Forfatteren Claus lever et liv i sus og dus med større udgifter end indtægter. Han glæder sig derfor til at indkassere arven fra sin fjerne tante Tut fra Paris. Den unge skuespiller Bent ønsker inderligt at gøre indtryk på Claus. Så meget at han påstår at kende Tut. Men da den virkelige Tut dukker op, bliver alle overraskede.
1956
Danske film
Når enkefru Inger Holm - ejer af Holms Bryggerier - inviterer sine børn til sammenkomst, møder de op. Ikke mindst fordi der plejer at falde en klækkelig check af til dem hver. Denne gang bliver der dog vendt rundt på rutinerne, da Inger har en mand ved sin side, og børnenes forkælede opførsel får hende til at slå en streg i sandet.
1958
I otte år har falskmøntneren P. Krone-Strøm siddet i Vridsløselille, dømt for at trykke penge som græs. Han svindlede dog ikke for egen vindings skyld, men for at sætte gang i samfundets økonomi. Med sin niece Anne-Marie besøger han nu avisen X-Pressen for at få oprejsning, og her får den unge journalist Per øjnene op for både Krone-Strøms teorier og Anne Maries charme.
1948
Advokaten Peter bilder sig ind, at han har indrettet sig perfekt. Hans kone Elisabeth er sød og ordentlig, og elskeren Kate er rodet og erotisk. Da hans ven Johannes kommer på besøg, igangsætter han en kampagne for at få Peter til at indse, at hans liv er noget rod. Men i sine forsøg på at rydde op glemmer Peter helt, at kvinderne også har noget at skulle have sagt.
1959
Privatdetektiv Antonsen er en undselig mand, hvis arbejde består af rutineovervågninger af utro ægtefæller. Men så bliver han vidne til et mord, som trækker tråde til republikken Guateraguas afsatte præsident, der i al hemmelighed er i Danmark for at købe våben. Pludselig er Antonsen involveret i storpolitik med både den danske efterretningstjeneste og CIA rendende om ørerne.
1970
Dansk filmskat
Et kup i Palads-biografen mislykkes, og da Egon kommer ud af fængslet, er der ingen Benny og Kjeld. Til sin store frustration bliver han i stedet modtaget af en ædru, uduelig Dynamit-Harry. Desperat prøver Egon at få de nu lovlydige Benny og Kjeld med på sin geniale plan om at snuppe 6 millioner kroner i sorte penge på Christianshavn.
1973
I Yvonnes stue lufter Egon sit nyeste mål: 4 millioner kroner i en pengetransport. De andre er skeptiske over for Egons store planer, men med hjælp fra en pølsevogn lykkes Olsen Bandens store kup faktisk. I hvert fald indtil den rivaliserende bande Kongen og Knægten melder sig på banen.
1972
Benny og Kjeld kan ikke skjule deres stolthed, da Egon kommer ud af fængsel. Møjsommeligt har de nemlig lagt en plan, der kan skaffe banden ind i en tobaksforretning efter lukketid. Egon har dog større ambitioner, og så går turen til Jylland med Yvonne og lille Børge på slæb på jagt efter en millionskat fra 2. Verdenskrig.
1971
Det er nytårsaften, Marianne er alene på arbejde i tøjbutikken, og hendes humør på lavpunktet. Det ændrer sig dog, da John præsenterer sig: Med charme og engelske pund fejer han benene væk under hende, og pludselig tegner det nye år lyst. Men Mariannes chef kaster skygge over deres spirende lykke med ubehagelige tilnærmelser og spørgsmål til Johns penge.
1954
Bodil-vinder
Mona Lisa beder viceværten, Alf, om hjælp. Hun skal skaffe overnatning til seks modeller, for alle Københavns hoteller er optaget. Alf foreslår at de indkvarteres i ejendommen, hvor beboerne er med på ideen, da de tror, at der er tale om småpiger fra provinsen. Da sandheden går op for dem, er det for sent – og kaos venter.
1965
Alf og beboerne i Solvænget har overskud og Rigmor bestemmer, at de skal flytte på landet og blive selvforsynende, mens gårdejerparret Kristensen så kan flytte til København og nyde godt af storbyens glæder. Men der går ikke længe inden alle finder ud af, at de nok alligevel har det bedre, hvor de kom fra, så alt bliver som før igen.
1963
For kvinderne i Lykkes familie har bilkørsel været forbudt, siden hendes mor kørte galt for mange år siden. Lykkes mand og far er godt tilfredse med den ordning, men da farens uvenskab med en baronesse giver Lykke mulighed for at tage kørekort, gør hun det i smug. Og da det brænder på for familien til et veteranbilløb, træder hun rigtig i karakter.
