Hvad gør de to fiffige jurastuderende Charles og Peter, når de mangler en anstandsdame for at komme tæt på deres udkårne? Klæder deres studiekammerat Ditlev ud som Charles’ tante fra Brasilien, selvfølgelig. Men hvad sker der, når Ditlev spiller rollen så overbevisende, at han charmerer alle og endda fordrejer aldrende mandfolkehoveder?
1959
Dansk filmskat
Mona og Willy tager imod Hans og Elinor til en hyggelig weekend ved vandet. Men da Hans er mere optaget af ålens vandring end Elinor, kører hun bort for at møde en gammel flamme. Willy tager derefter til “bestyrelsesmøde”, og så beslutter Mona og Hans sig for at trøste sig med hinanden – og deres nye drink, den grønne elevator.
1961
Den unge greve Pierre de Sauterne er både flot og charmant, hvilket generer hans pige- og bilglade onkel usigeligt. Onklen idømmer ham derfor at tilbringe sommerferien i en isoleret villa kun i selskab med hans studiebøger. Tilfældets gudinde tilsmiler dog Pierre, da et tordenvejr sender ham hele to smukke kvinder. Så er problemet bare, hvem af dem han skal vælge.
1965
Danske film
I en lille dansk provinsby op til jul er 40-årige Lucas omsider ved at få styr på sit liv. Efter en hård skilsmisse har han fået sig en ny kæreste, et nyt arbejde og er godt i gang med at genopbygge forholdet til sin teenagesøn Marcus. Men noget går galt.
2012
Cannes-vinder
Lotte, Hanne og Dorthe møder i toget til Paris de jævnaldrende Harald og Frederik. Ankommet i byernes by viser de to mænd vej til et hotel, inden de selv drager videre til Rivieraen. Veninderne følger dem til toget og vinker farvel. Men bagefter har de uheldigvis glemt hotellets navn. Så da Harald og Fredrik kommer tilbage for at lære de tre piger i Paris bedre at kende, er de svære at finde, og eftersøgningen går over stok og brosten.
1963
Ras og Jan er brødre og begge nyuddannede jægerpiloter. Mens Ras er rap i replikken og hurtig på aftrækkeren, er Jan mere reserveret og drømmende. De får dog begge problemer i deres nye eskadrille under kaptajnen Tom, som har personlige, grunde til ikke at kunne lide Ras. Kammeratskabet kommer først i Toms eksadrille, men både Jan og Ras har på hver deres måde svært ved at finde deres plads. Med store konfrontationer til lands og i luften som følge.