Kriminalassistent Bloch ankommer til den lille by Fjordnæs for at opklare en sag med en mørk hemmelighed i lasten: Familien til en bedrageridømt bogholder forsøger at forklæde hans død som et mord for at få forsikringspengene. Bloch gennemskuer dog hurtigt sønnens forsøg på at hænge sin søsters kæreste op på mordet. Men hvad, der virkelig skete med bogholderen i skoven, kræver alle Blochs efterforsknings-kneb at få opklaret.
1943
Baseret på en bog
Det er sommer, og skæbnen er på spil en smuk søndag morgen. Den indfanger en landsretssagfører, to badende søstre, en vagabond og to glade musikanter. Alle får de tildelt deres rolle i det, der udvikler sig til et underholdende spil om jalousi, præmieobligationer og kærlighed.
1955
Musik
Rig- og levemanden Palle har et problem: Hans datter, Else, er ramt af ulykkelig kærlighed, så i stedet for liv og glade dage er huset fyldt med tunge skridt og suk. Samtidig har den unge Preben overtalt præstedatteren Grethe til at flytte til København. Han har dog netop mistet sit job, så hvordan skal han skaffe hende det arbejde, han har garanteret hende?
Dansk filmskat
Under en søgen efter olie finder Svend en frossen dinosaurhale, som han bringer med hjem til Danmarks Akvarium. Her bliver halen optøet ved et uheld, og snart regenererer dyret sig selv med skræmmende hast. Inden længe er et gigantisk frygtindgydende monster løs i København, og militæret er nødt til at erklære Danmark i undtagelsestilstand.
1961
Halloween
Alf og beboerne i Solvænget har overskud og Rigmor bestemmer, at de skal flytte på landet og blive selvforsynende, mens gårdejerparret Kristensen så kan flytte til København og nyde godt af storbyens glæder. Men der går ikke længe inden alle finder ud af, at de nok alligevel har det bedre, hvor de kom fra, så alt bliver som før igen.
1963
I en haveforening i Kongelunden på Amager bliver Olsen fyret fra sit tjenerjob, Anna opdager, at hun er gravid uden for ægteskab, og Jørgens kæreste slår op med ham. Men der er håb og sommer forude, for der kommer altid en sporvogn og en pige til.
1953
Danske film
En tur rundt i København efter tre måneder til søs gør styrmandseleven Peters landlov til et rent eventyr. Endnu bedre bliver det, da den smukke Lisbeths halstørklæde lander i hans ansigt. Anderledes alvorligt står det til for Lisbeths direktørfar. Hvis ikke han får solgt nogle maskiner til aftenens middagsgæst, er han fallit. Uheldigvis planlægger Peter og sømændene også et besøg i familiens villa.