Overdreven ødselhed tvinger det unge grevepar von Rambow til at skifte deres københavnerliv ud med et landmandsliv. I de smukke omgivelser sværmes der til højre og venstre blandt grevens fætter og personalet. Alt er dog ikke bal og hemmelige forelskelser: Godsets økonomi skranter nemlig, og to af grevens storbybekendte kommer på uventet besøg med lumske planer i ærmet.
Poeten og Lillemor bor i en trist kvistlejlighed og opsøges alt for tit af den ihærdige kreditor, der dukker op på de dårligste tidspunkter. Da poeten får et legat på 10.000, køber de deres lille drømmehus på landet. De får hjælpe af naboerne, men da alt er betalt, begynder de økonomiske udfordringer forfra – indtil Lillemor får en lys idé.
Poeten og Lillemor venter en lille ny, og det tager hårdt på Poetens nerver. Heldigvis går alt efter planen, også selvom det ikke bliver en dreng, som han havde ventet, men en lille Lotte. Snart går det dog op for de nybagte forældre, at udfordringernes tid først lige er begyndt. For selv om barnet er lille, er udgifterne store.
1960
Det er forår i den lille landsby, og ingen kan melde hus forbi: Poeten søger inspiration i skoven, imens Lillemor kaster sig over forårsrengøringen. Bageren er forelsket, men må konkurrere med den syngende og scooterkørende svend, og selv slagteren lader sig midlertidigt forføre af årstiden. Helt galt går det dog, da den økonomi- og verdensfjerne Poeten finder på at købe en bil.
1961
Syersken Eva har en dårlig dag: Hendes forlovede har droppet hende, og der er ikke meget opmuntring at hente i arbejdet på systuen. Så da hun på vej hjem ser en smuk kjole i en modeskabers vindue, må hun absolut prøve den. Hun tror selv, at ingen ser det, men da designeren Marcel opdager Eva i kjolen, bliver der kastet farve og glans over hendes grå hverdag.
En tur rundt i København efter tre måneder til søs gør styrmandseleven Peters landlov til et rent eventyr. Endnu bedre bliver det, da den smukke Lisbeths halstørklæde lander i hans ansigt. Anderledes alvorligt står det til for Lisbeths direktørfar. Hvis ikke han får solgt nogle maskiner til aftenens middagsgæst, er han fallit. Uheldigvis planlægger Peter og sømændene også et besøg i familiens villa.
Der opstår krisestemning i huset på Christianshavn, da en boligspekulant vil rive hele gaden ned. Beboerne har ellers nok at gøre med at feje foran deres egne døre, men da Meyer bliver fyret, tager de kosten i den anden hånd.
Susanne og Hans har kun været gift i nogle måneder, men bølgerne går højt, og igen-igen er Susanne flyttet hjem til sin mor. Denne gang dog meget ubelejligt, for Hans’ chef og onkel – Bill fra New York – vil møde Susanne. I nødens stund iklæder vennen Johny sig dametøj og rollen som Susanne. Med festlig forvirring til følge.
Bettina er den unge leder af rekreationshjemmet Ellekilde, som huser en excentrisk gruppe beboere. Heldigvis har hun et gævt personale til at hjælpe sig, men da hendes onkel vil sælge Ellekilde, ser det sort ud. Ondt bliver værre, da Bettina finder sin onkel myrdet og sig selv udpeget som morderen.
1966
Under en togrejse møder Carolus, magister i litteratur, den charmerende italiener Enrico. De to mænd diskuterer erotik, og det ender med et væddemål: På få dage i København skal Enrico forføre fire kvinder. Tilfældig- og uheldigvis er Carolus’ kone den første, Enrico udser sig, og det sætter gang i forviklingerne.
1957
Caroline shared tag
Ligeså sløjt salget går i Juehl og Møllers barnevognsfirma, ligeså meget gang er der i den internt: Juehl bruger penge som skidt, Møller er forelsket i hans svigerinde, og firmaets fuldmægtige det i hans datter, Else. Værre endnu deler Juehl og hans stedsøn elskerinde – som flytter til USA og overlader dem barnet, hvis faderskab er ukendt.
Det knager i Helene og Gustavs ægteskab: Mens hun helst vil være derhjemme, er han til sus og dus, fest og flirt. Så da han til et selskab møder en læge, som eksperimenterer med såkaldte "pep-indsprøjtninger", tænker han straks på Helene. Men er han overhovedet forberedt på, at have en kone, der er festens midtpunkt?
1943