Mona Lisa beder viceværten, Alf, om hjælp. Hun skal skaffe overnatning til seks modeller, for alle Københavns hoteller er optaget. Alf foreslår at de indkvarteres i ejendommen, hvor beboerne er med på ideen, da de tror, at der er tale om småpiger fra provinsen. Da sandheden går op for dem, er det for sent – og kaos venter.
1965
Dansk filmskat
En tur rundt i København efter tre måneder til søs gør styrmandseleven Peters landlov til et rent eventyr. Endnu bedre bliver det, da den smukke Lisbeths halstørklæde lander i hans ansigt. Anderledes alvorligt står det til for Lisbeths direktørfar. Hvis ikke han får solgt nogle maskiner til aftenens middagsgæst, er han fallit. Uheldigvis planlægger Peter og sømændene også et besøg i familiens villa.
1963
Efter købet af deres egen fiskekutter er Svend, Knud og Valdemars økonomi på gyngende grund. Værre endnu går det for de tre venner, da de bliver indkaldt til militæret og tvinges til at forlade kutteren for at gå ombord som menige på et af flådens skibe. Og deres uortodokse opførsel vækker ikke ligefrem lykke hos deres nye overordnede.
Det er med stor stolthed, at den nyuddannede radiotelegrafist Else påmønstrer skibet Warrigal og gør sin største drøm til virkelighed: at blive sømand. Hendes optimisme får dog hurtigt et skud for boven, da hun møder den strenge kaptajn Barker. Hendes begynderfejl hjælper ikke på populariteten hos det kritiske mandskab, men Else nægter at kaste drømmen om et liv på havet over bord.