I otte år har falskmøntneren P. Krone-Strøm siddet i Vridsløselille, dømt for at trykke penge som græs. Han svindlede dog ikke for egen vindings skyld, men for at sætte gang i samfundets økonomi. Med sin niece Anne-Marie besøger han nu avisen X-Pressen for at få oprejsning, og her får den unge journalist Per øjnene op for både Krone-Strøms teorier og Anne Maries charme.
1948
Danske film
Der bor kun én familie på den lille ø Troldø, og den eneste kvinde på øen, Gunhild, er ved at blive gammel. Hun sender derfor sin søn, Enok, på hustrujagt til andre dele af Færøerne for at undgå, at Troldøs befolkining skal uddø. Det går dog ikke så nemt, som hun håber, for Enok har meget svært ved at tale med det modsatte køn.
1960
Bodil-vinder
En lille bys bankbestyrer går bort, og hans enke, Maria, samt fire voksne børn får en chokerende nyhed: Der findes et femte barn, undfanget før de andre. Det er lægen Erik, som bliver modtaget af en familie, der har svært ved at finde en passende grimasse. Og skandalen lurer, da lokalpressen får nys om familiens hemmelighed.
1951
Blandt Fyns blide beboere og gyldne marker har enken Dora hjemme på Uglegården. Hendes tre stedsønner terroriserer lokalbefolkningen og vil presse Thorup, som ejer den forgældede Mosegården, til at sælge. Thorup hidkalder derfor sin nevø Henrik, som tager kampen op imod brødrene på Uglegården - i både forretninger og kærlighed.
1967
Baseret på en bog