I otte år har falskmøntneren P. Krone-Strøm siddet i Vridsløselille, dømt for at trykke penge som græs. Han svindlede dog ikke for egen vindings skyld, men for at sætte gang i samfundets økonomi. Med sin niece Anne-Marie besøger han nu avisen X-Pressen for at få oprejsning, og her får den unge journalist Per øjnene op for både Krone-Strøms teorier og Anne Maries charme.
1948
IS Danske film
Røverhøvdingen Justi og hans skare af muntre følgere huserer i Jyllands skove. Røverne fra Rold hjælper gladeligt egnens jævne folk med udbytte taget fra velhavende personer. Det sorgløse liv bliver dog kompliceret for Justi og banden, da han møder Kirsten. Herredsfogeden har nemlig også set sig varm på hende - og vil nu gøre alt for at skaffe Justi af vejen.
1947
Ungdomslederen Johansen smugler en bog med hjem fra Paris. Omslaget er anonymt, men ordenes kraft er stærk. Det opdager også Johansens søn og derefter en række andre mennesker. Alle der får bogen i hænderne må sande, at læsningen forandrer dem.
1953
Based on a book
Inden for kort tid bliver først en ældre og så en yngre kvinde fundet dræbt. Ofrene hed begge Sonja, og politiet begynder at lede efter en morder, der kan have udført de to drab. Efterforskningen fører dem til varieté-verdenen, hvor pengeglade direktører, hævngerrige hypnotisører og morderiske melodier huserer.
1944
En lille bys bankbestyrer går bort, og hans enke, Maria, samt fire voksne børn får en chokerende nyhed: Der findes et femte barn, undfanget før de andre. Det er lægen Erik, som bliver modtaget af en familie, der har svært ved at finde en passende grimasse. Og skandalen lurer, da lokalpressen får nys om familiens hemmelighed.
1951
Der opstår krisestemning i huset på Christianshavn, da en boligspekulant vil rive hele gaden ned. Beboerne har ellers nok at gøre med at feje foran deres egne døre, men da Meyer bliver fyret, tager de kosten i den anden hånd.
1971
Bodil Award Winner
Ester og Erik er unge mennesker klar til at springe ud i livet. Deres mor er alene efter farens død og kan ikke slutte fred med, at børnene er ved at blive voksne. Uanset hvor meget de forsøger at overbevise hende om deres kærlighed, ulmer hendes ensomhed og frustrationer over at være til overs under overfladen. Så da Ester møder den dyrlægestuderende Klaus, tænder det op under både morens og ekskærestens farlige jalousi.
1957
Da Eva mister sit værelse i en tid med stor boligmangel, får hun sin veninde på Dagbladet til at snuppe en boligannonce, inden den kommer i avisen. Den unge journalist Harry, som mangler tag over hovedet til sig selv og sin forlovede, opsnapper dog også tippet, og da han og Eva begge møder op hos villaejeren Hr. Baldrian, skaber forvirringen hurtigt forviklinger.
1949
Da Erik i et skotøjsmagasin ekspederes af den smukke Edith, bliver han stormende forelsket. For at få råd til at gifte sig med hende hurtigt, låner han penge af en ågerkarl. Edith overtales af sin snu bror, Willy, til at tage imod frieriet, og det bliver et lykkeligt bryllup. Men da gælden skal betales, er Erik i knibe. Han søger hjælp hos Willy – og det får situationen til at tage en ubehagelig drejning.
1941
false
Tjeneren Herkules og direktøren Erik har været venner siden barnsben. Herkules slår derfor til, da han pludselig vinder en masse penge og kan hjælpe Eriks skrantende virksomhed. Herkules og hans nye brud Henna flytter ind i overklassen – men Erik sætter det hele over styr og risikerer både begge deres formuer og det gamle venskab.
1937
På Café Firkløver går tjeneren Thomas og drømmer om at få sit eget hotel. Da en stamgæst tilbyder at låne ham penge, ser hans lykke ud til at være gjort. Men så kommer han i kløerne på en grisk sagfører og bliver narret. Heldigvis giver Thomas ikke op, selvom han må tage en karrieremæssig omvej som mandlig husassistent.
1938
Dansk Filmskat