Skoleklokken har ringet ud for sidste gang, det er sommer, og børnene har ferie. Men mens deres kammerater skal på landet, har far bestemt, at Mie, Ole og Lille Per skal henslæbe sommeren i rækkehuset. De giver dog ikke op, og i kampen mod far tager de et uventet våben i brug: Artighed.
1955
Dansk filmskat
At der kan være langt fra tanke til handling, finder børnepsykologen Erik ud af, da han skal passe sin søsters børn. Hans tålmodighed og teorier om børneopdragelse bliver nemlig sat på utallige prøver af de seks livlige børn og deres kreative påfund.
1966
Selvom Blob er kommet i børnehave, og onkel Erik er blevet professor, er det meste ved det usædvanlige gamle hos den livlige familie. Denne gang må børnenes kreativitet dog forhindre selveste forældrenes skilsmisse. Så er det godt, at de har deres onkel og kan få uventet hjælp fra en smuglerbande og det svenske politi.
1971
Stakkels Krumme kommer ubevidst til at drive sine omgivelser til vanvid igen og igen med daglige uheld og ballade. Heldigvis har han en sød og overbærende familie, som altid står klar til at hjælpe ham.
1991
Baseret på en bog
Det er fastelavn hjemme hos far, hvor Søs og Peter bor med deres lille baby og Mie og Ole er blevet teenagere. Traditionerne bliver fulgt til punkt og prikke - Lille Per vækker de andre med morgenrisning, og så står den på udklædninger, fru Sejersens fastelavnsboller og tøndeslagning ved Onkel Anders.
1961
Alt er normalt hos familien Krumborg - men når man kender dem, så kan intet længere overraske. De to røvere Boris og Ivan vil gerne kidnappe Krumme. Krumme vil gerne lære at ride. Mor vil gerne have en sundhedsjul. Far vil ikke have en sundhedsjul.
1992
Onkel Erik er blevet gift og skal på bryllupsrejse til Østrig med sin udkårne Lisbeth. Endelig alene, langt væk fra nevøer og niecer, tror de. Men hans søsters børn nægter at gå glip af et eventyr og finder en kreativ måde at snige sig med på bryllupsrejse.
1967
Far fylder 50 år, og samme dag vinder han en skiferie med hele familien til Norge – for at være en god trafikant. Han er dog ikke helt så dygtig nordpå og forstuver foden. Både Onkel Anders og fru Sejersen kommer ham til undsætning, så det er småt med afslapningen. Imens morer børnene sig i sneen og Søs overøses med opmærksomhed fra en pressefotograf.
1954
Så er familien Krumborg tilbage for fuld udblæsning. Denne gang handler det om et nymalet hus, der ikke vil tørre, et gammelt telt fyldt med huller, en skrammelkasse af en bil, der ikke vil køre, en ferie der er blevet lovet...
1994
Pusle fylder seks år. Og selvom Onkel Erik er på ferie, lykkes det ham alligevel at lave rav i den, da han sender en gave fra Sydamerika. Det er en indiansk amulet, som kan opfylde alle ejerens ønsker. Det er Pusle ikke sen til at udnytte, og følgerne bliver både festlige og omfangsrige.
1968
For Ivan er hver dag en kamp. Med sin spage krop er han et let offer for buksevand, og hans forældre udviser ikke megen forståelse – faktisk kalder hans far ham Gummi Tarzan. Ivans eneste tilflugtssted er havnen. Her møder han en dag kranføreren Ole, der lærer Ivan om fantasiens skjulte kræfter.
1981
Den forældreløse pige Winnie kommer til Danmark med sin bamse for at bo hos sin faster Anna. I lufthavnen bliver hun dog bortført af nogle banditter under ledelse af smugleren 'Fløjten'. Winnie er ikke sådan at ryste - heller ikke da politet ankommer til smuglernes villa en mørk nat, og hele fem tøjbamser pludselig er i spil.
1969
Da Hodja får et magisk tæppe af en gammel tæppehandler, begynder en spændende og farefuld rejse. Undervejs møder han pigen Smaragd, som hjælper Hodja i kampen imod den onde, magtbegærlige sultan.
1985
Lille Virgil bor i et skur i bagerens baghave med sin etbenede hane, Sigurd. Virgil store drøm er at bygge skuret så højt, at han kan holde øje med alle landsbyens spændende og sære beboere - især den mobbende bølle Orla Frøsnapper, der altid er ude på ballade.
1980
Hyrdedrengen Larus møder den forældreløse Tinke ude på ødemarken. Han giver hende mad og tager hende med hjem på gården, hvor han arbejder. Husbond vil straks sende hende på fattiggården, men madmor vil beholde hende. Tinke har dog andre planer...
2002
Det er trange tider for Cirkus Buster, der har fået hård konkurrence fra fjernsynet. Bag kulisserne kæmper direktør Buster også med sit personale - blandt andre en pengetrængende klovn, en smuk trapezkunstner og ikke mindst en lidt for kvik regnskabsfører. Men heldigvis møder Buster drengen Hans, som er en vaskeægte klovn.
Hannibal bor sammen med sin far, mor og mormor i det øde beliggende Engleparken, hvor Hannibal ofte keder sig og flader ud foran fjerneren. Det går jo selvfølgelig ikke, så Hannibals far og mor beslutter sig for at forære ham Jerry, en rigtig levende hund.
1997
Benny går en tur og finder en haletudse, som han tager med hjem. Hans mor vil ikke lade ham beholde den, men Benny slipper den løs i badekarret, og endelig sker der noget! Haletudsen er en magisk prins, og snart bliver badekarret forvandlet til et gigantisk hav.
Bodil-vinder
Ude i junglen var der engang to abefamilier: Weismüllerog Atillafamilierne. Lige så længe nogen abe kunne huske, havde de set skævt til hinanden. Og det havde alt sammen noget at gøre med en gammel krig og et hemmeligt våben.