Morten Korch
Only 59 kr./mth.

Morten Korch

Tænd for ægte dansk filmnostalgi hjemme i stuen og drøm dig tilbage til det idylliske Morten Korch-univers med de elskede filmklassikere.

Morten Korch: Businessman og forfatter på samme tid

Morten Korch (1876-1954) voksede op med en far, der var skolelærer, og en hjemmegående mor. Han var nummer fem i en søskendeflok på otte og var vant til at arbejde fra en tidlig alder. Allerede i 1890 kom han i lære som købmandselev, men han elskede samtidig at skrive og fortælle historier. 

For Morten Korch kunne man sagtens være businessman og forfatter på samme tid — og det blev han. Samtidig med at han var medinteressent i Wilhelm Løngreens Fabrikker i Odense og indehaver af en selvstændig grossistvirksomhed, begyndte han at udgive bøger. Den første hed “Fynsk humør” og udkom i 1898. 

I løbet af 1910’erne gik Morten Korch fra at være en samfundskritisk forfatter til at skrive romaner, som eksempelvis “Flintesønnerne”. Herefter skrev han sig ind i hjerterne på danskerne med flere klassikere, som “Det gamle guld” og “De røde heste”, samtidig med at han skrev manuskripter til film og skuespil og var forlægger. 

Da han døde som 78-årig i 1954 havde han skrevet omkring 10 manuskripter til skuespil og 120 bøger, hvoraf 18 af dem blev filmatiseret. Hvis du elsker Morten Korch, så tøv i øvrigt ikke med at besøge Morten Korch-museet på det vestlige Fyn, næste gang du er i nærheden.

De mest elskede fortællinger og filmatiseringer af Morten Korch

Morten Korchs romaner blev så populære, at flere filmselskaber ønskede at filmatisere dem. Det tog angiveligt 15 år for selskaberne at forhandle med Morten Korch om en filmatisering. I 1950 fik ASA Film med Alice O'Fredericks i spidsen heldigvis lov til at producere og udgive De røde heste. Den tiltrak mere end to millioner mennesker til biograferne og blev en af Danmarkshistoriens største biografsucceser. De røde heste havde datidens største danske skuespiller i hovedrollen, nemlig Poul Reichhardt , og det i sig selv var et blåstempel for Mortens Korchs allerførste filmatisering. 

Poul Reichhardt fik enten en hovedrolle eller meget betydelig birolle i de efterfølgende 11 Morten Korch-film, og han blev da også — og er stadig i dag — sammen med Ib Mossin synonym med Morten Korch. De mest populære filmatiseringer er Flintesønnerne (1956), Vagabonderne på Bakkegaarden (1958) og Næsbygaard-trilogien (1964-66), der alle fik stor succes med deres landidyl, romantik og drama.

Alle filmene har det tilfælles, at de udspiller sig på landet — enten på en gård eller et gods. Landejendommen er som oftest i fare for at ryge i de forkerte hænder, og det må stoppes af en karakter med heltemodige træk. Derudover er de spækket med kærlighedsdrama, hvoraf flere af dem ikke kun involverer to men flere personer. 

Til forskel har de dog hver især deres fantastiske, medvirkende skuespillere, som eksempelvis Ebbe Langberg , Ghita Nørby og Judy Gringer og mange flere. 

Derudover er Morten Korch også hjernen bag fortællingerne:

  • Mosekongen (1950)
  • Det store løb (1952)
  • Fløjtespilleren (1953)
  • Det skete på Møllegaarden (1960)
  • Der brænder en ild (1962)
  • Brødrene på Uglegården (1966)
  • Manden på Svanegården (1972)
  • Sønnen fra Vingården (1975)
  • Affæren i Mølleby (1976)

Flere af disse klassiske film kan du streame her på Nordisk Film+, når du er i humør til en afslappende og hyggelig film fra gamle dage. 

Stream dine Morten Korch-film på Nordisk Film+

På Nordisk Film+ har vi et stort udvalg af gamle, danske film , som du kan nyde alene, med din partner eller hele familien. Glæd dig til at blive underholdt af velkendte klassikere og mere ukendte filmperler fra den danske filmskat med alle de folkekære skuespillere, som du kender. Så læn dig tilbage, tænd for ægte dansk filmnostalgi hjemme i stuen og drøm dig tilbage til det idylliske Morten Korch-univers.

Når du opretter et abonnement på Nordisk Film+, får du også adgang til et væld af forskellige genrer, som eksempelvis komedie , thrillers , action , eventyr og meget mere. Vi udskifter løbende vores filmudvalg, så du altid har ny underholdning ved hånden. God fornøjelse med filmhyggen.