuespillerinde Mai gennemblødt. Det skaber ringe i vandet, som leder til Mais fyring. Men da en forveksling skaber rygter om, at Mai er kommet i velhavende selskab med en skibsredder, får fløjten hos både kreditorer og teaterdirektører en anden lyd.
Musik
Den elskelige værtshusejer 'Onkel Joakim' er god ved folk og fæ på sin beværtning i Nyhavn. Da han dør, arver hans niece alt efter ham, også værtshuset 'Trinidad'. Hun er dog mere vant til at omgås adlen end Nyhavns glade gutter, så det bliver noget af et kultursammenstød, når hun kommer bag baren og møder Fyrst Fingernem og de andre stamgæster.
Pusle fylder seks år. Og selvom Onkel Erik er på ferie, lykkes det ham alligevel at lave rav i den, da han sender en gave fra Sydamerika. Det er en indiansk amulet, som kan opfylde alle ejerens ønsker. Det er Pusle ikke sen til at udnytte, og følgerne bliver både festlige og omfangsrige.
1968
Sommerferien er lige begyndt, der er sol over Danmark, og fire unge skæbner flettes sammen af et regnskyl: Ebba og Kirsten cykler landet rundt og bliver gjort våde af Jørgen og Pouls bil. Senere mødes de igen på færgen til Grenå, og sød musik opstår. Hvad de dog ikke ved er, at Ebbas mor står i stor gæld til Pouls far.
1936
Det knager i Helene og Gustavs ægteskab: Mens hun helst vil være derhjemme, er han til sus og dus, fest og flirt. Så da han til et selskab møder en læge, som eksperimenterer med såkaldte "pep-indsprøjtninger", tænker han straks på Helene. Men er han overhovedet forberedt på, at have en kone, der er festens midtpunkt?
1943
København i 1890'erne. En hyggelig by for dem, der har oplevet den dengang. Dette er historien om, hvorledes Therese Schrøder kom på pension hos professor Jacobsen og blev børnenes barnepige, hvad der havde til følge, at hun traf sin sømand. Dette skabte røre i de borgerlige cirkler dengang.