Vennerne Jan og Erling er 14 år og melder sig som statister på Nordisk Film for at tjene penge til sommerferien. Her får de et indblik i filmens verden, og oplevelsen bliver endnu mere spændende, da der kommer indbrud på filmstudiet, og drengene sammen med Jans søster, Lis, begynder at efterforske den mystiske sag.
1954
Baseret på en bog
Degnens datter, Tine, er nærmest blevet en del af familien hos hr. og fru. Skovrider Berg i Als. Da krigen bryder ud i 1864, må Berg kæmpe, mens fru Berg rejser til København med deres lille søn. Tine passer huset, og under de dramatiske omstændigheder opstår et kærlighedsforhold mellem Tine og Berg. Men så kommer slaget ved Dybbøl.
1964
Kvindedag
Rikki må klare sig så godt, hun kan efter at være blevet skilt fra sin mand. Hun skal også tage sig af sin datter Karin, så det er småt med tid og penge. Mandlige bejlere skorter det dog ikke på, men Rikki kæmper for at holde sig fri og uafhængig.
1962
Et forestående vagtskifte i en hæderkronet århusiansk virksomhed skaber intern uro: Da den unge Jacob tager til kongres i København, sender hans konkurrent Terkelsen sin sekretær afsted for at udspionere ham. Snart sætter det også Jacobs privatliv på prøve.
1968
Dansk filmskat
Det er trange tider for Cirkus Buster, der har fået hård konkurrence fra fjernsynet. Bag kulisserne kæmper direktør Buster også med sit personale - blandt andre en pengetrængende klovn, en smuk trapezkunstner og ikke mindst en lidt for kvik regnskabsfører. Men heldigvis møder Buster drengen Hans, som er en vaskeægte klovn.
1961
De finurlige brødre Severinsen er mere optagede af at nyde livet og lege færgemænd end at passe deres gård på den lille ø Bomø. Deres strukturløse tilværelse bliver dog ændret, da de under en festlig tur i Nyhavn møder den viljefaste servitrice Annelise og hyrer hende som husbestyrerinde.
1967
Der er store forventninger i luften, når en gruppe fremmede mennesker samles for at rejse til nogle af Europas kulturhovedstæder. Med på turen er et bredt udsnit af befolkningen - unge og gamle, rige og mindre rige, sære og sympatiske. Fælles for dem alle er, at de kommer på en eventyrrejse, de sent skal glemme.
1960