Det vækker opsigt i den lille by Fjorslev, da den unge læge Jens flytter til byen. Med sin dygtighed og flotte ydre får han hurtigt skabt sig et godt ry, især blandt byens kvinder. Mindre begejstret er den gamle læge i Fjorslev, som ser sine patienter forsvinde. Han sværger derfor at gøre sit bedste for at gøre livet surt for den nye landsbylæge.
1961
IS Danske film
Mona Lisa beder viceværten, Alf, om hjælp. Hun skal skaffe overnatning til seks modeller, for alle Københavns hoteller er optaget. Alf foreslår at de indkvarteres i ejendommen, hvor beboerne er med på ideen, da de tror, at der er tale om småpiger fra provinsen. Da sandheden går op for dem, er det for sent – og kaos venter.
1965
Dansk Filmskat
Alf og beboerne i Solvænget har overskud og Rigmor bestemmer, at de skal flytte på landet og blive selvforsynende, mens gårdejerparret Kristensen så kan flytte til København og nyde godt af storbyens glæder. Men der går ikke længe inden alle finder ud af, at de nok alligevel har det bedre, hvor de kom fra, så alt bliver som før igen.
1963
På ugebladet ‘Tit og lyt’ skyr man ingen midler for at få en god historie i kassen. Journalisten Lene og fotografen Bastian er et effektivt team, men i arbejdet med artiklen “Ugens ægteskab” får de hvirvlet op i de romantiske intriger på redaktionen – og vendt op og ned på deres eget forhold.
Familierne Gormsen og Sandelund er begge nyslåede sommerhusejere med afslappende weekender i sigte. Det går dog hurtigt skævt imellem naboerne, og mændene i de to familier kaster sig ud i en hastigt eskalerende nabokrig. Mens deres metoder bliver grovere og mere fantasifulde, kommer de to familiers yngste medlemmer tættere på hinanden.
1966
Bodil Award Winner
Godset Næsbygård rammes af ulykke, da den 17-årige Martin bliver forældreløs efter et flystyrt. Han må nu sammen med sin bedstefar sikre Næsbygårds fremtid og tager til Texas for at lære om kvægavl. Men under Martins fravær begynder en bande krybskytter at hjemsøge godsets skove.
Based on a book
Den unge direktørfrue Marianne har alt - undtagen sin mands opmærksomhed. Hun tager konsekvensen og sit gode tøj og flytter ind i et farverigt og velsyngende pensionat på Christianshavn. Her huserer charmøren Mario, guitaristen Eigil og en lille frøken himmelblå.
1962
Selvom S/S Martha har set bedre dage, vil hendes farverige besætning ikke bytte hende for noget andet skib i verden. Ved hjælp af lidt kreativ bogføring nyder de en udstrakt grad af frihed - med rigelige mængder alkohol og fest indenbords. Så da skibsredderen melder sin ankomst, skaber det derfor panik hos søfolkene ombord på Martha.
1967