Mikael er studerende og natklubpianist og ramt af en stærk lede ved det, han ser som en verden i moralsk forfald. Hans tørst efter renhed bliver endelig slukket, da han møder Tina. Indtil han opdager, at hun står i forhold til sin chef, en kynisk filminstruktør. Ude af sig selv besøger Mikael filmsettet og roder sig ud i en farlig forvirring mellem fiktion og virkelighed, der kan ende fatalt.
1962
Bodil-vinder
Buschaufføren Martin tager det hele med et smil. Selvom bussen har set bedre dage, er der ingen stress, og ikke det, der ikke kan klares med en sang. Alligevel bryder byens nye kæmner sig ikke om Martins busdrift. Han planlægger derfor at lade et stort selskab overtage ruten. Men så tager byens kvinder affære.
1963
I landsbyen Karrild føder to kvinder fra meget forskellige kår hver deres datter. Den lille Betina mister sin mor ved fødslen, mens Maria vokser op hos komtessen. 17 år senere møder de to unge kvinder hinanden tilfældigt og bliver veninder. Og deres venskab bringer ny viden frem om den dag, de kom til verden.
1961
Danske film
Den blinde Susanne er alene med sin far, efter at hendes mor døde under fødslen. På deres gåture beskriver han malende det lokale “hvide slot”, og Susanne fantaserer om at besøge det. En dag lykkes det, og hun møder den unge greve Walter. De bliver venner, men da en ond stedmoder kommer ind i billedet, truer det drømmen om det hvide slot.
Det vækker opsigt i den lille by Fjorslev, da den unge læge Jens flytter til byen. Med sin dygtighed og flotte ydre får han hurtigt skabt sig et godt ry, især blandt byens kvinder. Mindre begejstret er den gamle læge i Fjorslev, som ser sine patienter forsvinde. Han sværger derfor at gøre sit bedste for at gøre livet surt for den nye landsbylæge.
På grund af kammerherren Falkes alvorlige ludomani er det smukke slot Falkenborg på falittens rand. Datteren Bente har studeret i England, og bliver forfærdet, da hendes søster fortæller hende om gælden. Falke har dog en sidste plan i ærmet: Et spil poker med slottet og livet som indsats.
1964
Tre ungersvende er på spadseretur, og heldet tilsmiler dem, da de møder tre smukke kvinder. Kurtiseringen går dog ikke helt som planlagt, og snart er en af mændene blevet skubbet i søen. Vanskelighederne forstærkes af, at kvindernes far er en greve uden land, som er opsat på at bruge sine tre små piger til at genvinde fordums gods og guld.
1966
Musik
Hvor langt når man med tro, håb og kærlighed? Det er starten af 60’erne, og Bjørn og Erik nærmer sig voksenlivet med tøvende skridt. Bjørns omgivelser forventer, at han forlover sig med Kirsten, men i stedet forelsker han sig hovedkulds i Anna. Erik kæmper med en psykisk syg mor og en autoritær far, der holder både Erik og moren i et jerngreb.
1984
Baseret på en bog
Den 15-årige Judith kommer fra trange kår og er kommet i en slem knibe. Derfor opsøger hun sin tante Kamma. Hun er nemlig den eneste, Judith kan betro sin hemmelighed til: At hun er blevet gravid.
1968
Erik har i flere år levet det søde liv i Paris på sin fars regning. Nu mener han at have fundet sit livs udkårne og glæder sig til at præsentere hende for familien. Hjemme på Strandvejen står den dog mere på danskvand end champagne, for Eriks far er i alvorlige økonomiske problemer. Hans plan for at komme på fode igen involverer Erik, men bestemt ikke Eriks nye kone fra Paris.
Dansk filmskat
Den unge greve Pierre de Sauterne er både flot og charmant, hvilket generer hans pige- og bilglade onkel usigeligt. Onklen idømmer ham derfor at tilbringe sommerferien i en isoleret villa kun i selskab med hans studiebøger. Tilfældets gudinde tilsmiler dog Pierre, da et tordenvejr sender ham hele to smukke kvinder. Så er problemet bare, hvem af dem han skal vælge.
1965
Ras og Jan er brødre og begge nyuddannede jægerpiloter. Mens Ras er rap i replikken og hurtig på aftrækkeren, er Jan mere reserveret og drømmende. De får dog begge problemer i deres nye eskadrille under kaptajnen Tom, som har personlige, grunde til ikke at kunne lide Ras. Kammeratskabet kommer først i Toms eksadrille, men både Jan og Ras har på hver deres måde svært ved at finde deres plads. Med store konfrontationer til lands og i luften som følge.
Grosseren Allan kan ikke vente med at bliv skilt fra sin kone Bodil og kaste sig i armene på sin nye flamme, Tenna. Han tager Bodil med på ferie til Norge i håbet om, at hun her møder en ny mand. Planen går over al forventning - lige indtil han opdager, at han er blevet nyforelsket i Bodil. Og så melder Tenna sin ankomst.
1967
På nervesanatoriet Vallerød går den distræte læge Jochumsen rundt uden at ænse, at hans sekretær April er dybt forelsket i ham. Til gengæld er hun mod sin vilje eftertragtet af både læger og patienter. Situationen spidser til i Grækenland, hvor Jochumsen er taget ned for at sælge et præparat, og April endelig får nok.