Klar til nye gerninger bliver tyven Mathisen løsladt fra et kortere fængselsophold. Ude i det fri får han dog den dårlige nyhed, at lederen af hans bande er død. De står nu uden nye planer og ingen til at udtænke dem. Mathisen overtaler derfor kriminalforfatteren Rodian til at flytte ind på bandens hotel. Nu kan de stjæle hans fantasifulde ideér og omdanne dem til virkelighed.
1942
Kunstanmelderen Martin og hustruen Karins hjem er altid fuld af børn og svigerbørn med de glæder og sorger, ung kærlighed medfører. Når nogen mangler penge, er omkvædet “far betaler” – mens Karin og Martin aldrig har haft tid eller råd til en bryllupsrejse. Det planlægger Karin at rette op på - men kan de overhovedet få lov til at tage afsted?
1946
Når enkefru Inger Holm - ejer af Holms Bryggerier - inviterer sine børn til sammenkomst, møder de op. Ikke mindst fordi der plejer at falde en klækkelig check af til dem hver. Denne gang bliver der dog vendt rundt på rutinerne, da Inger har en mand ved sin side, og børnenes forkælede opførsel får hende til at slå en streg i sandet.
1958
Danske film
I et beskyttelsesrum under krigen møder Poul den indtagende norske kvinde Gerd. Hun skal snart giftes, så da luftalarmen afblæses, går de hver til sit. Et år senere møder Poul hende igen. Krigen er nu slut, men Gerds nye ægteskab er alt andet end fredeligt: Hun mistænker nemlig sin overlægemand for at have haft en finger med i sin ekskones død.
2. verdenskrig
George er dansk-amerikansk forretningsmand med et stort imperium og en propfuld bankbog. Hans travle liv koster dog på helbredskontoen, og efter et ildebefindende får han ordineret total ro. For at opnå det vil han lave et sted, hvor alle kan være anonyme. Den unge godsejer Eva tilbyder sit kriseramte familiegods til formålet, og en parade af interessante gæster, inklusiv George selv, flytter nu ind.
1935
Kvindedag
2. Verdenskrig er netop slut, og den dansk-amerikanske soldat løjtnant John Petersen ankommer til sin onkel i København. Her møder han onklens datter, Aase, som ikke har meget tilovers for amerikanere. Men de to får en fælles sag, da onklen forrådes af en ven og efterfølgende bliver alvorligt syg.
1947
Ungdomslederen Johansen smugler en bog med hjem fra Paris. Omslaget er anonymt, men ordenes kraft er stærk. Det opdager også Johansens søn og derefter en række andre mennesker. Alle der får bogen i hænderne må sande, at læsningen forandrer dem.
1953
Baseret på en bog
Den forkælede prinsesse af Illyrien har mange bejlere, men vil ikke have nogen af dem. Da hun afviser prinsen af Danmark, føler han sig forsmået og vil give hende en lærestreg. Han klæder sig ud som fattig tatar og bortfører hende med hjælp fra sin ven Kasper Røghat til en lille hytte i skoven.
1966
Dansk filmskat
Kontordamen Bella, studenten Poul og isenkræmmer-medhjælperen Kjeld mødes i stor desperation. Ensomme og nedtrådte af livet har de hver især forsøgt at gøre en ende på det. De beslutter derfor at holde sammen og hinanden oppe – og måske er deres held ved at vende, da de møder en sær fremmed med en trækvogn.
1954
Den unge greve Pierre de Sauterne er både flot og charmant, hvilket generer hans pige- og bilglade onkel usigeligt. Onklen idømmer ham derfor at tilbringe sommerferien i en isoleret villa kun i selskab med hans studiebøger. Tilfældets gudinde tilsmiler dog Pierre, da et tordenvejr sender ham hele to smukke kvinder. Så er problemet bare, hvem af dem han skal vælge.
1965
Eva er kommet fra Danmark til Grønland for at møde sin elskede, men finder ham i en anden kvindes arme. Hun møder dog ikke megen forståelse hos den menneskesky udstedsbestyrer Jens, der gemmer på sin egen triste skæbne. Og bekymring for fangeren Pavia, der skal drage ud på et isfyldt hav som qivitoq (fjeldgænger) for at bevise sig selv og sin nye fiskerbåd.
