Året er 1646, og efter krig og besættelse er Danmark igen frit og fattigt. To musikalske tatere tages til fange af en lensmand, der ellers er mest optaget af at redde sin økonomi ved gifte sin datter bort til nabosønnen. Hele den lille egn er snart rodet ind i et drama om økonomi og kærlighed, som kun et kongeligt besøg kan rydde op i.
1954
IS Danske film
Privatdetektiv Antonsen er en undselig mand, hvis arbejde består af rutineovervågninger af utro ægtefæller. Men så bliver han vidne til et mord, som trækker tråde til republikken Guateraguas afsatte præsident, der i al hemmelighed er i Danmark for at købe våben. Pludselig er Antonsen involveret i storpolitik med både den danske efterretningstjeneste og CIA rendende om ørerne.
1970
Dansk Filmskat
Børge skal giftes, og sådan et bryllup er jo ikke gratis. Men en baron, der også er forsikringssvindler, har snydt Egon. Olsen Bandens hævn involverer blandt andet en kostbar kinesisk vase og et brag af et kup i Det Kongelige Teater til tonerne af Elverhøj.
1976
Et kup i Palads-biografen mislykkes, og da Egon kommer ud af fængslet, er der ingen Benny og Kjeld. Til sin store frustration bliver han i stedet modtaget af en ædru, uduelig Dynamit-Harry. Desperat prøver Egon at få de nu lovlydige Benny og Kjeld med på sin geniale plan om at snuppe 6 millioner kroner i sorte penge på Christianshavn.
1973
Egon Olsen er måske en småforbryder, men hans ambitioner er store: Han fantaserer om at begå et spektakulært kup, og så må hans to medhjælpere, den fiffige Benny og den forsigtige Kjeld, hjælpe til. Lige i hælene har Olsen Banden dog den ihærdige kriminalbetjent Mortensen. Dette er den første Olsen Banden-film, Olsen Banden 1, ud af i alt 14 film fra 1968 til 1998.
1968
Ungdomslederen Johansen smugler en bog med hjem fra Paris. Omslaget er anonymt, men ordenes kraft er stærk. Det opdager også Johansens søn og derefter en række andre mennesker. Alle der får bogen i hænderne må sande, at læsningen forandrer dem.
1953
Based on a book
I Yvonnes stue lufter Egon sit nyeste mål: 4 millioner kroner i en pengetransport. De andre er skeptiske over for Egons store planer, men med hjælp fra en pølsevogn lykkes Olsen Bandens store kup faktisk. I hvert fald indtil den rivaliserende bande Kongen og Knægten melder sig på banen.
1972
Egons tur i fængsel har denne gang resulteret i en uventet jobmulighed. Vekselerer Holm-Hansen har nemlig hyret ham til at åbne et Franz Jäger-pengeskab i Schweiz med de berømte Bedford-diamanter i. Egon er blevet lovet 25 % - men har Holm-Hansen mon rent mel i attachemappen?
1974
Bodil Award Winner
Olsen Banden har endelig fået millionerne og det halve kongerige på Mallorca. Alligevel har Egon svært ved at slappe af. Hans værste frygt bliver da også til virkelighed, da Bøffen stjæler deres penge for øjnene af en godt bedugget Yvonne. Snart er Egon tilbage i fængsel, og Olsen Banden på sporet af et nyt kup.
1975
Egon får et chok, da han kommer ud af fængsel og opdager, at han er blevet udskiftet med en yngre model. Yvonnes nevø Georg er bandens nye leder, og han mener, at Egons metoder er forældede: Talkum og stetoskop er skiftet ud med computer. Egon nægter dog at blive kastet på skrotpladsen uden kamp.
1977
Udenlandske pengemænd har skumle planer om at omdanne Danmark til en feriepark for tyskere. Så denne gang går Egon, Benny og Kjeld ikke bare i aktion for millionerne, men for moderlandet og Daisy. Den kyniske kapitalist Bang-Johansen har dog ikke tænkt sig at gøre det nemt for dem, og snart hænger Egon på ydersiden af Københavns rådhusur.
1978
Egon har under sit seneste fængselsophold været på kursus i moderne emner som management og virksomhedsledelse. Derfor skal Olsen Banden nu i gang med lovlige forbrydelser som økonomiske transaktioner og transnationale papirkup. For én gangs skyld bakker Yvonne Egon op. Men som sædvanlig går det ikke helt efter planen.
1979
Yvonne og Kjeld står foran at kunne fejre sølvbryllup, og Yvonne ønsker sig en pels, så millioner må der til. Jagten går derfor ind på en rød kuffert med vigtige dokumenter, der kan bringe verdensfreden i fare og give fem millioner i findeløn. Kufferten fører Olsen Banden over alle bjerge til de mange sovses by, Paris.
1981
Da Egons forsøg på at lege bankrøver går galt, må han rykke direkte i fængsel. Ude igen er han – takket være den besnærende socialrådgiver Bodil – fast besluttet på at blive resocialiseret. Nogle amerikanske gangstere har dog andre planer, og så er Olsen Banden på spanden.
1969
Benny og Kjeld kan ikke skjule deres stolthed, da Egon kommer ud af fængsel. Møjsommeligt har de nemlig lagt en plan, der kan skaffe banden ind i en tobaksforretning efter lukketid. Egon har dog større ambitioner, og så går turen til Jylland med Yvonne og lille Børge på slæb på jagt efter en millionskat fra 2. Verdenskrig.
