Bitten og Herbert er lykkeligt gift og har to børn. Herbert er lærer, og Bitten arbejder på en slipsefabrik. Da hushjælpen siger op, og Bitten bliver direktør på fabrikken, vendes der op og ned på gamle kønsroller. Men hvordan reagerer omverdenen, når mor er chef, og far laver sovsen?
1967
Alle er potentielle ofre for den evigt sure gymnasielærer Tvebos galde: Elever, kollegaer og ikke mindst hans hustru, lider alle under mavesurheden. Lige indtil han en dag får en tagsten i hovedet og bliver totalt forandret. Tvebo er nu en levemand og kvindebedårer, og hans nye personlighed vækker stor opsigt i den lille by.
1966
Vi fejrer 50-års jubilæet for den første film (1968) med en kærlig blanding af gensynsglæde og fornyet indsigt og forståelse af serien og dens betydning for danskerne. Filmserien og dens elskede figurer beskrives med udvalgte filmklip og gennem en blanding af gamle arkivoptagelser og nye interviews. Dokumentaren undersøger gennem sin grundige gennemgang af filmenes univers, hvad den folkelige kærlighed til serien er rodfæstet i. Hvorfor elsker vi denne serie om Egon, Benny, Kjeld og Yvonne så meget, og hvordan kan det være at serien, overraskende nok, også betyder noget for nye generationer? ”Olsen Banden For Altid” er en hyldest til Olsen Banden og seriens filmiske univers, som er blevet dansk folkeeje og del af vores fælles kulturelle arvegods. Danskerne får aldrig nok af Olsen Banden.
2018
Privatdetektiv Antonsen er en undselig mand, hvis arbejde består af rutineovervågninger af utro ægtefæller. Men så bliver han vidne til et mord, som trækker tråde til republikken Guateraguas afsatte præsident, der i al hemmelighed er i Danmark for at købe våben. Pludselig er Antonsen involveret i storpolitik med både den danske efterretningstjeneste og CIA rendende om ørerne.
1970
Dansk filmskat
Tre ungersvende er på spadseretur, og heldet tilsmiler dem, da de møder tre smukke kvinder. Kurtiseringen går dog ikke helt som planlagt, og snart er en af mændene blevet skubbet i søen. Vanskelighederne forstærkes af, at kvindernes far er en greve uden land, som er opsat på at bruge sine tre små piger til at genvinde fordums gods og guld.
Musik
Børge skal giftes, og sådan et bryllup er jo ikke gratis. Men en baron, der også er forsikringssvindler, har snydt Egon. Olsen Bandens hævn involverer blandt andet en kostbar kinesisk vase og et brag af et kup i Det Kongelige Teater til tonerne af Elverhøj.
1976
Et kup i Palads-biografen mislykkes, og da Egon kommer ud af fængslet, er der ingen Benny og Kjeld. Til sin store frustration bliver han i stedet modtaget af en ædru, uduelig Dynamit-Harry. Desperat prøver Egon at få de nu lovlydige Benny og Kjeld med på sin geniale plan om at snuppe 6 millioner kroner i sorte penge på Christianshavn.
1973
Egon Olsen er måske en småforbryder, men hans ambitioner er store: Han fantaserer om at begå et spektakulært kup, og så må hans to medhjælpere, den fiffige Benny og den forsigtige Kjeld, hjælpe til. Lige i hælene har Olsen Banden dog den ihærdige kriminalbetjent Mortensen. Dette er den første Olsen Banden-film, Olsen Banden 1, ud af i alt 14 film fra 1968 til 1998.
1968
I Yvonnes stue lufter Egon sit nyeste mål: 4 millioner kroner i en pengetransport. De andre er skeptiske over for Egons store planer, men med hjælp fra en pølsevogn lykkes Olsen Bandens store kup faktisk. I hvert fald indtil den rivaliserende bande Kongen og Knægten melder sig på banen.
1972
Egons tur i fængsel har denne gang resulteret i en uventet jobmulighed. Vekselerer Holm-Hansen har nemlig hyret ham til at åbne et Franz Jäger-pengeskab i Schweiz med de berømte Bedford-diamanter i. Egon er blevet lovet 25 % - men har Holm-Hansen mon rent mel i attachemappen?