1956
Cannes-vinder
To velhavende mænd fører en noget usædvanlig nabostrid om franske etiketter på spanske vine. De finder dog fælles fodslag, da de opdager, at deres børn Susy og Peter er midt i en spirende forelskelse til jazzens toner. Så fædrene tager alle midler i brug for at spolere kærlighedens melodi.
1959
Valentinsdag
Som datter af en velstående dansk-amerikansk oliemagnat er Lisa blevet gemt væk på en klosterskole i Schweiz. Så da hun stikker af for at optræde på natklubber sammen med sin udkårne, calypsosangeren Jacque, skaber det stor opstandelse i verdenspressen. Og hos Lisas far.
Tre piger fra hvert sit sted i Jylland, som ikke kender hinanden, modtager det samme brev fra en advkoat: En invitation til en måneds ophold i deres afdøde mors hus. Overraskelsernes tid er dog først lige begyndt for de tre, der i løbet af opholdet kommer til at lære hinanden – og ikke mindst sandheden om deres fælles fortid – at kende.
1957
Den elskelige værtshusejer 'Onkel Joakim' er god ved folk og fæ på sin beværtning i Nyhavn. Da han dør, arver hans niece alt efter ham, også værtshuset 'Trinidad'. Hun er dog mere vant til at omgås adlen end Nyhavns glade gutter, så det bliver noget af et kultursammenstød, når hun kommer bag baren og møder Fyrst Fingernem og de andre stamgæster.
1967
En tragisk ulykke har gjort Anna-Marie til enke og efterladt hende med eneansvaret for døtrene Grete og Elin samt den store Højgård. Enkestanden har gjort Anna-Marie hård og bestemt, så da hun opdager, at Grete er forelsket i en af Højgårds karle, slår hun hårdt ned. Samtidig udklækker hun en plan om at afsætte Elin til sønnen på et nærliggende gods. Begge døtrene insisterer dog på selv at bestemme over deres liv - og kampen imod morens dominans truer med at ødelægge familien for altid.
1962
Efter sin mors død ankommer Anders til Borchholmgård med et brev, der afslører, at han er søn af godsejeren. Denne er dog bortrejst, så han møder i stedet husholdersken Lise. Hun tror, at han er kommet for at søge den ledige stilling som underforvalter. Og Anders griber muligheden for at studere sin far og godset i forklædning.
Grete er ekspedient i et stormagasin, og fritiden spiller hun på køkkentøj og passer sin nabo, Anna, der er alenemor. Efter at have optrådt hos sin direktør, hjælper Grete militærordonnansen Peter, der sover en brandert ud: Grete tager hans uniform, og snart er hun på militær manøvre som ordonnans.
1952
Betjent Peter Basse - i folkemunde kendt som Panserbasse - klarer enhver hændelse uden drama på sin godmodige facon. Han drømmer på at blive forfremmet, så han kan fri til sin hjertenskær, men det forpurrer en bande amerikanske gangstere på jagt efter en dansk opfindelse. Og så må Panserbasse træde i karakter.
1936
Kunstmaleren Michael vender hjem til Danmark med sin nu voksne søn, Peter. Her vil de besøge Peters velhavende mor, Lydia. Deres besøg passer dog Lydia dårligt, for hun venter besøg af en beundrer, som intet ved om hendes tidligere liv med Peter og Michael. Det bliver dage med stort hurlumhej og en overraskende afslutning.
Da Erik i et skotøjsmagasin ekspederes af den smukke Edith, bliver han stormende forelsket. For at få råd til at gifte sig med hende hurtigt, låner han penge af en ågerkarl. Edith overtales af sin snu bror, Willy, til at tage imod frieriet, og det bliver et lykkeligt bryllup. Men da gælden skal betales, er Erik i knibe. Han søger hjælp hos Willy – og det får situationen til at tage en ubehagelig drejning.
1941
Det knager i Helene og Gustavs ægteskab: Mens hun helst vil være derhjemme, er han til sus og dus, fest og flirt. Så da han til et selskab møder en læge, som eksperimenterer med såkaldte "pep-indsprøjtninger", tænker han straks på Helene. Men er han overhovedet forberedt på, at have en kone, der er festens midtpunkt?
1943
København i 1890'erne. En hyggelig by for dem, der har oplevet den dengang. Dette er historien om, hvorledes Therese Schrøder kom på pension hos professor Jacobsen og blev børnenes barnepige, hvad der havde til følge, at hun traf sin sømand. Dette skabte røre i de borgerlige cirkler dengang.
Bodil-vinder