Klar til nye gerninger bliver tyven Mathisen løsladt fra et kortere fængselsophold. Ude i det fri får han dog den dårlige nyhed, at lederen af hans bande er død. De står nu uden nye planer og ingen til at udtænke dem. Mathisen overtaler derfor kriminalforfatteren Rodian til at flytte ind på bandens hotel. Nu kan de stjæle hans fantasifulde ideér og omdanne dem til virkelighed.
1942
false
Når enkefru Inger Holm - ejer af Holms Bryggerier - inviterer sine børn til sammenkomst, møder de op. Ikke mindst fordi der plejer at falde en klækkelig check af til dem hver. Denne gang bliver der dog vendt rundt på rutinerne, da Inger har en mand ved sin side, og børnenes forkælede opførsel får hende til at slå en streg i sandet.
1958
IS Danske film
Sus er ikke så lidt foretagsom. Udover sit arbejde som avisbud for bladet Byen træner hun til VM i brystsvømning. Anderledes passiv er hendes digterven med det sigende navn Stille. Han ønsker sig inderligt et job på Byen, men bliver kontant afvist af redaktøren med kravet “Skaf en sensation!”. Sus springer klar til at hjælpe, og vennerne turer byen rundt efter et scoop. Det går galt på et utal af måder. Lige indtil de kommer på sporet af en gruppe juveltyve.
1934
Rig- og levemanden Palle har et problem: Hans datter, Else, er ramt af ulykkelig kærlighed, så i stedet for liv og glade dage er huset fyldt med tunge skridt og suk. Samtidig har den unge Preben overtalt præstedatteren Grethe til at flytte til København. Han har dog netop mistet sit job, så hvordan skal han skaffe hende det arbejde, han har garanteret hende?
1943
Dansk Filmskat
I det lille fiskerleje Fjordby bor den forældreløse Sus på loftet hos tre gamle fiskere. Hendes hjerte banker for havet og i hemmelighed for byens toldasssistent. Da fiskerne kaster sig ud i en risikabel investering, og Fjordby bliver ramt af et spritsmugleri, sætter Sus både charme og snarrådighed i søen for at få alle sikkert i land.
1933
Det slår ringe i vandet i det lille fiskerleje Vangeby, da den afdøde fisker Poulsens unge nevø, Martin, kommer for at besigtige sin arv. Hvad vil han gøre med kutteren og det lille hus? Nysgerrigheden er stor, og snart bliver ringene til bølger, da Martins øjne falder på Anna, datteren på den store Møllegården.
1960
Based on a book
Far har ingen penge, så selvom det er blevet tid til sommerferie, er der ikke meget spænding i sigte for Lille-Per og de andre børn. Lige indtil lykkens gudinde smiler til far og Onkel Anders via en lodseddel, og hele familien kan rejse til Bornholm. Her er der sol, smil og fru Sejersen, og Per får en ny ven, mens Søs møder en filmstjerne.
1959
På det smukke Næsbygaard sidder godsejeren forbitret tilbage: For 15 år siden stak hans eneste datter af med en italiensk mand. Da hun meldes død i en flyulykke, kommer godsejerens ukendte barnebarn, Martin, til Danmark. Det huer dog ikke godsejerens nevø, som vil arve godset, og så begynder kampen om Næsbygaard.
1964
For at køre sig selv i stilling som kandidat til en underdirektørstilling i et babyudstyrsfirma, bilder den ellers kvindesky Lund sin chef ind, at han er gift. Han låner sin ven Torbens kone til en middag hos chefen - desværre gør hun så stor lykke, at hustrulånet udvikler sig til en rodet affære.
1957
Under blå himmel nyder Martin livet som Næsbygaards arving og sin bedstefars øjesten. Han bliver venner med den jævnaldrende Elise, som er steddatter til smeden – en tilsyneladende religiøs og retskaffen mand. Men uvejret ulmer, for visse personer vil gå langt for at skaffe Martin af vejen.
1965
I skattevæsenets venteværelse sidder Alex Alexandersen. Det er hans bryllupsdag med den dejlige Birthe, og udenfor skinner solen. Men indenfor venter et torskegilde. Det bliver starten på en deroute for Alex, der blandt andet fører ham forbi fire elefanter og en skør sporvognskonduktør på et psykiatrisk hospital.
Bodil Award Winner
Soldaterkammeraterne beslutter sig for at holde en stor fest, inden de igen skal spænde livremmen rundt om uniformen. Festen bliver et kanon-brag - og næste dags tømmermænd bliver ikke mindre af gensynet med oversergent Vældegaard og et par andre velkendte ansigter blandt de overordnede.
1961
Ole har netop bestået sin landbrugseksamen, da han finder ud af, at hans forlovede har bedraget ham. Det eneste, han vil, er at rejse langt, langt væk, men hans far beder ham om at hjælpe en gammel ven, der er gårdejer og i økonomiske problemer.
1968
Godset Næsbygård rammes af ulykke, da den 17-årige Martin bliver forældreløs efter et flystyrt. Han må nu sammen med sin bedstefar sikre Næsbygårds fremtid og tager til Texas for at lære om kvægavl. Men under Martins fravær begynder en bande krybskytter at hjemsøge godsets skove.
1966
Alle i den lille nordjyske by har hjulpet familien Brasen med at åbne deres pensionat – desværre lader gæsterne vente på sig. Da de endelig kommer, er de så mange, at det er svært at følge med. Familien må tænke kreativt og utraditionelt, især da selveste generalkonsulen ankommer. Men på trods af krav og klager er der oplevelser og sommerglæder for både gæster og bysbørn.
1940
Mona og Willy tager imod Hans og Elinor til en hyggelig weekend ved vandet. Men da Hans er mere optaget af ålens vandring end Elinor, kører hun bort for at møde en gammel flamme. Willy tager derefter til “bestyrelsesmøde”, og så beslutter Mona og Hans sig for at trøste sig med hinanden – og deres nye drink, den grønne elevator.
Blandt Fyns blide beboere og gyldne marker har enken Dora hjemme på Uglegården. Hendes tre stedsønner terroriserer lokalbefolkningen og vil presse Thorup, som ejer den forgældede Mosegården, til at sælge. Thorup hidkalder derfor sin nevø Henrik, som tager kampen op imod brødrene på Uglegården - i både forretninger og kærlighed.
1967
I en by uden kriminalitet læser den fattige og sultende Felix, at der serveres gåsesteg til jul i fængslet. Det lykkes ham med megen møje at komme bag tremmer – desværre er der så få kriminelle, at kommunen vil spare fængslet væk. Felix og politiinspektøren udtænker derfor en plan, der skal bevare fængslet og redde julen for fange nr. 1.
1935
Før tipstjenester og elektroniske lottospil kunne man henvende sig til centralt placerede medborgere, der solgte lotteri-sedler.
1936