I landsbyen Karrild føder to kvinder fra meget forskellige kår hver deres datter. Den lille Betina mister sin mor ved fødslen, mens Maria vokser op hos komtessen. 17 år senere møder de to unge kvinder hinanden tilfældigt og bliver veninder. Og deres venskab bringer ny viden frem om den dag, de kom til verden.
1961
Danske film
På grund af kammerherren Falkes alvorlige ludomani er det smukke slot Falkenborg på falittens rand. Datteren Bente har studeret i England, og bliver forfærdet, da hendes søster fortæller hende om gælden. Falke har dog en sidste plan i ærmet: Et spil poker med slottet og livet som indsats.
1964
Vennerne Jan og Erling er 14 år og melder sig som statister på Nordisk Film for at tjene penge til sommerferien. Her får de et indblik i filmens verden, og oplevelsen bliver endnu mere spændende, da der kommer indbrud på filmstudiet, og drengene sammen med Jans søster, Lis, begynder at efterforske den mystiske sag.
1954
Baseret på en bog
Efter succesfulde år i Amerika er Andreas tilbage i Danmark for at gøre et gammelt regnskab op. En stor uret blev nemlig begået imod ham som ung tjenestedreng på Hovgården. Andreas har heller ikke glemt sin gamle flamme, Karen, som han vil have med tilbage til Amerika. Men overraskelser venter ham på den gamle egn.
Under en søgen efter olie finder Svend en frossen dinosaurhale, som han bringer med hjem til Danmarks Akvarium. Her bliver halen optøet ved et uheld, og snart regenererer dyret sig selv med skræmmende hast. Inden længe er et gigantisk frygtindgydende monster løs i København, og militæret er nødt til at erklære Danmark i undtagelsestilstand.
Halloween
På flugt fra vrede svenskere, uden jobs og noget sted at bo, flytter Jan med sit orkester ind i hans bortrejste onkel, musikprofessorens, lejlighed. Da huslejen står for døren, og den unge kvinde Maj banker på for at bede om musiktimer hos professoren, ser Jan ingen anden udvej end at spille rollen. Og snart er han hovedkulds forelsket i København.
1960
Bodil-vinder
Da Ras vender retur fra jægerkorpset til sin tidligere kaserne, finder han alt ved det gamle: Oversergent Vældegaard spiller stadig med stemmemusklerne over for de tidligere rekrutter, som giver igen med konstante drillerier. På orlov kommer soldaterkammeraterne dog for alvor på afveje og tager blandt andet en tur tilbage til 1864.
1962
Dansk filmskat
Soldaterkammeraterne er ikke længere rekrutter, men stadig underlagt oversergent Vældegaards bidske blik. Det forhindrer dem dog ikke i at lave unoder - både med de nye rekrutter, og når der er kvinder i kikkerten.
1959
Den forældreløse mekaniker Børge har kun én ven i verden, den politisk aktive sømand Marinus. Elvi kommer derfor som sendt fra himlen, og de forelsker sig hovedkulds i hinanden. Sammen vil de starte et nyt liv, men da Børge stjæler en taske med penge i, sætter det forholdet til både Elvi og Marinus på prøve.
1955
De muntre, omrejsende musikanter Flink og Villy møder sød musik i form af to kropiger. Desværre er kromutteren tonedøv og jager dem væk. Heldet smiler dog til dem, for det nærliggende slot Bullerborg ligger forladt hen. Flink og Villy flytter ind – og bliver blandet ind i en kamp mellem en snu sagfører, en konkursramt greve og en pølsefabrikantfamilie.