Selvom de er forældreløse, er søstrene Annie, Karin, Grace, Irene og Maude fem raske piger. De møder tilværelsen med gåpåmod og musik, og kun for at opfylde moderens sidste ønske, kontakter de deres ukendte godsejeronkel. Mødet med ham fører dem dog ind i en ny verden – fuld af forviklinger, intriger og fem forelskelser.
1933
false
I solbeskinnede Mols Bjerge ånder alt fred og fordragelighed – sådan da. Den lille Krogerød Kro har nemlig set bedre dage, og kroejerparret ligger i krig med afholdsbevægelsen. Det er dog intet imod det postyr, den unge kvinde Anne Marie skaber, da hun ankommer til egnen med en hemmelighed. I centrum af den står kroejeren og mølleren, men hurtigt bliver hele det lille samfund involveret.
1953
Dansk Filmskat
Det er nytårsaften, Marianne er alene på arbejde i tøjbutikken, og hendes humør på lavpunktet. Det ændrer sig dog, da John præsenterer sig: Med charme og engelske pund fejer han benene væk under hende, og pludselig tegner det nye år lyst. Men Mariannes chef kaster skygge over deres spirende lykke med ubehagelige tilnærmelser og spørgsmål til Johns penge.
1954
Bodil Award Winner
Inden for kort tid bliver først en ældre og så en yngre kvinde fundet dræbt. Ofrene hed begge Sonja, og politiet begynder at lede efter en morder, der kan have udført de to drab. Efterforskningen fører dem til varieté-verdenen, hvor pengeglade direktører, hævngerrige hypnotisører og morderiske melodier huserer.
1944
IS Danske film
Syersken Eva har en dårlig dag: Hendes forlovede har droppet hende, og der er ikke meget opmuntring at hente i arbejdet på systuen. Så da hun på vej hjem ser en smuk kjole i en modeskabers vindue, må hun absolut prøve den. Hun tror selv, at ingen ser det, men da designeren Marcel opdager Eva i kjolen, bliver der kastet farve og glans over hendes grå hverdag.
1956
På Vesterbros Torv i København har Olsen sin aviskiosk. Her kommer høj og lav i samfundet: Hjemløse, en landsretssagfører med ondt i ægteskabet, en barpige og en forfatter. Alle kæmper de med deres, mens Olsens gode hjerte får ham til at blande sig i alt, hvad han kan.
1952
Caroline shared tag
Tjeneren Herkules og direktøren Erik har været venner siden barnsben. Herkules slår derfor til, da han pludselig vinder en masse penge og kan hjælpe Eriks skrantende virksomhed. Herkules og hans nye brud Henna flytter ind i overklassen – men Erik sætter det hele over styr og risikerer både begge deres formuer og det gamle venskab.
1937