Kunstanmelderen Martin og hustruen Karins hjem er altid fuld af børn og svigerbørn med de glæder og sorger, ung kærlighed medfører. Når nogen mangler penge, er omkvædet “far betaler” – mens Karin og Martin aldrig har haft tid eller råd til en bryllupsrejse. Det planlægger Karin at rette op på - men kan de overhovedet få lov til at tage afsted?
1946
Foreningen “Hold fingrene fra mor” har været udsat for forræderi, idet voksenmedlemmet “onkel John” i al hemmelighed gifter sig med børnenes mor, Lulu. Da de to tager i sommerhus, ved børnene derfor ikke, at det er en bryllupsrejse. Men da deres fædre får nys om situationen, bliver den diskrete tur forvandlet til et sandt spektakel, hvor også børn – og politi – deltager.
1951
Danske film
Det er sommer, og skæbnen er på spil en smuk søndag morgen. Den indfanger en landsretssagfører, to badende søstre, en vagabond og to glade musikanter. Alle får de tildelt deres rolle i det, der udvikler sig til et underholdende spil om jalousi, præmieobligationer og kærlighed.
1955
Musik
Under en søgen efter olie finder Svend en frossen dinosaurhale, som han bringer med hjem til Danmarks Akvarium. Her bliver halen optøet ved et uheld, og snart regenererer dyret sig selv med skræmmende hast. Inden længe er et gigantisk frygtindgydende monster løs i København, og militæret er nødt til at erklære Danmark i undtagelsestilstand.
1961
Halloween
I skattevæsenets venteværelse sidder Alex Alexandersen. Det er hans bryllupsdag med den dejlige Birthe, og udenfor skinner solen. Men indenfor venter et torskegilde. Det bliver starten på en deroute for Alex, der blandt andet fører ham forbi fire elefanter og en skør sporvognskonduktør på et psykiatrisk hospital.
1959
Bodil-vinder
Soldaterkammeraterne er ikke længere rekrutter, men stadig underlagt oversergent Vældegaards bidske blik. Det forhindrer dem dog ikke i at lave unoder - både med de nye rekrutter, og når der er kvinder i kikkerten.
Dansk filmskat
Mona og Willy tager imod Hans og Elinor til en hyggelig weekend ved vandet. Men da Hans er mere optaget af ålens vandring end Elinor, kører hun bort for at møde en gammel flamme. Willy tager derefter til “bestyrelsesmøde”, og så beslutter Mona og Hans sig for at trøste sig med hinanden – og deres nye drink, den grønne elevator.
Det er ikke ren afslapning for overklassen på det nordsjællandske badehotel: Kapelmesteren Hans spiller med sine Charme Boys og charmerer fru vekselerer Winther så grundigt, at hendes mand foretager et spontant selvmordsforsøg. Det tolkes af fru fabrikant Holgersen som en kærlighedserklæring til hende, så der er redt op til skandale, da hr Holgersen melder sin ankomst.
1950
En filmdirektør er godt utilfreds med instruktøren og manuskriptforfatterne til en film, der skal indspilles om få dage. De har nemlig hverken et manuskript eller nogen ideer. Direktøren sender derfor mændene i felten for at spørge et bredt udvalg af folket: Hvad vil De ha’?
Da der bliver fundet narkotika på lageret hos firmaet Petersen, Petersen og Petersen A/S, må grosserer Johan Petersen tage affære. For at blive mere handlekraftig, søger han styrke i en cognacflaske. Det viser sig på flere måder at blive nogle gevaldigt dyre dråber.
1954
Peter ankommer med sin forlover, Kanusti, til Helsingør for at blive gift med Bitten. Allerede ved ankomsten, fornemmer han dog svigermors modvilje, og da Bitten planlægger, at de skal bosætte sig kun tre huse fra hendes mor, må Kanusti på overarbejde, hvis der overhovedet skal blive et bryllup.
1962
Takket være en nærtkørende bil i en vandpyt bliver den allerede forsinket skuespillerinde Mai gennemblødt. Det skaber ringe i vandet, som leder til Mais fyring. Men da en forveksling skaber rygter om, at Mai er kommet i velhavende selskab med en skibsredder, får fløjten hos både kreditorer og teaterdirektører en anden lyd.
1958
Efter tre måneder bag tremmer glæder den nyhavnske gavtyv Mathisen sig til at deltage i nye fiduser. Desværre er lederen af hans bande gået bort, og nu står Mathisen og de andre uden kupplaner. Heldigvis møder de den frustrerede krimiforfatter Rodian, som viser sig at være et guldæg af gode idéer.
1956
Enken Lydia elsker musik og bruger sin store, gamle villa til at støtte musikalske mennesker. Her bor man nemlig gratis, hvis man har talent. Det skaber masser af musik, liv og forelskelser i både huset og kvarteret. Desværre er sangen om Lydias økonomi i mol - og kan tvinge hende til at dreje nøglen om på villaen, hvis ikke hun og lykkens musikanter finder en udvej.
Den forældreløse mekaniker Børge har kun én ven i verden, den politisk aktive sømand Marinus. Elvi kommer derfor som sendt fra himlen, og de forelsker sig hovedkulds i hinanden. Sammen vil de starte et nyt liv, men da Børge stjæler en taske med penge i, sætter det forholdet til både Elvi og Marinus på prøve.
Danmark er under tyskernes besættelse, og det unge par Alice og Poul må leve adskilt: Poul er en del af modstandsbevægelsens usynlige hær og opholder sig i England, mens Alice bor hos sin mor og drages imod Pouls ven Jørgen. Da Poul dukker op med planer om sabotage under armen og Gestapo i hælene, stiger alvoren i både krig og kærlighed.
1945
På den lille ø Trangø sker der ting og sager under den idylliske overflade: Øens høns lægger æg, som giver selv gamle Thor Bukke uhørt vitalitet, og hans søn, Angelus, pønser på et politisk gennembrud. Men hvordan skal det gå, når det kommer København for øre, at han vil erklære Trangø for en uafhængig stat?
Ekspeditricen Jonnas liv bliver vendt på hovedet, da hun deltager i en skønhedskonkurrence. Snart vælter hun i tilbud fra showbusiness, og hendes forældre og kæreste ser til fra sidelinjen, mens hun hvirvles ind i en verden af glamour. Langsomt opdager hun dog, at glimmerlivet også har en skyggeside.