1974
Bodil-vinder
Olsen Banden har endelig fået millionerne og det halve kongerige på Mallorca. Alligevel har Egon svært ved at slappe af. Hans værste frygt bliver da også til virkelighed, da Bøffen stjæler deres penge for øjnene af en godt bedugget Yvonne. Snart er Egon tilbage i fængsel, og Olsen Banden på sporet af et nyt kup.
1975
Egon får et chok, da han kommer ud af fængsel og opdager, at han er blevet udskiftet med en yngre model. Yvonnes nevø Georg er bandens nye leder, og han mener, at Egons metoder er forældede: Talkum og stetoskop er skiftet ud med computer. Egon nægter dog at blive kastet på skrotpladsen uden kamp.
1977
Udenlandske pengemænd har skumle planer om at omdanne Danmark til en feriepark for tyskere. Så denne gang går Egon, Benny og Kjeld ikke bare i aktion for millionerne, men for moderlandet og Daisy. Den kyniske kapitalist Bang-Johansen har dog ikke tænkt sig at gøre det nemt for dem, og snart hænger Egon på ydersiden af Københavns rådhusur.
1978
Egon har under sit seneste fængselsophold været på kursus i moderne emner som management og virksomhedsledelse. Derfor skal Olsen Banden nu i gang med lovlige forbrydelser som økonomiske transaktioner og transnationale papirkup. For én gangs skyld bakker Yvonne Egon op. Men som sædvanlig går det ikke helt efter planen.
1979
Yvonne og Kjeld står foran at kunne fejre sølvbryllup, og Yvonne ønsker sig en pels, så millioner må der til. Jagten går derfor ind på en rød kuffert med vigtige dokumenter, der kan bringe verdensfreden i fare og give fem millioner i findeløn. Kufferten fører Olsen Banden over alle bjerge til de mange sovses by, Paris.
1981
17 år er gået, og meget har forandret sig for Olsen Bandens medlemmer. Ét er dog ved det gamle: Egon har en plan. Det er nemlig lykkedes ham at slippe ud af sit fangenskab, og Benny og Kjeld må derfor afbryde deres alderdom for at deltage i et uigenkaldeligt sidste kup.
1999
Da Egons forsøg på at lege bankrøver går galt, må han rykke direkte i fængsel. Ude igen er han – takket være den besnærende socialrådgiver Bodil – fast besluttet på at blive resocialiseret. Nogle amerikanske gangstere har dog andre planer, og så er Olsen Banden på spanden.
1969
Benny og Kjeld kan ikke skjule deres stolthed, da Egon kommer ud af fængsel. Møjsommeligt har de nemlig lagt en plan, der kan skaffe banden ind i en tobaksforretning efter lukketid. Egon har dog større ambitioner, og så går turen til Jylland med Yvonne og lille Børge på slæb på jagt efter en millionskat fra 2. Verdenskrig.
1971
Else er ved at være godt træt af sin altid dagdrømmende og ofte sovende kæreste, Aage. Da hun endelig smider ham ud, søger Aage støtte hos sin fætter Viggo med saxofonen – og der går ikke lang tid, før de kommer på kant med ordensmagten og Aages arbejdsgiver, Multi-Max.
1980
Danske film
Egons nære forhold til Vridsløselille er i fare. Den nye inspektør truer nemlig med at sende ham på psykiatrisk anstalt, hvis han bliver anholdt igen. Det lægger selv sagt ekstra pres på bandens kommende kup mod det storsvindlende forsikringsselskab Høje Nord. Men de er ikke nemme at bide skeer med, som kriminalbetjent Holm har måtte sande.
Allan er fremadstormende salgschef i sin velhavende kones firma. Alligevel sætter han både job og ægteskab på spil ved at indlede et forhold til sin halvvoksne steddatter, Marie-Louise. Da hun truer med at afsløre alt for sin mor, flytter idéen om den perfekte forbrydelse ind i Allans hoved.
1982
For at køre sig selv i stilling som kandidat til en underdirektørstilling i et babyudstyrsfirma, bilder den ellers kvindesky Lund sin chef ind, at han er gift. Han låner sin ven Torbens kone til en middag hos chefen - desværre gør hun så stor lykke, at hustrulånet udvikler sig til en rodet affære.
1957
Nok er Sven berømt forfatter af sexbøger, men i det virkelige liv har han et fjernt forhold til erotik – til kæresten Brits ærgrelse. For at Sven kan få arbejdsro, slår de sig ned i en lille norsk bygd. Men indbyggerne er skræmte: Hvad kan pornoforfatteren finde på over for de unge kvinder? Og er han kommet for at løfte på deres dyner og afsløre bygdens hemmeligheder?
