Det vækker opsigt i den lille by Fjorslev, da den unge læge Jens flytter til byen. Med sin dygtighed og flotte ydre får han hurtigt skabt sig et godt ry, især blandt byens kvinder. Mindre begejstret er den gamle læge i Fjorslev, som ser sine patienter forsvinde. Han sværger derfor at gøre sit bedste for at gøre livet surt for den nye landsbylæge.
1961
Danske film
George er dansk-amerikansk forretningsmand med et stort imperium og en propfuld bankbog. Hans travle liv koster dog på helbredskontoen, og efter et ildebefindende får han ordineret total ro. For at opnå det vil han lave et sted, hvor alle kan være anonyme. Den unge godsejer Eva tilbyder sit kriseramte familiegods til formålet, og en parade af interessante gæster, inklusiv George selv, flytter nu ind.
1935
Kvindedag
15-årige Ulla er stærkt pubertetsramt. Hendes humør er evigt skiftende, og intriger følger i hendes kølvand. En dag får hun en lussing af læreren Axel, som hun er forelsket i, og det skaber stor opmærksomhed på skolen. Hun reagerer ved at træde ind i rollen som filmstjernen Ullabella. Det kan dog ikke stoppe omverdenens undersøgelse af mysteriet om årsagen til lussingen.
Den kontroversielle forfatter “Ulla Ironica” har netop udgivet en bog, som behandler bagsiden af ægteskabsmedaljen. Hendes veninde Lis er nygift, og ægtemanden Willy bliver så bestyrtet over, at hun har læst bogen, at han går fra hus og hjem. Lis søger derfor tilflugt på biltur med Ulla og beundreren Preben. Og det bliver til en usædvanlig, livsomvæltende køretur for dem alle tre.
1936
Røverhøvdingen Justi og hans skare af muntre følgere huserer i Jyllands skove. Røverne fra Rold hjælper gladeligt egnens jævne folk med udbytte taget fra velhavende personer. Det sorgløse liv bliver dog kompliceret for Justi og banden, da han møder Kirsten. Herredsfogeden har nemlig også set sig varm på hende - og vil nu gøre alt for at skaffe Justi af vejen.
1947
Sus er ikke så lidt foretagsom. Udover sit arbejde som avisbud for bladet Byen træner hun til VM i brystsvømning. Anderledes passiv er hendes digterven med det sigende navn Stille. Han ønsker sig inderligt et job på Byen, men bliver kontant afvist af redaktøren med kravet “Skaf en sensation!”. Sus springer klar til at hjælpe, og vennerne turer byen rundt efter et scoop. Det går galt på et utal af måder. Lige indtil de kommer på sporet af en gruppe juveltyve.
1934
De nybagte studenter Eigil og Arne fejrer skolens afslutning. ”I er nu voksne mænd og kvinder med en kødelig lyst, som ethvert menneske indeholder. Denne lyst kan være som en ild i kroppen, men lad jer nu ikke brænde ihjel,” formaner deres gamle lærer. Alligevel bliver mødet med København og dets mange fristelser skæbnesvangert for charmøren Eigil og den ellers trofaste Arne.
1944
Degnens datter, Tine, er nærmest blevet en del af familien hos hr. og fru. Skovrider Berg i Als. Da krigen bryder ud i 1864, må Berg kæmpe, mens fru Berg rejser til København med deres lille søn. Tine passer huset, og under de dramatiske omstændigheder opstår et kærlighedsforhold mellem Tine og Berg. Men så kommer slaget ved Dybbøl.
1964
Alle i den lille nordjyske by har hjulpet familien Brasen med at åbne deres pensionat – desværre lader gæsterne vente på sig. Da de endelig kommer, er de så mange, at det er svært at følge med. Familien må tænke kreativt og utraditionelt, især da selveste generalkonsulen ankommer. Men på trods af krav og klager er der oplevelser og sommerglæder for både gæster og bysbørn.
1940
Baseret på en bog
Som ung, attraktiv sekretær tiltrækker Eva stor opmærksomhed fra sin direktørchef. Situationen spidser til, da direktørens kone dukker op, og snart er Eva arbejdsløs. Hun må nu finde ud af, hvordan hun skal agere i en verden, hvor hun nok har skønheden, men mændene sidder på magten.
1963
Da den unge fodboldhelt og præstestuderende Søren møder direktørdatteren Inger, fløjtes der op til kærlighed ved første blik. Søren er dog ikke interesseret i sin svigerfars penge, men bliver i stedet præst i den lille by Harslev. Søren og Inger engagerer sig i den lille bys liv, men kommer på udebane imod den krakilske sognerådsformand.
