Eva er kommet fra Danmark til Grønland for at møde sin elskede, men finder ham i en anden kvindes arme. Hun møder dog ikke megen forståelse hos den menneskesky udstedsbestyrer Jens, der gemmer på sin egen triste skæbne. Og bekymring for fangeren Pavia, der skal drage ud på et isfyldt hav som qivitoq (fjeldgænger) for at bevise sig selv og sin nye fiskerbåd.
1956
Cannes-vinder
Regitze og hendes mand, Karl Aage, dækker op til fest i deres kolonihave for venner og bekendte. Som aftenen skrider frem, flyder minderne op til overfladen – om deres liv sammen, om sejre og nederlag, konflikter og forløsninger. Og under det hele ligger en afgørende hemmelighed, som giver festen ekstra tyngde.
1989
Bodil-vinder
Mesterkokken Babette flygter i 1871 fra Frankrig og ender ved Vesterhavet hos de to præstedøtre Martine og Fillipa. Årene går med smalkost og religiøs forknythed. Men da Babette en dag vinder en stor sum penge, beslutter hun, at de skal bruges på at give de fromme søstre og resten af den lille menighed en oplevelse for livet.
1987
Oscar-vinder
Den forældreløse dreng Paw er blevet bragt fra De Vestindiske Øer til en dansk landsby. Her skal han bo hos sin tante, men både hun og resten af den lille by har svært ved at forsone sig med Paws anderledes udseende. Selv har han svært ved at vænne sig til et liv langt fra det, han kender – men finder en uventet ven i krybskytten Anders.
1959
Baseret på en bog