Den kontroversielle forfatter “Ulla Ironica” har netop udgivet en bog, som behandler bagsiden af ægteskabsmedaljen. Hendes veninde Lis er nygift, og ægtemanden Willy bliver så bestyrtet over, at hun har læst bogen, at han går fra hus og hjem. Lis søger derfor tilflugt på biltur med Ulla og beundreren Preben. Og det bliver til en usædvanlig, livsomvæltende køretur for dem alle tre.
1936
false
Advokaten Helene arbejder ikke bare for lighed og retfærdighed fra 9 til 17. I sit privatliv går hun også langt for at hjælpe andre. ”Gå med mig hjem” er hendes faste tilbud til mennesker i nød, og hun omgiver sig således med mange farverige karakterer. Men da Helenes eksmand en dag kommer i vanskeligheder, bliver hun tvunget til at kaste et nyt blik på sin fortid.
1941
IS Danske film
Veninderne Ruth og Ilses vandrehjemsferie byder på et uventet møde: Den charmerende Pontus, som Ruth kender fra jurastudiet. Han spiller op til dans på den lokale kro, og Ilse bliver straks betaget. Hun forsøger at holde igen på grund af sin kæreste i København og sin borgerlige moral. Pontus har dog ikke samme skrupler og sætter alle segl til for at forføre hende. På trods af sommernattens sødme lykkes det Ilse at modstå hans tilnærmelser. Men da de senere mødes i København, opdager Ilse, at det var mere end en sommerflirt.
1940
Betjent Peter Basse - i folkemunde kendt som Panserbasse - klarer enhver hændelse uden drama på sin godmodige facon. Han drømmer på at blive forfremmet, så han kan fri til sin hjertenskær, men det forpurrer en bande amerikanske gangstere på jagt efter en dansk opfindelse. Og så må Panserbasse træde i karakter.
Tjeneren Herkules og direktøren Erik har været venner siden barnsben. Herkules slår derfor til, da han pludselig vinder en masse penge og kan hjælpe Eriks skrantende virksomhed. Herkules og hans nye brud Henna flytter ind i overklassen – men Erik sætter det hele over styr og risikerer både begge deres formuer og det gamle venskab.
1937