Det er forår i den lille landsby, og ingen kan melde hus forbi: Poeten søger inspiration i skoven, imens Lillemor kaster sig over forårsrengøringen. Bageren er forelsket, men må konkurrere med den syngende og scooterkørende svend, og selv slagteren lader sig midlertidigt forføre af årstiden. Helt galt går det dog, da den økonomi- og verdensfjerne Poeten finder på at købe en bil.
1961
Menige 614 og 615 er nye i oversergent Vældegaards regiment. På en march møder soldaterne sønnen af en cirkusdirektør, og inden længe blander barnesko og bjørnepoter sig med soldaternes støvletramp på kasernen.
Kontordamen Bella, studenten Poul og isenkræmmer-medhjælperen Kjeld mødes i stor desperation. Ensomme og nedtrådte af livet har de hver især forsøgt at gøre en ende på det. De beslutter derfor at holde sammen og hinanden oppe – og måske er deres held ved at vende, da de møder en sær fremmed med en trækvogn.
1954
Efter konens død har gårdmusikanten Bernhards to børn boet hos hans søster i Amerika. Nu sender hun dem retur, så Bernhard og kollegaen Poul får travlt med at opgradere deres bolig. Alligevel er de sociale myndigheder ikke begejstret for situationen. Men så får Bernhard en lys idé.
Den forældreløse pige Winnie kommer til Danmark med sin bamse for at bo hos sin faster Anna. I lufthavnen bliver hun dog bortført af nogle banditter under ledelse af smugleren 'Fløjten'. Winnie er ikke sådan at ryste - heller ikke da politet ankommer til smuglernes villa en mørk nat, og hele fem tøjbamser pludselig er i spil.
Der opstår krisestemning i huset på Christianshavn, da en boligspekulant vil rive hele gaden ned. Beboerne har ellers nok at gøre med at feje foran deres egne døre, men da Meyer bliver fyret, tager de kosten i den anden hånd.
Glæden er stor for Nikolaj og hans to storebrødre, da de indbydes til at holde jul i Pastor Blichers hyggelige Nøddebo Præstegård. Den livlige Nikolaj er overbevist om, at han har størst succes hos præstens døtre, Emma og Andrea Margrethe. Men julen er som bekendt hjerternes fest, og hjertets veje uransagelige.
Det er med stor stolthed, at den nyuddannede radiotelegrafist Else påmønstrer skibet Warrigal og gør sin største drøm til virkelighed: at blive sømand. Hendes optimisme får dog hurtigt et skud for boven, da hun møder den strenge kaptajn Barker. Hendes begynderfejl hjælper ikke på populariteten hos det kritiske mandskab, men Else nægter at kaste drømmen om et liv på havet over bord.
1965
Den rapkæftede hælebarsindehaver Carlo og hans kuede kammerat Walter rejser på charterferie til Costa Del Sol. Med sig har de Walters mor og Carlos kone, som er sat til at filme hele ferien. Kameraet ruller også, da de bliver rodet ind en farlig affære med diamantsmuglende gangstere.
1985
Vennerne Arnold og Benny synger og charmerer sig sorgløst igennem tilværelsen. Sammen med en gruppe unge skaber de den lille fristad Haveje i nogle tomme bygninger. Det bringer dem under beskydning fra både rockere og politikere, og presset stiger på både Haveje og de to mænds venskab.
1984
Selvom S/S Martha har set bedre dage, vil hendes farverige besætning ikke bytte hende for noget andet skib i verden. Ved hjælp af lidt kreativ bogføring nyder de en udstrakt grad af frihed - med rigelige mængder alkohol og fest indenbords. Så da skibsredderen melder sin ankomst, skaber det derfor panik hos søfolkene ombord på Martha.
Grosseren Allan kan ikke vente med at bliv skilt fra sin kone Bodil og kaste sig i armene på sin nye flamme, Tenna. Han tager Bodil med på ferie til Norge i håbet om, at hun her møder en ny mand. Planen går over al forventning - lige indtil han opdager, at han er blevet nyforelsket i Bodil. Og så melder Tenna sin ankomst.
Folkekomedie om familien Hansen, der pludselig befinder sig i en om ikke uventet, så dog ret så alvorlig krise, da de skal flytte fra en saneringsmoden ejendom på Nørrebro.
1988