På et lille værelse i København taster den unge Flora løs på sin skrivemaskine. Hendes store drøm er at blive journalist, og da en kendt kunstsamler køber en sjælden kinesisk statue, øjner hun et scoop. Flere har dog spærret øjnene op, og Flora bliver rodet ind i århundredets historie med både kriminelle og kærligheden som deltagere.
1940
Dansk filmskat
Efter flere år i Amerika er komtessen Ellie på vej hjem til sin slægtsgård, Stenholt. Her opdager hun, at alt er forandret: Gården er ved at forfalde, familiens gæld vokser, og banken har smækket kassen i. Det ser sort ud, men komtessen på Stenholt smøger ærmerne op sammen med sin nye bekendte, den charmerende greve Torben.
1939
Det ser måske ud til at gå flydende på vandet, men stemningen bag kulisserne på Poul og Jørgens kaproningshold er højspændt: Det store løb står for døren, og et afsat medlem af holdet forsøger at sabotere dem. Som om det ikke er nok, kan Jørgen ikke holde sig fra Pouls veninde. Kæntringsfaren er dermed overhængende – men så dukker Pouls fætter Basse op.
1935
Danske film
Kriminalassistent Bloch ankommer til den lille by Fjordnæs for at opklare en sag med en mørk hemmelighed i lasten: Familien til en bedrageridømt bogholder forsøger at forklæde hans død som et mord for at få forsikringspengene. Bloch gennemskuer dog hurtigt sønnens forsøg på at hænge sin søsters kæreste op på mordet. Men hvad, der virkelig skete med bogholderen i skoven, kræver alle Blochs efterforsknings-kneb at få opklaret.
1943
Baseret på en bog
Røverhøvdingen Justi og hans skare af muntre følgere huserer i Jyllands skove. Røverne fra Rold hjælper gladeligt egnens jævne folk med udbytte taget fra velhavende personer. Det sorgløse liv bliver dog kompliceret for Justi og banden, da han møder Kirsten. Herredsfogeden har nemlig også set sig varm på hende - og vil nu gøre alt for at skaffe Justi af vejen.
1947
Bent er mere interesseret i at spille musik end at passe sine studier. Da hans far truer med at sætte ham på gaden, søger Bent gode råd hos sine spilleglade venner. Sammen udtænker de en kreativ plan. Deres far er nemlig på forretningsrejse, og når katten er ude, kan musene synge i villaen.
Alle i den lille nordjyske by har hjulpet familien Brasen med at åbne deres pensionat – desværre lader gæsterne vente på sig. Da de endelig kommer, er de så mange, at det er svært at følge med. Familien må tænke kreativt og utraditionelt, især da selveste generalkonsulen ankommer. Men på trods af krav og klager er der oplevelser og sommerglæder for både gæster og bysbørn.
Før tipstjenester og elektroniske lottospil kunne man henvende sig til centralt placerede medborgere, der solgte lotteri-sedler.
1936
Den unge kvinde Dorte kommer fra Fyn til Købehavn med 4-toget. I mellemtiden er der gang i den i direktøren Asgers store villa: Sønnen Steen er som snydt ud af næsen på Asger, mens datteren Margot bebrejder faren hans løsslupne og ødsle liv. Så ringer Dorte på døren, og hun har medbragt hemmeligheder, der ændrer livet i direktørfamilien totalt.
1951
Filmforfatterne Basse og Lasse er på den. Direktøren mener nemlig, at deres historier er fantasiløse og kedelige. For at redde jobbet tager de til Lolland med deres nye nabo – direktørens datter – for at opspore en god smuglerhistorie. Og her finder snushanerne både dramatik og spænding, så det næsten er for meget af det gode.
Sælgeren Peter har i mange år slidt og slæbt for sin strenge chef for at holdes familiens høje forbrug kørende. Hans eneste glæde er datteren Jenny, som i smug har et forhold til chefen. Men da den nedkørte Peter af sin læge får en idé om, at han kun har kort tid tilbage at leve i, bliver det en brat opvågning – både for ham og hans nærmeste.
1941
En mystisk hændelse rammer den lille by Bredsted, da godsejersønnen Mogens en nat dør i et sammenstød med et eksprestog. Spor peger på, at det ikke var et uheld, så den unge kriminalassistent Otto sendes fra København for at efterforske sagen. Han finder overraskelser blandt byens hemmeligheder. Og får øjnene op for stationsforstanderens Marianne.
1942