1951
Til den smukke herregård Kjærholm hører en mose, der er omdrejningspunktet i en strid mellem ejeren, Claus, og egnens beboere. Imens sidder Claus’ nevø Jørgen fængslet for et overfald, han nægter at have begået. Der møder han småfuskeren “Fusser”, som lover at hjælpe ham. Og de to finder snart ud af, at der for alvor er ugler i mosen omkring Kjærholm.
1950
Julen står for døren i 1860’ernes København, og da tre muntre, studerende brødre får en invitation fra præsten i den idylliske Nøddebo Præstegård, slår de til. Det bliver en jul efter alle kunstens regler - tilsat lidt dramatik og en god del romantik.
Den unge direktør Peter er sin mors - og sit eget - et og alt. Stakkels Magda har derfor længe kun fået lov til at besøge ham om onsdagen. Hun håber dog stadig på at blive forfremmet fra onsdagsveninde til hustru. Men Peters mor vil også have noget at skulle have sagt.
1943
Valentinsdag
Kaptajn Hammer bliver trukket ud af pensionisttilværelsen, da en skibsredder hyrer ham til at genbesøge en ø ved Afrikas kyst, hvor han tidligere er gået på grund. Han får sammensat et mandskab med den modige styrmand Karlsen i front. På slæb har de skibsredderens forkælede søn, og kursen sættes imod deres livs eventyr.
1958
Dansk filmskat
Ole er netop blevet uddannet landmand, da han opdager, at hans forlovede vil forlade ham. Hans far overtaler ham til ikke at emigrere, men i stedet overtage den gældsramte gård Enekjær og forlove sig med gårdejerens datter, Bente. Onde kræfter truer dog med at stjæle både gården og det unge pars skrøbelige lykke.
Den forældreløse mekaniker Børge har kun én ven i verden, den politisk aktive sømand Marinus. Elvi kommer derfor som sendt fra himlen, og de forelsker sig hovedkulds i hinanden. Sammen vil de starte et nyt liv, men da Børge stjæler en taske med penge i, sætter det forholdet til både Elvi og Marinus på prøve.
1955
En grammofonplade rejser igennem dramatiske episoder i forskellige menneskers liv: En mand giver den til sin ven, hvis kone han har en affære med. En ung kvinde medbringer den på et stævnemøde, der udvikler sig uventet. Otte akkorder bliver slået an, otte forskellige historier som har det tilfælles, at personerne aldrig bliver de samme igen.
Skuespilleren George har premiere, og blandt publikum sidder hans fire ekskoner. I pausen overhører de George tale med sin unge elev Hanne, og de tror straks, at hun er hans nye flamme. De sætter alt ind på at sabotere forholdet, hvilket, udover at irritere deres nuværende mænd kraftigt, har højst uventede konsekvenser.
Kunstmaleren Michael vender hjem til Danmark med sin nu voksne søn, Peter. Her vil de besøge Peters velhavende mor, Lydia. Deres besøg passer dog Lydia dårligt, for hun venter besøg af en beundrer, som intet ved om hendes tidligere liv med Peter og Michael. Det bliver dage med stort hurlumhej og en overraskende afslutning.
1953
Ligeså sløjt salget går i Juehl og Møllers barnevognsfirma, ligeså meget gang er der i den internt: Juehl bruger penge som skidt, Møller er forelsket i hans svigerinde, og firmaets fuldmægtige det i hans datter, Else. Værre endnu deler Juehl og hans stedsøn elskerinde – som flytter til USA og overlader dem barnet, hvis faderskab er ukendt.
1948
Den nyuddannede organist Mogens får ansættelse i en lille by på bekostning af konsulindens datter. Uglesete fra begyndelsen skal Mogens og hans bror – der spiller musik i den populære afdeling – forsøge at vinde byens hjerter. Der opstår dog sød musik mellem Mogens og lokalavis-redaktørens Lise – men så rammer en uventet anklage ham.
1954
På Vesterbros Torv i København har Olsen sin aviskiosk. Her kommer høj og lav i samfundet: Hjemløse, en landsretssagfører med ondt i ægteskabet, en barpige og en forfatter. Alle kæmper de med deres, mens Olsens gode hjerte får ham til at blande sig i alt, hvad han kan.
1952
Tjeneren Herkules og direktøren Erik har været venner siden barnsben. Herkules slår derfor til, da han pludselig vinder en masse penge og kan hjælpe Eriks skrantende virksomhed. Herkules og hans nye brud Henna flytter ind i overklassen – men Erik sætter det hele over styr og risikerer både begge deres formuer og det gamle venskab.
1937
Komponisten Weyses kusine, den muntre Henriette Frisch, har i 1801 tilrådet sin fætter at tage nogle studenterpensionærer i huset, så at han ikke har nødig at give så mange musikinformationer, men kan få mere tid til at komponere.