Selvom de er forældreløse, er søstrene Annie, Karin, Grace, Irene og Maude fem raske piger. De møder tilværelsen med gåpåmod og musik, og kun for at opfylde moderens sidste ønske, kontakter de deres ukendte godsejeronkel. Mødet med ham fører dem dog ind i en ny verden – fuld af forviklinger, intriger og fem forelskelser.
1933
De nybagte studenter Eigil og Arne fejrer skolens afslutning. ”I er nu voksne mænd og kvinder med en kødelig lyst, som ethvert menneske indeholder. Denne lyst kan være som en ild i kroppen, men lad jer nu ikke brænde ihjel,” formaner deres gamle lærer. Alligevel bliver mødet med København og dets mange fristelser skæbnesvangert for charmøren Eigil og den ellers trofaste Arne.
1944
Danske film
I en by uden kriminalitet læser den fattige og sultende Felix, at der serveres gåsesteg til jul i fængslet. Det lykkes ham med megen møje at komme bag tremmer – desværre er der så få kriminelle, at kommunen vil spare fængslet væk. Felix og politiinspektøren udtænker derfor en plan, der skal bevare fængslet og redde julen for fange nr. 1.
1935