Set udefra lever Theodor et forbilledligt liv: Som embedsmand er han punktlig og velanset, og han har både hustru og barn. Men noget trykker ham, og da han får muligheden, iscenesætter han sin egen død på spektakulær vis.
1971
Baseret på en bog
To journalister på Morgenbladet får en idé til en konkurrence: En ukendt og ganske almindelig pige kan vinde hovedrollen i Bio Films næste store produktion. Tusindvis af piger melder sig, og den unge kontorassistent Tove sender et billede ind af sin søster. Direktøren for filmselskabet forsøger dog med alle kneb at forpurre konkurrencen.
1940
Dansk filmskat
En grammofonplade rejser igennem dramatiske episoder i forskellige menneskers liv: En mand giver den til sin ven, hvis kone han har en affære med. En ung kvinde medbringer den på et stævnemøde, der udvikler sig uventet. Otte akkorder bliver slået an, otte forskellige historier som har det tilfælles, at personerne aldrig bliver de samme igen.
1944
Danske film
Danmark er under tyskernes besættelse, og det unge par Alice og Poul må leve adskilt: Poul er en del af modstandsbevægelsens usynlige hær og opholder sig i England, mens Alice bor hos sin mor og drages imod Pouls ven Jørgen. Da Poul dukker op med planer om sabotage under armen og Gestapo i hælene, stiger alvoren i både krig og kærlighed.
1945
I et gammelt hus i indre København bor balletdanseren Else og hendes søster, direktørsekretæren Jenny. Under dem bor kunstmaleren Jørgen og hans ven Snorri, som er sanger. En dag løber Else bogstaveligt talt ind i Jørgen på trappen, og derfra fletter skæbnen de fire unge menneskers livstråde sammen i en historie om kunst, penge og kærlighed.
1938