På grund af kammerherren Falkes alvorlige ludomani er det smukke slot Falkenborg på falittens rand. Datteren Bente har studeret i England, og bliver forfærdet, da hendes søster fortæller hende om gælden. Falke har dog en sidste plan i ærmet: Et spil poker med slottet og livet som indsats.
1964
Danske film
Journalist Peter Sabroe kæmper en indædt kamp imod ulighed i det danske samfund til stor irritation for sin redaktør og magtens øvrige mænd. Ved et tilfælde møder han overklassekvinden Thyra Møller, og de to bliver stormende forelsket. Hendes familie er alt andet end begejstret, men Sabroe giver ikke op. Heller ikke da han får et tip om et drengehjem, hvor en sadistisk forstander regerer.
1949
Bodil-vinder
Poeten og Lillemor bor i en trist kvistlejlighed og opsøges alt for tit af den ihærdige kreditor, der dukker op på de dårligste tidspunkter. Da poeten får et legat på 10.000, køber de deres lille drømmehus på landet. De får hjælpe af naboerne, men da alt er betalt, begynder de økonomiske udfordringer forfra – indtil Lillemor får en lys idé.
1959
Dansk filmskat
Syersken Eva har en dårlig dag: Hendes forlovede har droppet hende, og der er ikke meget opmuntring at hente i arbejdet på systuen. Så da hun på vej hjem ser en smuk kjole i en modeskabers vindue, må hun absolut prøve den. Hun tror selv, at ingen ser det, men da designeren Marcel opdager Eva i kjolen, bliver der kastet farve og glans over hendes grå hverdag.
1956
Det er ikke ren afslapning for overklassen på det nordsjællandske badehotel: Kapelmesteren Hans spiller med sine Charme Boys og charmerer fru vekselerer Winther så grundigt, at hendes mand foretager et spontant selvmordsforsøg. Det tolkes af fru fabrikant Holgersen som en kærlighedserklæring til hende, så der er redt op til skandale, da hr Holgersen melder sin ankomst.
1950
Forandringens vinde blæser hos familien Henriksen: Den ældste søn William driver sine forældre til randen af vanvid med sin interesse for trommespil og kvinden Nina. Da han siger sit job op, kyler faren ham ud. Williams mor er dog mere eftergivende, og hun arbejder i det skjulte på at forene sine to tossede drenge.
1961