1971
Egons nære forhold til Vridsløselille er i fare. Den nye inspektør truer nemlig med at sende ham på psykiatrisk anstalt, hvis han bliver anholdt igen. Det lægger selv sagt ekstra pres på bandens kommende kup mod det storsvindlende forsikringsselskab Høje Nord. Men de er ikke nemme at bide skeer med, som kriminalbetjent Holm har måtte sande.
Der bor kun én familie på den lille ø Troldø, og den eneste kvinde på øen, Gunhild, er ved at blive gammel. Hun sender derfor sin søn, Enok, på hustrujagt til andre dele af Færøerne for at undgå, at Troldøs befolkining skal uddø. Det går dog ikke så nemt, som hun håber, for Enok har meget svært ved at tale med det modsatte køn.
1960
Overdreven ødselhed tvinger det unge grevepar von Rambow til at skifte deres københavnerliv ud med et landmandsliv. I de smukke omgivelser sværmes der til højre og venstre blandt grevens fætter og personalet. Alt er dog ikke bal og hemmelige forelskelser: Godsets økonomi skranter nemlig, og to af grevens storbybekendte kommer på uventet besøg med lumske planer i ærmet.
1965
Poeten og Lillemor bor i en trist kvistlejlighed og opsøges alt for tit af den ihærdige kreditor, der dukker op på de dårligste tidspunkter. Da poeten får et legat på 10.000, køber de deres lille drømmehus på landet. De får hjælpe af naboerne, men da alt er betalt, begynder de økonomiske udfordringer forfra – indtil Lillemor får en lys idé.
1959
Poeten og Lillemor venter en lille ny, og det tager hårdt på Poetens nerver. Heldigvis går alt efter planen, også selvom det ikke bliver en dreng, som han havde ventet, men en lille Lotte. Snart går det dog op for de nybagte forældre, at udfordringernes tid først lige er begyndt. For selv om barnet er lille, er udgifterne store.
Det er forår i den lille landsby, og ingen kan melde hus forbi: Poeten søger inspiration i skoven, imens Lillemor kaster sig over forårsrengøringen. Bageren er forelsket, men må konkurrere med den syngende og scooterkørende svend, og selv slagteren lader sig midlertidigt forføre af årstiden. Helt galt går det dog, da den økonomi- og verdensfjerne Poeten finder på at købe en bil.
1961
Syersken Eva har en dårlig dag: Hendes forlovede har droppet hende, og der er ikke meget opmuntring at hente i arbejdet på systuen. Så da hun på vej hjem ser en smuk kjole i en modeskabers vindue, må hun absolut prøve den. Hun tror selv, at ingen ser det, men da designeren Marcel opdager Eva i kjolen, bliver der kastet farve og glans over hendes grå hverdag.
1956
Den unge greve Pierre de Sauterne er både flot og charmant, hvilket generer hans pige- og bilglade onkel usigeligt. Onklen idømmer ham derfor at tilbringe sommerferien i en isoleret villa kun i selskab med hans studiebøger. Tilfældets gudinde tilsmiler dog Pierre, da et tordenvejr sender ham hele to smukke kvinder. Så er problemet bare, hvem af dem han skal vælge.
Eva er kommet fra Danmark til Grønland for at møde sin elskede, men finder ham i en anden kvindes arme. Hun møder dog ikke megen forståelse hos den menneskesky udstedsbestyrer Jens, der gemmer på sin egen triste skæbne. Og bekymring for fangeren Pavia, der skal drage ud på et isfyldt hav som qivitoq (fjeldgænger) for at bevise sig selv og sin nye fiskerbåd.
Cannes Film Festival Winner
Der opstår krisestemning i huset på Christianshavn, da en boligspekulant vil rive hele gaden ned. Beboerne har ellers nok at gøre med at feje foran deres egne døre, men da Meyer bliver fyret, tager de kosten i den anden hånd.
Året er 1924, og i den ellers hyggelige købstad Mølleby ulmer ufreden. Byens nye borgmester vil bygge et teglværk, som kan få stor betydning for byens fremtid. Den bidske direktør Lund vil dog gøre alt for at stoppe byggeriet. Kampen slår snart ud i lys lue og kommer til at involvere både unge og gamle i den lille by.
Morten Korch
Vennerne Arnold og Benny synger og charmerer sig sorgløst igennem tilværelsen. Sammen med en gruppe unge skaber de den lille fristad Haveje i nogle tomme bygninger. Det bringer dem under beskydning fra både rockere og politikere, og presset stiger på både Haveje og de to mænds venskab.
1984
Selvom S/S Martha har set bedre dage, vil hendes farverige besætning ikke bytte hende for noget andet skib i verden. Ved hjælp af lidt kreativ bogføring nyder de en udstrakt grad af frihed - med rigelige mængder alkohol og fest indenbords. Så da skibsredderen melder sin ankomst, skaber det derfor panik hos søfolkene ombord på Martha.
1967
Helga er en ung fabrikantdatter, der lever et sorgløst liv sammen med jævnaldrende venner og veninder. En sen aften har de en munter komsammen i fabrikantens velpolstrede strandvejsvilla.
false