Mikael er studerende og natklubpianist og ramt af en stærk lede ved det, han ser som en verden i moralsk forfald. Hans tørst efter renhed bliver endelig slukket, da han møder Tina. Indtil han opdager, at hun står i forhold til sin chef, en kynisk filminstruktør. Ude af sig selv besøger Mikael filmsettet og roder sig ud i en farlig forvirring mellem fiktion og virkelighed, der kan ende fatalt.
1962
Bodil-vinder
Set udefra lever Theodor et forbilledligt liv: Som embedsmand er han punktlig og velanset, og han har både hustru og barn. Men noget trykker ham, og da han får muligheden, iscenesætter han sin egen død på spektakulær vis.
1971
Baseret på en bog
Da Marinus og Johanne åbner dørene til deres hjem for unge piger, som uplanlagt er blevet gravide, får de to lejere på diskret ophold: Aase, som er udadvendt og Jytte, som er en lukket bog. Begge plages de af fortiden, og selvom de er modsætninger, har de samme mål: En lysere fremtid for dem selv og deres ufødte børn.
1946
Danske film
Den norske studerende Steen indgår et væddemål med sine to charlataner til chefer om, hvorvidt han i 24 timer kan afholde sig fra at sige ét usandt ord. Men et døgn uden løgn bliver sværere, end Steen havde troet, og inden døgnet er omme, er selv hans forlovelse med den smukke Greta kommet i fare.
1963
Dansk filmskat
Den forældreløse mekaniker Børge har kun én ven i verden, den politisk aktive sømand Marinus. Elvi kommer derfor som sendt fra himlen, og de forelsker sig hovedkulds i hinanden. Sammen vil de starte et nyt liv, men da Børge stjæler en taske med penge i, sætter det forholdet til både Elvi og Marinus på prøve.
1955
De muntre, omrejsende musikanter Flink og Villy møder sød musik i form af to kropiger. Desværre er kromutteren tonedøv og jager dem væk. Heldet smiler dog til dem, for det nærliggende slot Bullerborg ligger forladt hen. Flink og Villy flytter ind – og bliver blandet ind i en kamp mellem en snu sagfører, en konkursramt greve og en pølsefabrikantfamilie.
1959
I sin lille by prædiker den utraditionelle præst Gudmund for en næsten tom kirke. Der er derimod godt gang i hans rejsebureau, hvilket ikke huer menighedsrådsformanden, som følger efter ham til Costa del Sol for at få ham afskediget. Men det bliver en rejse fuld af overraskelser, hvor Gudmund først møder en engel og senere en rigtig tyr.
1970
Lille Per og Onkel Anders har vundet en campingvogn, og den skal selvfølgelig luftes. Turen går til Jylland med far til fire i højt humør og Fru Sejersen lurende i bakspejlet. En morgen opdager de, at selveste cirkus Benneweis har slået sig ned i nærheden af campingvognen, og så tager familieferien en festlig drejning.