Klar til nye gerninger bliver tyven Mathisen løsladt fra et kortere fængselsophold. Ude i det fri får han dog den dårlige nyhed, at lederen af hans bande er død. De står nu uden nye planer og ingen til at udtænke dem. Mathisen overtaler derfor kriminalforfatteren Rodian til at flytte ind på bandens hotel. Nu kan de stjæle hans fantasifulde ideér og omdanne dem til virkelighed.
1942
false
På et lille værelse i København taster den unge Flora løs på sin skrivemaskine. Hendes store drøm er at blive journalist, og da en kendt kunstsamler køber en sjælden kinesisk statue, øjner hun et scoop. Flere har dog spærret øjnene op, og Flora bliver rodet ind i århundredets historie med både kriminelle og kærligheden som deltagere.
1940
Dansk Filmskat
I otte år har falskmøntneren P. Krone-Strøm siddet i Vridsløselille, dømt for at trykke penge som græs. Han svindlede dog ikke for egen vindings skyld, men for at sætte gang i samfundets økonomi. Med sin niece Anne-Marie besøger han nu avisen X-Pressen for at få oprejsning, og her får den unge journalist Per øjnene op for både Krone-Strøms teorier og Anne Maries charme.
1948
IS Danske film
Grethe arbejder som kontordame i firmaet Løwes Damekonfektion. Hendes chef, direktør Poul Løwe, har et godt øje til hende, og Grethe er ikke uimodtagelig for hans særlige charme. Eneste problem er, at han er gift. Men da hustruen Mona er i Berlin til hundeudstilling, sætter Poul alt ind for at lokke Grethe i sin favn. Det lykkes ham også at få hende med hjem i villaen. Men så kommer Mona hjem før tid, og Grethe må forklæde sig som Pouls uægte datter.
1932
I solbeskinnede Mols Bjerge ånder alt fred og fordragelighed – sådan da. Den lille Krogerød Kro har nemlig set bedre dage, og kroejerparret ligger i krig med afholdsbevægelsen. Det er dog intet imod det postyr, den unge kvinde Anne Marie skaber, da hun ankommer til egnen med en hemmelighed. I centrum af den står kroejeren og mølleren, men hurtigt bliver hele det lille samfund involveret.
1953
En lille bys bankbestyrer går bort, og hans enke, Maria, samt fire voksne børn får en chokerende nyhed: Der findes et femte barn, undfanget før de andre. Det er lægen Erik, som bliver modtaget af en familie, der har svært ved at finde en passende grimasse. Og skandalen lurer, da lokalpressen får nys om familiens hemmelighed.
1951